Only One

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 26 jun. 2013
  • Status: Igang
Året er 2102! Alle lande er mast af USA! De lever udelukkende for at underholde USAs beboere. I starten var det nok med kærligheds komedier! Så kom realitys shows. Der måske et par år efter lige balancerede på et par dødsfald. Men så begyndte blodtørsten at hærge. Derfor oprettede regenterne to spil. "På kanten" og "Prøverne". I starten kørte begge spil med folk over 18. Så satte de det ned til 16. Snart var de nede ved 8 års alderen i "prøverne" og 10 års i "På kanten". Der besluttede de sig til at sætte de to spil sammen. Men reglerne var stadig enkle. 50 børn. Fordele når 25 er tilbage. Finale når der er 10 tilbage. Når der er 9 tilbage skal de slå hinanden ihjel indtil der er 5 tilbage. De 5 skal overleve en uge på en øde ø, med saltvand uden mad, kun med en liter vand og et kilo mad vær. Hvis der måske var en 2 overlevende tilbage, slås den ene ihjel efter meningsmålingerne. Den sidste overlevende får lov til at leve et liv i USA. Men som en ekstra ting. Man mister sin familie.

3Likes
2Kommentarer
338Visninger
AA

1. Jeg giver min rose

"Nu kommer Jayden snart på TV"

Sarah spurtede rundt, iført hendes altid gavmilde smil på læberne. Det var femte episode af "Jeg giver min rose" og Jayden skulle vælge 4 af de tilbageværende 5 piger. Jayden havde det perfekte liv i USA. Så godt han ville opgive sin egen familie for det. Indeni var jeg stadig sur på ham, men lille Sarah så ham stadig som sit livs forbilled. De seks år hun havde været sammen med ham, havde gjort at hun ville gøre alt for at være ligesom ham. 

Jeg kunne bare ikke se Sarah som en af de reality tøser. Det gavmilde smil, der fortalte at hun gav alle alt hvad hun ejede. De meget fyldige kinder, de lidt buttede former, og de store brune øjne.

"Han kommer snart! Bare 5 minutter! Tænder du ikke fjernsynet Samantha! Jeg vil ikke gå glip af det"

Jeg rejste mig langsomt for den flænsede sofa, vores afdøde kat Pus, havde dræbt. Den kat var et monster, men jeg elskede den over alt i verden. 

Jeg trykkede på startknappen. Skærmen knasede ikke som man ellers så på gamle fjernsyn. USA ville have vi skulle se os selv. Se Jayden. 

"Jeg er så ked af det Serena"

Afslutningen på programmet Et par, kørte. Rulleteksterne var der ikke langt fra, men de var endnu ikke kommet. Jeg hadede det. Det var nu de klistrede alle "Serenas" følelser ud over TV-skærmen. Den mørke eyeliner rendte ned fra hendes temmelig nydelige blå øjne. Håret var brunt og på den hårfine grænse der var mellem bølget og krøllet. 

"Hvorfor?"

Hendes øjne var fulde af smerte, og bag hende stod 3 andre piger. Hendes stemme var hulkende, og næsten knasende. Som når man bider hvid chokolade over. 

"Du..."

"Du er en fucking idiot"

Sarahs ansigt bed i en chokeret stilling. Har hun set på fjernsynet i går aftes uden at få lov. Sarahs øjne var som lim mod den glatte skærm, mens hun langsomt betragtede den høje pige. Hun havde enormt høje stiletter på, og en meget kort kjole, der akkurat dækkede hende. 

"Jeg elsker dig Serena.. Men.. Men.."

Han fremklemte en tårer, der virkede ægte. 

"Du er fucking idiot Marius!"

Hun knyttede sine svedige håndflader. De zoomede ind på den stakkels dreng, for at få øje på en enkel næsten mikroskopisk svedperle, på hans ret store pande. Den rendte ned samme vej som pigens tårer. Ned mod hagen, for derefter at ramme det ekstremt dyre og smukke tøj. 

"Hør her Serena! Du er meget smuk og sådan noget! Jeg elsker dig virkelig.. Men kemien"

"Passer ikke"

Serena afsluttede grædefærdigt sætningen, mens hun stirrede ned på ham. For det kunne hun. Sikkert også uden de høje hæle, hun lige nu stod perfekt på. Den intense stemningen lettede, som var det luft der fløj væk. Bare for at forsvinde. For at hæve spændingen. 

"Jeg har det godt nok ikke på samme måde.. Men jeg kan godt forstå dig.. Tror jeg da"

Hendes øjne blev store som en hvalp. Hvalpeøjne var udtrykket. Hun vivlede en krølle, der var en anelse mere mørkere end de andre, bag hendes små øre. 

"Kan jeg ikke få et kys" spurgte hun drillende. 

Et naivt smil foldede sig lykkeligt over hendes rosa læber. Jeg tog Sarah i at smile, men gjorde hende ikke opmærksom på det. Det ville virke forkert. 

"Jeg har jo sagt at"

"Årh.. Surmule"

Hun pressede sine læber voldsomt mod hans. Det var nok meningen det skulle udvikle sig til noget voldsommere, men han trak sig væk få sekunder efter. 

"Serena.. Jeg kan ikke"

Han skubbede hende væk, og tårerne foldede sig igen på hende, inden hun gik ud. Hendes hæle klikkede mod gulvet, og en pige med lyst hår gav sig til at snakke. Hendes blå øjne var enorme. Som om de kunne sluge en, så let som ingenting. 

Rulletesterne gik i gang. 

Langsomt.

Meget.

Langsomt.

Meget.

Meget.

Langsomt.

Stina Frenkeld, vores vært på kanal 28, sendte sit naive smil afsted. 

"Iiiiinden viiiiii går viiiiidere, har jeg liiiiiige nogle news til jer"

Hende og hendes ier. De var til at blive vanvittig af. 

Hendes mund bevægede sig taktfast, og ordene vrimlede rundt i mit hoved, da titlen endelig stod på skærmen. "Jeg giver min rose"

 

Der stod 5 nervøse piger. Jeg kunne huske navnet på 3 af dem. Maddie, Paige, og Patricia. Paige, var en lav lyshåret pige, som Jayden tilsyneladende var meget vild med. Øjnene var mørkeblå og intense. Hun kunne få den mindste ting, til at virke intenst, sjov, og ekstremt alvorlig samtidig. Det var en evne hun måtte bruge konstant, for at holde sig fra at blive nummer chok i meningsmålingerne. 

"Jeg vil starte med at sige at jeg elsker jer alle sammen! Det har været 5 skønne dage"

Hans lyse hår var pænt redt, men samtidig strittende, og han havde bad-boy udseendet, og blikket i de chokoladebrune øjne. Han vendte sig mod dem. 

I hans hånd var en buket med 4 roser. Bag ham stod 4 lyserøde stole, samt en babyblå. Nok til ham selv. Han holdte øjenkontakt med kameraet, og sørgede samtidig med at kigge jævnligt til de rystende piger. Jeg hader ham. Selvom det var så svært. Hans blik var så fuldt af lys at det næsten var umuligt. Men jeg kunne. Nok som den eneste. Hade ham. 

Han hev en smuk rose op. Den var kridhvid, med rød i enden af bladende. Han havde hvide silkehandsker på. Det havde pigerne ikke. 

"Den første rose vil jeg give til"

Noget musik kom på. 

Der gik 1 minut. 

"Paige"

Smilet bredte sig på hendes læber, men hun lignede ikke ligefrem en der kunne udstøde et skrig. I det hele taget så Paige ud som kunne hun have været mor til dem alle sammen. Hendes øjne bar om hun smilede eller ej et alvorligt blik. Ikke et der kunne dræbe men alligevel. 

Det var lidt afvigende at Paige trykkede sine læber mod Jaydens kind. Men Jayden så i den grad så lykkelig ud at han kunne skrige. 

Stemningen var næsten skrækslagen bag de 4 tilbageværende piger. Han hev en orange rose op. 

"Lad mig sige en ting"

"Den pige jeg giver rosen til" han hostede, og rettede et par ord. Hans blik gik venligt og nervøst rundt i mængden af skrækslagne piger. "Er smuk, sporty, sjov, og..."

"Så har hun en hvalp der hedder Ruki"

"Det er selvfølgelig Veruca jeg snakker om"

En middelhøj blondines øjne, blev spærret op i et hug. De lange øjenvipper blinkede forfængeligt, da hun løb derover alt hvad hendes tynde smukke ben kunne klare. Hun kyssede ham voldsomt, og Jayden holdt hende tæt ind til sin krop. En glædestårer klemte sig ud af hendes øjne. Hun grinede midt i kysset, og hoppede nærmest afsted. 

Som en lille fugl, der fløj. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...