Only One

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 26 jun. 2013
  • Status: Igang
Året er 2102! Alle lande er mast af USA! De lever udelukkende for at underholde USAs beboere. I starten var det nok med kærligheds komedier! Så kom realitys shows. Der måske et par år efter lige balancerede på et par dødsfald. Men så begyndte blodtørsten at hærge. Derfor oprettede regenterne to spil. "På kanten" og "Prøverne". I starten kørte begge spil med folk over 18. Så satte de det ned til 16. Snart var de nede ved 8 års alderen i "prøverne" og 10 års i "På kanten". Der besluttede de sig til at sætte de to spil sammen. Men reglerne var stadig enkle. 50 børn. Fordele når 25 er tilbage. Finale når der er 10 tilbage. Når der er 9 tilbage skal de slå hinanden ihjel indtil der er 5 tilbage. De 5 skal overleve en uge på en øde ø, med saltvand uden mad, kun med en liter vand og et kilo mad vær. Hvis der måske var en 2 overlevende tilbage, slås den ene ihjel efter meningsmålingerne. Den sidste overlevende får lov til at leve et liv i USA. Men som en ekstra ting. Man mister sin familie.

3Likes
2Kommentarer
344Visninger
AA

6. Brikken

"Den her vej"

Jeg fik et blidt puf i ryggen af Amstrong, min forbereder. Medhjælper til Cathrina. En ekstrem fed mand, der konstant røg smøgere. De havde præsenteret programmet og "ventede kun på mig" før de kunne begynde showet. Jeg vidste hvad vi skulle. Lave et puslespil med 20 brikker på 2 minutter. Det var næsten for nemt. Alt for nemt. Men måske skulle vi starte med en nem udfordring.

"Så skynd dig dog forhelvede ikke tøs"

"Vi har ikke hele dagen"

"Uf"

Jeg kom ind i et rum. Der var meget meget lyst. Ikke så det brændte men stadig. De mørkerøde/sorte vægge, fik det til at se mørkere ud end det var. Der var 50 bobler. Som når Sarah svang sit sæbevand da hun var 4 år, og Jayden var der, og sendte penge til os. For at få Jayden til at tro, at den ville tage sig af os. Aldrig. Han burde ikke have været så naiv. Lucifer krammer ikke folk, når han får deres sjæl. 

"Nummer 38" 

Han forlod irriteret rummet. Stønnede over "Hvor hårdt hans job var". Smækkede døren brat i, og sukkede igen. Gik højst sandsynligt sin vej, for at berige sit liv med en 2-3 smøgere. Hans liv var så enkelt. Så gik han hjem, og stopfodrede sig selv med fastfood, mens han græd over at ingen kunne lide ham, og så realityshows.

"Skal jeg hjælpe dig!"

En venlig pigestemme kom, og en 11 årig pige smilede. Hendes hår var i en stram knold, og øjnene var så blå at man kun kunne syntes om hende. 

"Jeg er nummer 39"

"Så ligger jeg vedsiden af dig"

"Gør du?"

Jeg sendte hende et anerkendende blik, og fulgte efter hende i mængden af bobler. Det var fantastisk hvad det smil kunne holde til. Jeg tør væde med det er falsk. 

Jeg måtte bukke mig for at komme ind i boblen. Der lå 20 brikker vedsiden af mig. Alle i forskellige men stadig meget ens nuancer af blå. 

"Bliv siddende bliv siddene"

Olivia Scresh, vendte sin kjole. 

"Jeg er glad for at introducere det lifeprogram. Vi har 50 børn. En veninder. Og den næste måned vil i følge de her børn. De svageste bukker under, mens de stærke klare det. Husk! I kan altid stemme på et barn for eventuelt at forbedre han eller hendes chancer når der er 25 tilbage"

"Så nu er jeg vel nød til at sige"

"3"

"2"

"1"

"I gang"

Jeg var slet ikke klar. Jeg havde sat mig klar men var det ikke. Jeg fik sat to brikker sammen. Og der var gået kun 47 sekunder da jeg satte den sidste brik på. 

BOOM!

En kugle blev fyret mod mit puslespil der gik i tusindvis af stykker. Jeg prøvede rædselslagent at sætte det sammen igen, da kuglen igen blev fyret afsted. Jeg koncentrerede mig om at beskytte sit puslespil, og satte den sidste brik i. Den snittede min arm. En tynd stribe blod rendte ned af min hånd. 

Pigen vedsiden af mig blev udsat for samme behandling hun fik hurtigt sat det sammen, da hun opdagede der manglede en brik. Den var røget i min kuppel. Jeg rakte mig ud efter den, da kuglen blev smadret ind i min ryg, og jeg gav et skrig instinkt. 

"DER!"

"DER!"

Hun greb om den. 

"5"

"4"

"3"

"2"

"1"

"Tiden er gået"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...