Stupid, Foolish Love 2 - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre hvis du havde været midtpunkt for et af Louis og Zayn's vædemål? Det har Clara Styles - Harrys styles kusine - prøvet. Hendes hjerte er blevet flået ud, stegt i olie og sat halvt tilbage på plads igen, eller sådan mener Clara det føltes.
Clara er sur på hele popgruppen One Direction da de alle havde vidst hvad der ville ske i løbet af sommerferien.
Hvad sker der når Harry pludseligt dukker op i København for at besøge sin kusine?

Dette er 2'eren på Stupid, Foolish love <3

Instagram, twitter og vine: Real_Kathrine

67Likes
31Kommentarer
5723Visninger
AA

3. ♥ ~ ♥ 2 ♥ ~ ♥

Jeg stod mundlam foran mit spejl. Jeg kunne ikke  sige noget, ikke et ord forlod min mund. ”Clara er det dig?” Han gentog sætningen og jeg nikkede dum som jeg var. ”Harry!” Jeg kunne ikke holde tårerne inde, men lod dem løbe. ”CLARA DET ER DIG!” Harry lød som en der grinede og græd på samme tid. ”Jeg savner dig!” Jeg kiggede ned på mine fødder. ”Clara mus, jeg har savnet dig mere end noget andet!” Harry lød så glad det gjorde ond på mig jeg ikke havde ringet før, men sådan var det og sådan forblev det. ”Tak for kjolen!” Jeg kunne ikke finde på andet at sige, og følte mig enlig ret dum. ”Du kunne lide den? Jeg tænkte nok den lige var dig!” Harry grinede lykkeligt. ”Hvad laver du?” Jeg prøvede virkeligt at tage mig sammen og lade være med at græde som et lille dumt barn. ”Er i studiet! Vi arbejde på Merry Christmas albummet så bor her næsten, da vi er en del bagud!” Harry smilede tydeligt. ”Hvor fedt, jeg troede enlig jeg havde vækket dig!” Jeg smilede, mens jeg snørede min bordux farvet vans med nitter. De passede perfekt til kjolen og med et smil samlede jeg min sorte taske op fra gulvet.

Da jeg nåde ud på gaden snakkede jeg stadigt lykkeligt med Harry. ”Hvordan har han det enlig?” Jeg sukkede over mig selv, da jeg bragte Zayn på banen. ”Godt!” Harry løj tydeligtvist, hvilket kun gjorde mig endnu mere misundelig. ”Harry? Hvordan har han det?” Jeg gentog det i en stædig tone, mens jeg banede mig vej gennem de mange mennesker der alle rendte stressede rundt. Uden problemer fandt jeg vej ned til metroen. ”Forfærdeligt. Han snakker hele tiden om dig Clara! Han kan ikke se sig selv i spejlet længere og vi ser ham virkeligt sjældent smile!” Harry sukkede i den anden ende af telefonen. ”Han kunne jo bare lade være!” Jeg sukkede og hoppede ind i metroen der førte mig hen mod skolen. ”Clara jeg tror ikke han vidste hvad han gjorde! Han er så ked af det! Den ene nat ik!” Harry stoppede et enkelt sekund. ”Nej glem det!” Harry lød opgivende. ”Den ene nat hvad?” Jeg var nysgerrig og kunne ikke andet end andet end at være bekymret for ham. ”Han snakkede om dig i søvne!” Harrys sukkede. ”Han gentog dem samme sætning igen og igen, ind til vi vækkede ham!” Harry lød ked af det. ”Hvad sagde han?” Jeg kiggede rundt i metroen og opdagede en del folk kigge underligt på mig, jeg snakkede engelsk i en telefon var det virkeligt så underligt? ”Tilgiv mig Clara!... Please tilgiv mig!” Harry sukkede og lod mig blive splittet i 1000 stumper. ”Han savner dig virkelig” Harry sukkede. ”Jeg er ligeglad! Han er selv ude om det! Han kunne lade være at væde om mit hjerte… Mit hjerte skal ikke ud for flere nedture!” Jeg snakkede lavt i telefonen da jeg virkelig ikke ønskede andre skulle høre denne samtale lige nu.

♥♥♥

Efter at være nået frem til skolen havde jeg opgivende fået slæbt mig frem til min plads midt i lokalet. Min bedste veninde og lige nu eneste veninde Rose sad 2 pladser foran mig med en af hendes mange veninder, men jeg var enlig lidt ligeglad for jeg var så meget i mine egne tanker som man overhovedet kunne være. Harry havde sagt Zayn savnede mig. Sagt Zayn drømte om mig om natten, men noget i mig valgte at lade være med at tro på det. Valgte at tro Harry løj for mig, selvom jeg vidste Harry aldrig ville lyve, og slet ikke om den form for ting. Opgivende åbnede jeg min macbook og fandt samfundsfags bogen frem fra bunden af tasken. Sidste år på gymnasiet betød virkeligt hårdt arbejde, men jeg magtede det slet ikke, som i virkeligt lidt. Another day in a normal world. Here we go again!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...