Only One

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 26 jun. 2013
  • Status: Igang
Året er 2102! Alle lande er mast af USA! De lever udelukkende for at underholde USAs beboere. I starten var det nok med kærligheds komedier! Så kom realitys shows. Der måske et par år efter lige balancerede på et par dødsfald. Men så begyndte blodtørsten at hærge. Derfor oprettede regenterne to spil. "På kanten" og "Prøverne". I starten kørte begge spil med folk over 18. Så satte de det ned til 16. Snart var de nede ved 8 års alderen i "prøverne" og 10 års i "På kanten". Der besluttede de sig til at sætte de to spil sammen. Men reglerne var stadig enkle. 50 børn. Fordele når 25 er tilbage. Finale når der er 10 tilbage. Når der er 9 tilbage skal de slå hinanden ihjel indtil der er 5 tilbage. De 5 skal overleve en uge på en øde ø, med saltvand uden mad, kun med en liter vand og et kilo mad vær. Hvis der måske var en 2 overlevende tilbage, slås den ene ihjel efter meningsmålingerne. Den sidste overlevende får lov til at leve et liv i USA. Men som en ekstra ting. Man mister sin familie.

3Likes
2Kommentarer
336Visninger
AA

7. Prøve nummer 2

Ham vedsiden af mig nåede ingengang at opfatte det. Han havde heller ikke nogen ide om det ville ske. Han fik kun et glimt af skæret. Han havde været ligeså selvsikker som mig. Jeg havde været øjenvidne til at der kun manglede 3 brikker. Han ikke nåede, fordi han beskyttede sig mod kuglen. Jeg ventede blindt på den skulle ramme mig. Flække min overkrop som den havde gjort med drengen. Men der skete ikke noget.

Blodet sivede langsomt ind i min bobbel. Den var klistrende og fulgte boblen med en stank. Jeg så hvordan Olivia kom frem igen.

"Ja! Der røg 9 på førstedagen! Trist var! Men vi har 41 tilbage"

Mit blik sad klistret til drengens flænsede lig. Min ryg gjorde ondt. Jeg burde have vidst det var for let. Det her kommer min ryg ikke til at glemme forløbigt. Døren til boblen blev åben, og de tilbageværende trådte ud. Begge børn for London var der stadig. Men der manglede nogle stykker.

"I kan selvfølgelig allerede nu stemme på jeres favoritter så det kan komme dem til gode når der er 25 tilbage".

Vi var 41 tilbage. Og vidste der var 2 prøver endnu før førstedagen kunne være færdigt. De sidste kom ud af boblerne, og vi blev ført mod en dør. Den var malet skrigrød, og en blond kameramand fulgte efter os, sammen med 4 andre. De fulgte os ud, til noget der mindede om et vandfald.

100 meter ned. To snore man skulle gå på. 3 meter til den anden side. Jeg sank en klump. Højdeskræk.

"Nå! Hvem vil starte"

En høj kvinde med lange negle, kvidrede det til os.

Tavshed.

Direkte tavshed.

"Hvad med dig"

Hun skubbede en spinkelt bygget pige, med chokolade brune øjne, og mørkt krøllet hår frem. Hun havde et par fregner på næsen.

Hendes blik stirrede direkte ned. Hun rystede. Hendes læber bævrede.

"Kom nu bare ikke"

Hun satte forsigtigt foden på rebet. Hun rystede som et espeløv. Hendes øjne var store, af skræk da hun placerede den næste fod.

Et fejltrin.

Døden.

Styrtet.

Hun skreg. Hun faldt ned. Ned de hundrede meter. De fleste fulgte hende med øjnene. Andre klemte dem sammen.

"Nå! Hun klarede den ikke"

"Andre der vil prøve"

En muskuløs dreng fra rusland blev puffet frem. Han rystede lige så meget som pigen, og placerede foden på rebet. Gik som en ballerina over den. Han kunne falde. Men han kom over. På den anden side var der en dør.

"Gå du bare i gennem"

Han åbnede lettet døren og tumlede ind.

Endnu en pige blev hevet frem.

Hun kom over.

Snart var 31 kommet over.

"Hvad med dig"

Hendes blik hvilede selvsikkert på mig, og jeg stirrede på snoren. Der var 4 børn tilbage, inklusiv mig. Jeg blev puffet hen til snoren.

"Få det nu bare overstået ikke"

Jeg nikkede halvkvalt, og placerede en fod på snoren.

Ikke

Kigge

Ned

Jeg tog endnu et skridt. Snoren rystede under mine fødder, og jeg hev efter vejret. Jeg rystede. Jeg tog de næste par skridt. Jeg skulle over. Skulle.

Jeg mærkede mine fødder på fast jord. Jeg følte mig så lykkelig. Jeg var kommet over. Jeg var i live. Men jeg havde ingen familie mere.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...