To many secrets.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Igang
At være fluen på væggen, det er mit image.
Mit selvopfundene image. Ingen lægger mærke til at jeg sidder lige her.
Du aner ikke hvor mange informationer jeg har om dig.
Jeg er her bare, det har jeg været længe.

1Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

2. Usynlig gråd

Døren smækker i den gamle fængselsbygning, som nu er en skole.
Den skole hvor jeg sidder på gangen hver eneste dag, i alle pauserne og den gang hvor jeg sidder i alle de timer hvor jeg bliver sendt uden for døren.
Jeg lutter øre da jeg høre hastige skridt hen af gangen, og ivrige trin ned af trappen.
Rundt om hjørnet kommer hun halv-løbene.

Hun går en klasse over mig.

Hun er smuk, hun har fregner, langt tykt sort hår, kun har grå/grønne store øjne, og er ikke ret høj.
Kun kommer ikke fra danmark, men snakker perfekt dansk. Hun hedder Ibi. Hun kommer fra Færøerne.

Hendes ansigtsudtryk gør det svært at fastslå hvordan hun har det ligenu.
Hun ser glad ud, men som om hun er ved at græde. 

Toiletdøren smækker og der bliver låst.
Jeg høre hende slå brættet op, eller ned, og lynlåsen på hendes højtaljede sandfarvede nederdel blive lynet ned.

Vandhanen bliver tændt, og kort efter låses døren op, og Ibi kommer ud, helt rød i hovedet og med bævrende underlæbe.
Hun stopper op og kigger ned i hendes hænder hvor hun holder en graviditettest.
Tårene begynder at løbe, og hun vender om og løber ud af den dør, der fører ind og ud af skolen.

Jeg kan høre hendes højhælede sorte støvler klakke i det fjerne.

Jeg syntes det er synd for hende, jeg ville ønske hun havde sat sig på gulvet op af væggen ved siden af mig, så jeg kunne lægge en arm om hende og trøste hende.
Men jeg tør ikke løbe efter hende, for jeg tror ikke hun ved at jeg eksistere, så det ville være lidt underligt.

Timen er ved at være slut, og jeg går ud og ryger inden de andre kommer ud, så jeg kan sidde på gangen når pausen starter. 
Jeg skulle jo nøddig vække opsigt.

Da jeg sidder og ryger ude i rygeskuret, kan jeg høre klak-lyden af støvler igen. Det er Ibi der kommer tilbage. Hun har lagt ny mascara på de lange vipper, og ny foundation til at dække hendes fregner, som hun ikke bryder sig om.
Jeg kan ikke se at hun lige har grædt.
Jo måske lidt, hendes store grønne øjne er lidt blodskudte, men ellers ikke.
Hun tager den dyb vejrtrækning og går ind igen.

Jeg går også ind, det er koldt, selvom jeg ellers aldrig fryser.
Jeg sætter mig på gangen, og er klar til at samle flere informationer.

 



 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...