Why? || Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Færdig
Det du skal til at læse er meget af mit lorte liv, men en hvis Harry Styles skal snart til at ændre det.

-Der kan bruges anstødeligt sprogbrug, og et eller flere sex scener kan opstå (langt fra alvorligt) Jeg skriver normalt ikke A/N, men hvis det er nødvendigt gør jeg. I må meget gerne like, favoritte, kommentere og blive fan af mig! .xx

- One Direction er berømte.

Den her version vil være meget anderledes end den engelske, men plottet vil være det samme.

47Likes
26Kommentarer
9569Visninger
AA

35. Hvad fanden sker der?!

~JADES SV~

Okay. Jeg kan lige så godt bare få det overstået. "Ikke noget.." Siger jeg bare. Ja, jeg sagde jeg ville få det overstået, men jeg sagde ikke jeg ville overstå det med sandhed. "Vi var bare trætte." Fortsætter jeg. De nikker stille. De tror ikke på mig.. Fedt. "Der er mad!" Tak Harry! Du redede os lige! "Foooood!" Råber jeg og skubber Liam væk og løber ind i køkkenet. Jeg sætter mig på en af barstolene og venter på min mad. Jeg kigger spændt på Harry der står med ryggen til. Der går simpelthen for lang tid.. "Harry kom nu med min mad!" "Jaja! Det skal se flot ud!" Jeg himler med øjnene og venter spændt. Endelig vender han sig om med en flot dekoreret tallerken med æg, bacon, toast i den ene hånd og et glas kakaomælk i den anden hånd. "Tak Harry!" Råber jeg og flår tallerkenen ud af hans hånd og begynder at spise. "Jamen god appetit." Siger han og sætter sig ned ved siden af mig. Han kigger på mig mens jeg spiser. Nej Harry. Lad vær' med det. Du får bare mareridt. "Lad vær' og kig på mig Harry.. Du får bare mareridt." Han fniser men holder sit blik på mig. "Næææ.. Jeg får nogle gode drømme." Jeg rødmer, men bliver ved med at spise. Da jeg er færdig putter jeg tingene i opvaskemaskinen og går med Harry ud i stuen til de andre. "Kunne du lide min mad?" Spørger han da vi sætter os ned på sofaen. "Hmmh! Det var virkelig godt!" Siger jeg helt glad. "Så slut med det der pusse-nusse. Der er film dag!" Siger Zayn og finder nogle film frem. Pusse-nusse? What?! Lige meget. Der er film daaag! Han kommer tilbage med en masse film og vi vælger Hunger Games og han sætter den i. Jeg læner mig tilbage i sofaen og linker min arm med Harrys og læner mit hoved på hans skulder. Han tager min hånd og vi fletter fingre. Harry er nu meget dejlig. 


*** 1 måned efter *** (undskyld for et "timeshift")

Mig og Harry er som småt blevet et par. Han har ikke spurgt mig og jeg har ikke spurgt ham. Selvom jeg synes det skal være drengen der spørger. Vi har gjort dét. Og for at sige det kort. DET VAR FANTASTISK! Jeg er lidt glad for at jeg ikke har delt den scene med jer. For det var måske lidt "rough". Men i hvert fald. I dag skal mig og Harry på date! Yay! Og jeg aner ikke hvad vi skal! Yay! Ironi. Min bedsteven. Nå, men nu har jeg gjort mig klar i ca. 1 time og vi skal kører om 10 min. Jeg tager et ekstra glimt i spejlet, smiler tilfredst, og går nedenunder. Jeg går forbi køkkenet og skal til at gå ind i stuen da en lidt interessant samtale fanger mig. "Men Liam. Når jeg fortæller hende det.. Hvordan vil hun reagere?" Det er Harry der snakker, og en anden sukker. Jeg går ud fra at det er Liam. "Jeg ved det ikke Harry. Du må bare fortælle hende alt hvad der er at vide, og så håbe på det bedste." Hvad snakker de om? Fortælle mig hvad? Hvad fanden sker der? Jeg går forbi køkkenet og ind i stuen hvor Niall, Louis og Zayn sidder og snakker. Lidt efter kommer Harry og Liam ind. "Er du klar til at gå?" Spørger Harry og skal til at lægge sin arm om min hofte men jeg flytter mig. "Vi skal snakke. Nu." Siger jeg og han sætter sig ned efterfulgt af Liam. "Okay. Fortæl." "Fortæl hvad?" Spørger Harry. "Stop det! Jeg er ikke dum! Hvad fanden er det der foregår? Hvad er det du skal fortælle mig? Var? Hvad er det?" Råber jeg. "Jade. Tag nu bare med Harry på jeres da-." "Nej Liam! Jeg forlanger at vide hvad der fucking sker her!" "Okay. Sæt dig ned." Siger Harry og rejser sig op. Jeg sætter mig ned på en stol i hjørnet. "Okay." Han tager en dyb indånding og fortsætter, "Du lavede ikke mad til din stedfar. Du faldt ikke og slog hovedet. Du.. Du lavede mad til dig selv i vores hus. Jeg var der ikke fordi jeg skulle over til Niall. Da jeg kommer tilbage står huset i flammer. Jeg går derind og kalder på dig, men du svarer ikke." Han står nu med tårer i øjnene. Hvad sker der? "Jeg leder efter dig og finder dig på terassen. Med blod over det hele og et knust vindue." Han bryder nu helt sammen. Jeg sidder helt målløs. "Harry.. Du behøver ikke." Siger Niall. "Jo! Hun skal vide det!" Han fjerner sine tårer fra sine kinder og tager en dyb indånding. "Ambulancen kommer og kører dig væk. Jeg kører med. Du lå i koma i 2-3 uger. Du mistede din hukommelse for et helt år. Du husker ikke hvordan vi mødtes. Du husker ikke vores første kys. Du husker ikke mig. Og du husker ikke os. Jade. Jeg var, og er egentlig din kæreste." Han kigger på mig med tårer i øjnene. Den bedste dag i mit liv, er nu blevet den værste. Jeg rejser mig op og kigger Harry i øjnene. "Hvorfor?" Er det eneste jeg kan få ud lige nu. Tårerne presser på og er lige ved at falde ned af mine kinder. "Hvorfor har i ikke sagt det til mig?" Jeg kigger på dem allesammen, og så tilbage til Harry. "Vi kunne ikke. Hvis vi gjorde kunne det overbelaste dig og du kunne falde ind i en koma igen og måske ikke vågne op." "Så i har holdt mig væk fra alting? Skolen. Venner. Min kæreste. Mit liv." Ingen svarer. Ingen nikker. De sidder allesammen nedtrykte. Nu kommer det. Der løber tårer ned af mine kinder som et vandfald. Jeg falder ned på knæ og dækker mit ansigt til med mine hænder. Jeg lukker alt ud. Alt. Harry falder ned på knæ ved siden af mig og lægger en arm om mine skuldre. Jeg skubber ham væk og løber op på soveværelset, låser døren og falder ned på sengen og græder videre. Jeg fatter det ikke. Jeg fatter ikke de har gemt så meget af mit liv fra mig! Der er sket så meget på 1 år! Og jeg ved ikke engang hvad! De fortjener mig ikke. De fortjener ikke mig i deres liv. Jeg er bare en byrde på deres skuldre. "Jade." Lyder det fra døren og der bliver banket på. Jeg siger ikke noget, men græder bare videre. "Jade. Luk nu op." Det er Harry. "Jade, søde. Kom nu. Vi bliver nødt til at snakke om det." Nej. Der er intet at snakke om. Jeg græder videre ned i puden. Der går timer med banken på døren og endelig er der stille. Jeg rejser mig op med stadig tårer rendene ned af mine kinder og går over til skrivebordet og begynder at skrive. Et til drengene. Og et til Harry.

A/N: Nånå. Det var ikke så godt var? Hvad vil hun gøre? Hvad skriver hun? Hvordan vil Harry og drengene reagere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...