Forbidden Love, Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
Isobel Kerr, Noelle Morrison. De to piger var bedste veninder engang. Isobel er halv lillesøster til undertøjsmodellen Miranda Kerr. Isobel's forældre gik fra hinanden da Isobel var helt lille, og hendes far har nu giftet sig med en kvinde Isobel slet ikke kender. Noelle har altid levet luksuslivet, og hun har skam også kæresten. Hendes kæreste er nemlig selveste Justin Bieber, og hun har absolut ikke tænkt sig at skifte ham ud. Noelle og Isobel gik i samme klasse da de var mindre, men alt er ændret nu. Det de begge ikke ved er at Isobel's far har giftet sig med Justin's mor. Justin for meget hemmelige men stærke følelser for Isobel, men han tør ikke sige noget til Noelle. Pigerne holder hemmeligt for hinanden at de har et hemmeligt crush på en, det de ikke ved er at det er samme person. Imens Isobel kæmper for ikke at forelske sig, er Noelle sikker på Justin elsker hende. Men hvem vil i sidste ende løbe med ham? Læs med i Forbidden Love, Justin Bieber.

5Likes
2Kommentarer
422Visninger

2. Isobel.

Mit navn er Isobel Kerr. Man skulle ikke tro en pige som mig skrev dagbog, men jo, det gør jeg. Min halv storesøster er Miranda Kerr, og selvom vi på ingen måde ligner hinanden eller har samme sans for humor, elsker jeg hende. Jeg er lige fyldt atten år, hvilket vil sige jeg er et skridt tættere på at blive voksen. Da jeg var mindre var jeg bange for at vokse op. Jeg var bange for alle de muligheder jeg nu kunne få, og alt det kaos det ville bringe at vokse op. Men nu, lige nu har jeg det faktisk fint med at vokse op. Om et par timer skal jeg møde min far's nye kone Pattie, mere ved jeg ikke om hende. Mit liv, ja det er røvkedeligt og det stinker at være mig.

- Isobel.

"Isobel!" det var min far der kaldte. Jeg var hundrede procent sikker på vi ville komme for sent til middagen, og denne gang blev det vidst min skyld. "Hvor lang tid har jeg?" jeg havde ikke engang fået make-up på eller sat hår. "Du har præcis 40 minutter Is, og det skal gå stærkt, jeg vil ikke komme for sent." jeg kiggede på mig selv i spejlet inden jeg nikkede, det her skulle gå stærkt.

Ja, min far havde altid kaldt mig Is, jeg ved ikke hvorfor, men han havde sagt til mig det var fordi jeg elskede is da jeg var mindre, egentlig ret underligt alligevel. Nåh, videre.

Jeg skyndte mig ud på vores dele badeværelse hvor jeg begyndte at lægge noget mascara på, jeg fik også hurtigt kastet lidt pudder i ansigtet, og for ikke at glemme det aller vigtigste, deodorant. Jeg ville totalt dø hvis ikke videnskabsmændene havde opfundet deodorant. Ja, jeg havde altid været en af de piger der begyndte at svede med det samme, men videre i livet.

Jeg stod ti minutter efter inde på mit værelse, hvor jeg var i tvivl om jeg skulle tage mine nye stiletter på der bare var sorte, eller om jeg skulle tage mine nedslidte converse sko på, i sort til info. Miranda havde ellers prøvet at lære mig det, men jeg havde aldrig lyttet til at jeg skulle gå ordentlig i dem, så jeg valgte at binde mine converse.

Hurtigt gik jeg over til mit spejl hvor jeg stod i et par minutter. Jeg havde en kjole på jeg havde lånt af Miranda, sat mit hår op i en knold og taget mine converse på. Nok ikke det bedste match, men ja, sådan havde jeg altid været. Jeg fandt min pung og tog den med. Nope, ingen mobiltelefon, den havde Miranda nemlig smadret, tak!

Jeg kiggede mig lidt omkring inden jeg slukkede på kontakten og hoppede ned af trapperne. Der stod min far i jakkesæt, og smilede til mig. "Du ser vidunderlig ud Is." han fortsatte med at smile til mig, jeg stillede mig hen ved spejlet der stod ude i gangen og puffede mit hår op med lidt hairspray. "Du ser heller ikke værst ud." jeg gengældte smilet til min far, inden jeg gik hen til ham med min pung. "Skal vi så møde Pattie?" min far nikkede inden han åbnede døren for mig. Jeg gik derud og en lille solstråle gik mig i møde.

Jeg satte mig ind i bilen, og lidt efter kunne jeg dufte min far's dyre parfume ramme mine næseborer. Jeg kunne ikke lade være med at smile. "Jeg tror du vil kunne lide Pattie's søn." min far smilte til mig, men jeg kiggede på ham med et chokeret udtryk i ansigtet. "Søn...?" jeg kiggede stadig væk på ham. Han nikkede til mig, og på vejen derud sad jeg og surmulede.

* * *

Min far åbnede døren for mig og jeg steg ud med et smil på læben. Det skulle ikke ødelægge min aften af Pattie havde en søn, næ nej. Jeg skulle hygge mig med min far og Pattie. Miranda havde lovet at hente mig ved ti-tiden hvor Pattie og min far ville ud på en bar og drikke, ad.

Jeg kiggede mig lidt rundt men fulgte lidt tid efter min far ind på caféen eller hvad det nu var. Vi blev vidst rundt og kom til et sted lidt længere væk fra de andre. Jeg satte mig ned, eftersom Pattie og hendes søn ikke var kommet endnu.

Lidt tid efter kom de, jeg kunne ikke genkende nogen af dem, men kunne godt se Pattie ikke så helt ung ud endnu. Jeg rejste mig pænt op og gik dem lidt i møde. Jeg blev trukket ind i et varmt knus af Pattie. "Is du ser virkelig godt ud, hvor har jeg dog savnet dig." jeg gengældte knuset og trak mig lidt efter. "I lige måde Pattie, jeg har skam også savnet dig." løgn, men hvad skulle jeg sige?

Pattie's søn så ikke ud til at ville snakke, han var ikke særlig imødekommende. Hættetrøje, lange bukser, solbriller, håret sat op i voks, og en splinterny iPhone i hånden, jeg misundede kun hans iPhone. Lidt efter tog han dog solbrillerne af og kiggede mig direkte i øjnene. De øjne der var...mums.

"Undskyld jeg ikke præsenterede mig før, mit navn er Justin." han smilede til mig og jeg gengældte selvfølgelig smilet så høflig som jeg var. "Isobel Kerr." han nikkede så da han hørte mit navn. Han må have genkendt jeg lignede Miranda lidt.

Det var tag-selv-bord så mig og Justin var begge enige om at tage lidt af hvert. "Har du et arbejde?" det kom fra Justin da vi var gået op og tage mad sammen. "Lige i øjeblikket er jeg model, men jeg har et kæmpe ønske om at få en masse pianist-jobs." han nikkede til det jeg sagde. "Arbejder du?" han nikkede til mig, mums det var en lækker kylling der lå der, jeg tog et stykke og gik lidt videre. "Jeg er kunster, jeg ved ikke om du har set mig, men jeg er kendt..." jeg stoppede så et øjeblik op og kiggede på Justin. Njaaej...ikke lige en jeg havde set for nylig. "Hvad laver du, tegner du, maler du, synger du?" han kiggede på mig imens han grinte lidt. "Jeg synger." endnu havde jeg ikke fundet ud af hvad han lavede, men det skulle jeg nok finde ud af.

Vi gik begge to ned til bordet hvor Pattie og min far sad. Jeg sendte dem begge et smil inden jeg begyndte at spise af maden. Mhh...det var lækkert.

Aftenen gik hurtig og inden jeg nåede at se mig omkring var Miranda kommet for at hente mig. "Kom så Is, vi skal hjem og hygge." jeg smilede til hende og vendte mig om for at give Pattie, min far og Justin et knus. "Det var hyggeligt." det kom fra Pattie og jeg nikkede. "Ja, det må vi gøre en anden gang igen." den sidste jeg gav et knus fra Justin. "Så...vil du måske ses en anden dag, vi kunne give hinanden telefon numre?" jeg grinede lidt af ham. "Desværre, Noelle smadrede min mobil i sidste uge." jeg kunne se på ham han var lidt irriteret, men han smilte til mig inden vi kørte af sted.

* * *

Miranda og jeg var lige kommet ind af døren til hendes og Orlando's hus. "Du overnatter hos mig i aften, din far vil have huset for ham selv, måske lidt lagengymnastik." jeg grinede altid af hendes spydige kommentarer, nej nærmere...perverse kommentarer. Vi havde lige købt lidt sodavand, lidt chips noget slik også videre, hvad man nu plejer at købe.

"Vi har alt ikke?" jeg kiggede på Miranda som nikkede. "Jo, chips, slik, sodavand, lakridser, vingummier, skumfiduser, kiks, chokolade, karamel, slikkepinde, kager, is...ok kedelig joke." hun kunne åbenbart fornemme det ikke var sjovt at jeg var med.

Der gik ikke lang tid før vi begge var i godt humor igen. "Hvem er ham Justin så?" hun puffede blidt til mig inden jeg kiggede lidt ned. Han var ærlig talt sød ham Justin. "Han er sød." jeg kom til at rødme, det var dog forfærdeligt med alt det rødmeri, eller hvad folk nu kalder det. "Du ved godt det er ham...som i Justin Bieber." jeg kiggede på hende som om hun var dum, og grinede så med. "Det er nu ikke helt rigtigt...eller?" jeg stoppede så med at grine. Kunne det være ham...det lignede altså ikke ham?

* * *

Det var virkelig en sjov aften, det endte med jeg prøvede alle Miranda's bikinier, som faktisk passede utrolig godt på mig, og jeg havde også haft en samtale med Noelle. Hun havde vidst skrevet til mig hele dagen, for at høre med Justin, Pattie og min far. Jeg havde ikke set Noelle i lang tid, men jeg vidste hun havde det fint nok. Selvom vi ikke havde set hinanden i et par år nu, var det som om vi stadig væk så hinanden så tit som før i tiden.

Jeg var nu gået i krig med at lave et cover af Megan og Liz's sang Boys Like You, som jeg altid havde sunget for min mor da jeg var mindre. Dengang min mor stadigvæk elskede min far, og dengang min far stadigvæk elskede min mor. Det var så hårdt da de fortalte mig det, og jeg kan stadigvæk huske det hele.

Jeg kiggede mig selv i spejlet inden jeg kastede mig selv i sengen. Min far var hjemme sammen med Pattie og de lavede vidst nok pandekager. Justin var bare ikke med. Jeg sukkede af mig selv, hvorfor også lige tro han ville noget med mig, det var en super hyggelig aften, færdig bum.

"Black and white, all i see, is a silent movie, and i'm stuck inside the scene, then i saw you, and the color came through, and I don't know what i'm doing, but i'm doing it with you..."

Lige nu havde jeg brug for Noelle. Jeg skyndte mig at skrive til hende over facebook, og vente på hun svarede, men intet svar, der stod bare; læst 14:04. Jeg rystede så på hovedet og gik ud på badeværelset, hvor jeg lagde mig på det hårde stengulv, sammen med min dagbog.

Navnet er Isobel Kerr hvis nogen skulle være i tvivl. I går mødte jeg min drømme prins...er jeg vel sikker på? Hans navn er Justin. Nogen tror bare at mit liv er nemt som at skulle hoppe op og ned på en trampolin, men det er faktisk ikke så nemt som folk tror. Selvom jeg kommer med til alle Victoria's Secret udsendelserne er det ikke nok. Man skulle tro det var nok, men jeg føler mig alene. Alle har en gang i livet prøvet at føle sig udenfor, det sker for mig lige nu. Jeg savner Noelle, jeg havde det hyggeligt med Miranda i går, jeg hyggede mig også med min far og Pattie, men jeg savner også Justin. Mit navn er Isobel Kerr, mit liv er røvkedeligt og det stinker at være mig.

- Isobel.

* * *

Det var så første kapitel, haha. Håber i kan lide det. Jeg håber virkelig nogen gider følge med i den her, fordi det er min første movella, uha.

Nåh men i hvert fald har i fået et indtryk af Isobel, nu mangler vi bare Noelle.

Men hvem holder i indtil videre med?

Mysaaar fra my.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...