Haven med hemmeligheden

Dette er 1.kapitel hvor man møder hovedpersonen Sofie og hendes familie.
Sofie var blevet forfulgt en aften, og denne tanke forfølger hende. Og efter besøget ved bedsteforældrene bliver hun endnu mere forvirret.

Dette er en fantasy fortælling, for alle aldre. Om hvordan pigen Sofie begynder at opleve magi på egen krop.

1Likes
0Kommentarer
75Visninger
AA

2. Plantagerne

Efter at familien havde spist færdig, og varpå vej hjem, forslog Sofie’ bedstemor at hende og Wille blev og sov, så kunne forældrene hente dem et par dage efter. Sofie elskede at være ved hendes Bedsteforældre, hun var der så tit, at hun havde en tandbørste der, så det var intet problem at sove der.

De sov på to drømmesenge nede i bedsteforældrenes soveværelse, og hendes bedstemor læste altid tegneserieblade op, Sofie forstod ikke hvordan man kunne læse en tegneserie op, men det kunne bedstemoren. Og til aller sidst sluttede de somregel af med en historie, som bedstemoren fortalte. Der var mange forskellige historier, men de handlede altid om denne prinsesse, som boede i en magisk verden, og var på nye eventyr hverdag. Der var helt mørkt i soveværelse, og inden Sofie vidste af det sov hun.

Hun vågnede i det mørke soveværelse, med de farvede gardiner.skubbede fødderne ud under dynen og strakte sig, inden hun rejste sig op. Hun gik ind i stuen, og slyngede sig ind i hjørnet på den brune lædersofa, og puttede et tæppe om fødderne. Hendes bedstemor kom ind med en skål, fyldt med chokoladeknas, og en ristet bolle, med nutella. Det kunne nemt tage hende en time at komme i gang om morgenen, når hun sad der. Men da hun endelig havde fået tøj på, gik hun ud til hendes bedstemor ovre i hængesofaen, som sad og syede. Hun smilede på en dejlig måde, mens hun samtidigt havde et alvorligt og koncentrerende blik i øjenen. Hun lagde sytøjet fra sig, da Sofie satte sig ved siden af hende. Det var et tæppe hun var i gang med. Sofie synes det var smukt, et koralfarvet stof, med elefanter, og andre steder med farverige blomster, og ovenpå var der syet sommerfugle mønstre i guldtråd. ”det er virkelig flot bedstemor” sagde Sofie. ”Så er det måske dig der skal have det” Bedstemoren kiggede over det lilla brillestel. ”det er inspireret af prinsessen fra mine godnathistorier, og et land fyldt med smuk natur og blomster, og magiske dyr” Sofie kørte fingere over tæppet, og guldtrådene, det føltes som om det gav stød, hele vejen op gennem fingrene. Bedstemorene trak på den ene mundvig, i et smil, og syede videre. Sofie svingede fødderne over jorden, inden hun sprang af hængesofaen. Sofie gik gennem den store have, forbi hendes lillebror, som nu havde fået bedstefaren til at ligge med numsen i vejret. Hun gik videre ned mod markerne. Store kornmarker, som varmede, og luften der blæste henover så kun den øverste del, af kornene tippede i vinden. De var helt gule. Men noget bøjede inde i marken, og blæste ikke i samme retning som resten, det snoede rundt i en hvirvl. Det var kun to meter frahvor Sofie stod, hun gik derhen, og der var det, et lille bitte hul, som alt kornet snoede sig rundt om. Hun vendte sig om for at kigge på hendes bedstemor, som tilsyneladene også kiggede på hende, men bludselig var der noget der greb fat i hendes ben, og inden hun vidste af det, faldt hun ned i hullet, det lille bitte hul.

Alt snoede rundt, det var fyldt med farver, nærmest en stor regnbue hun susede igennem, og med et kæmpe bump landede hun oven i en kæmpe pude. Alt var så uvirkeligt, selvom det samtididgt lignede den verden hun kom fra, var blomsterne størrer, og mere frodige, der var frugtplantager, og alt var farverigt og modent. Og midt i det hele sad Sofie i en kæmpe pude. ”jeg er virkelig ked af at, jeg måtte tage dig med så pludseligt men jeg var bange for du ville løbe din vej, hvis jeg viste mig selv før at jeg viste dig det her” Stemmen der havde sagt det stod bagved Sofie, og havde en lys stemme. Hun vente sig om, og så en lille bitte mand. Hans hår var helt rødt, og krøllede på hans hovede. Og han havde gule vaders på. Sofie var nødt til at lukke sine øjne et par minutter, kan det virkelig passe? Var det en dværg i gule vaders, der stod foran hende. ”niv mig i armen” sagde Sofie bestemt til dværg. Dværgen rakte ud, med dens små hænder og beskidte negle,  Sofie kravlede hurtigt bagover og ned ad puden, og ramte græsset, som var dejligt lunt. ”Ja altså som jeg ville sige, så tænkte jeg det var bedre at du så det her sted, før du så mig. Så du ville tro på mig” sagde dværgen. Sofie tog en dybindånding, og pustede ud igen. ”så hvem er det lige du siger du er?” spurgte Sofie ”Joe, ser du jeg er Kik Kik, men bare kald mig Kik. Jeg er ham der holder øje med hvornår der falder vand, du ved. Har din bedstemor ikke fortalt dig noget, eller hvad?” Dværgen tippede hovedet på skrå, og så spørgende på hende. ”Jeg er virkelig ked af det, men jeg tror der er sket en misforståelse, min bedstemor har ikke fortalt noget, så du må have forvekslet mig med en anden” Sagde Sofie. ”hedder din bedstemor måske ikke Sofie? Og du hedder Sofie?” sagde dværgen. Og det var jo egentligt rigtigt nok, nu Sofie tænkte over det. ”Og hvis det skal være helt rigtigt, så er hun din farmor, og din far er prins Nicolai af æbledalen, men ham har jeg aldrig mødt, det er mig virkelig en skam, for din bedstemor er så smader sød, så jeg kan ikke forstille mig andet om ham, men på den andenside så kan det nemt springe en generation over” Dværgen sagde det hele så hurtigt at Sofie næsten ikke kunne følge med, og dog var det rigtigt at hendes far hedder Nicolai, og at hendes bedsteforældte havde en æbleplantage. Dværgen gik over og tog hende i hånden ”kom nu viser jeg dig det” Forsigtigt rejste Sofie sig, og gik med dværgen, han virkede ikke farlig, og Sofie gik ud fra at det hele bare var en drøm. Da hun kom op at stå synes han virkede højere end han var, men hun gik ud fra at detvar de røde krøller, der gjorde han så højere ud. Mens han gik, fortalte han ”Forstår du, det er mig der kigger efter hvornår det begynder at regne, hvornår skyerne trækker sig sammen, og når det så sker, så blæser jeg i hornet, så alle de andre kan gå hjem fra plantagerne.”

”og hvem er de andre?”

”årh der er mange forskellige, der er jo en til enhver opgave ser du. Musene, som sortere de gode frugter fra de dårlige, fuglene som tager de frugterne der sidder højst oppe, og nogle af dværgene fejer, og plukker, og alle elverne, som sørger for at årstiderne skifter, og alt kører som det skal.”

”men hvad er det så lige jeg skal her?” Sofie forstod ikke hun spurgte om det, for hun havde stadig svært ved at finde ud af, hvor hun var, og om det bare var en drøm, eller hvad det var.

”Jeg ved det ikke, jeg fik bare besked på at skaffe dig hertil, i så god stand som muligt!” Dværgen smilte, og førte hende igennem, en masse små huse lavet af sten og blomster. Og midt i dem alle sammen, stod der noget lignede et kæmpe templet, eller kirke. Det var lavet af orange sten, med en masse lilla blomster omkring det.

”godt så er vi her! NakNak templet, bare gå ind” Sagde dværgen, de stod foran den store glas dør. Sofie kiggede ned på ham, og han nikkede godkendene. Hun følte sig af en eller anden grund, mere sikker sammen med ham, men hun skulle tilsyneladende derind alene.

”kommer jeg ud igen?” Spurgte Sofie.

”Ja da, hun ville jo bare snakke med dig, altså hun er ikke farlig, og hun spiser kun frugter, så bare rolig du” Dværgen blinkede, og pressede med hånden på hendes ryg.

Sofie tog fat i dørgrebet, det var af guld, og køligt, åbnede døren og gik ind. Det var et langt rum, men gule fliser. På vægene var der billeder og statuer, af plantagerne. Hun kiggede bagud gennem glas døren, og der stod Kik og vinkede. Nede for enden var der en bue i muren, med et rødt forhæng. Forsigtigt skubbede hun det røde silke frohæng tilside, rummet bag forhænget var en have, en stor og kæmpe have. Med springvand, søer og massere af frugt træer, og mange af frugterne kendte Sofie slet ikke. Og der, helt nede for enden var der noget der bevægede sig. Det var en hængesofa, der stod med ryggen til hende, og det eneste hun kunne se, var en kæmpe guld hat der stak op, og to ben der var fast placeret på jorden, skikkelsen rejste sig op, personen var meget høj. Men langsomme og svævende skridt kom personen tættere og tættere på Sofie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...