Love me for who i am - One direction

Niall Horan, Maura Gallagher og Bobby Horan. Dem kender vi vist alle sammen. Men lige så snart navnet Melody Horan dukker op, er vi alle blanke. Pigen der lever i skyggen af sin bror. Hende der altid er fuld. Hende der ikke følger loven. Ja sådan er Niall Horans lillesøster Melody. Hver gang folk i byen ser hende komme gående, løber de nærmest skrigene væk. Hun har altid hadet sin bror, og når folk spørger hvorfor siger hun bare fordi. Men sandheden er at hun er jaloux. Hun lever det vilde liv, indtil at 5 drenge kommer på besøg. Niall bliver helt chorkeret over Melodys opførelse, og hvad gør han så? Dropper hende foraltid, eller hjælper hende?

5Likes
1Kommentarer
359Visninger

2. 1.

Lyden af en dør der smækkede, vækkede mig. Jeg satte mig op med et sæt og kiggede rundt. Der lå personer og flasker over alt. Mit hoved dunkede helt vildt. "MELODY HORAN. HVAD ER DER SKET HER?" Kunne jeg hører min mor råbe, hvilket bare gav mig mere hovedpine. Jeg rejste mig op, men var ved at falde igen. "HVAD ER DER GALT MED DIG?" Råbte min far. (Deres forældre er ikke skilt).  "HALLO?" Råbte min mor og ruskede i nogle af de folk der lå rundt omkring. "I SKAL TAGE HJEM" sagde hun og pegede på døren. 

De rejste sig stille og roligt. De fleste gik sjovt ud, imens andre blev båret. Jeg børstede alle flaskerne ned fra sofaen og lagde mig. "MELODY" råbte min mor. "Jeg sover" mumlede jeg. "RYD SÅ OP" sagde de og gik. Jeg rystede bare på hovedet og lagde mig til at sove.

"MELODY" råbte min mor. Ja, jeg nåede ikke at sove længe. Hun hev mig i armen og fik mig op og stå. Jeg kløede mig i håret og kiggede muggent på hende. Hun kastede en pose i hovedet på mig. "Jeg vil gerne hjælpe dig, så kom igang" sagde hun og begyndte at samle flasker. 

Jeg begyndte at gøre det samme. Og når jeg ser på det nu, så var der ret mange. 

[]

Jeg kastede mig tilbage i min seng. Mig og min mor havde været igang i 2 timer, og jeg var træt nu. Jeg valgte at tage et bad, da jeg stank af alkohol. 

Jeg nærmest sparkede døren op til mit badeværelse, og gik ind. Jeg smed mine støvler i hjørnet, og mit tøj i min vasketøjskurv. Jeg gik ind i bruseren og begyndte at vaske mig grundigt. Jeg gjorder det virkelig hurtigt, da jeg havde de sygeste tømmermænd. Jeg hoppede ud af badet, og svang et håndklæde om mig.
Jeg gik ind på mit værelse og tog en skrigene pink bh på, og en sort g-streng.  Jeg tog en gennemsigtig hvid t-shirt med det amerikanske flag på. Der var en masse revner i. Jeg tog et par røde shorts på med nitter, og mine elskede slidte brune støvler. Alt ved dem var virkelig gået i stykker, men jeg elsker dem. 

Jeg tørrede mit hår så mine krøller kom. Jeg lagde mit sædvanelige glitter makeup. Min øjenmakeup var pæn, men mit ansigt var grønt, altså på grund af tømmermænd.

Jeg åbnede min dør og hoppede ned af trapperne. Jeg gik ind i stuen, og kastede mig foran tv'et. Et eller andet program kørte om nogle kendte. Jeg tog min mobil, og opdagede der var mange sms'er. Jeg svarede på dem, men tabte næsten min mobil, da jeg hørte et navn i tv'et. One direction.

Jeg kiggede op på skærmen og så en dame snakke om dem. Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen og slukkede. Jeg gider ikke sidde og hører om dem. Specielt ikke en af dem. Nemlig, min bror Niall. Jeg gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet. Jeg lukkede det hurtigt igen, da jeg opdagede de muffins der stod ved siden af. De havde allesammen forskelligt glasur. Jeg kiggede på dem alle, da jeg hørte hoveddøren åbne. Jeg ingorede den bare, og stak en finger i de forskellige glasure. Jeg valgte den blå, og vendte mig om. 

Jeg gik og koncentrerede mig om min muffin. Og opdagede ikke de høje grin fra gangen. Jeg gik rundt om hjørnet ud til gangen, og fik et chok. Der stod nogle drenge og ikke bare hvilken som helst. One direction. Og hvem er det lige der er medlem af One direction? Niall Horan. Min storebror. Han løftede hovedet og kiggede på mig. Han så lidt mærkelig ud i hovedet, men smilte derefter. 

Han åbnede munden og skulle til at sige noget, men jeg skyndte mig bare at masse mig igennem mængden af drenge i vores gang, og hen til trappen. Jeg opdagede at de alle kiggede efter mig, men jeg gik bare videre. Jeg nåede til mit værelse, men opdagede at jeg havde glemt min mobil nedenunder. Fedt. 

Jeg sukkede og vendte mig om. Jeg smed papiret fra min muffin på gulvet og gik ned. Drengene var ikke i gangen mere. Please de var gået. Mit håb stoppede da jeg hørte Nialls velkendte grin. Jeg gik ind i stuen hvor alle sad. De blev stille da jeg kom ind. Jeg gik over til bordet, men min telefon var der ikke. 

"Har i set min telefon?" Spurgte jeg og kiggede på min mor. Alle begyndte at kigge rundt. Pludselig bukkede ham med det sjove hår sig ned, og rejste sig igen med min mobil i håneden. Nej. Bare nej. "Er det den?" Spurgte han. Jeg kiggede med store øjne på den. "Nej. Nej . Nej" sagde jeg og nærmest løb over til den. Den var fyldt op med revner. "Årh Melody. Ikke endnu en telefon. Det er den sjette" sagde min far. Jeg blev ved med at trykke på hjem knappen, men den tændte ikke. Mit hjerte kørte på fuld knald. Jeg rystede på hovedet. Forbandet stengulv. De kunne have valgt trægulv eller gulvtæppe, men næ nej. De vælger sten. 

Efter at have trykket i lang tid lyste skærmen op. Jeg tog mig selv til hjertet, og åndede lettet ud. Jeg nåede knap nok at blinke da skærmen ændrede sig og viste at der var en der ringede. Jeg trykkede hurtigt svar og tog den op til øret. "Hallo?" Sagde jeg og gik imod terrassen. Jeg prøvede at åbne døren, men den sad fast. Jeg valgte at sparke til den, og den fløj op. "Der er fest hos Mark iaften. Frisk?" Lød Katys stemme. "Jeg ved ikke har stadig tømmermænd, men Marks fester plejer at være vilde, så jeg kommer" sagde jeg. "Fedt. Jeg henter dig om 30 minutter. Ses" sagde hun og lagde på.

Jeg vendte mig om for at gå ind, og opdagede at døren ikke var lukket, og min mor havde hørt det. "Nej Melody. Du skal ingen steder" sagde min far strengt. Jeg gav ham bare fuck fingeren og gik op på mit værelse. Jeg skulle med om de så ville have det eller ej. 

[]

Det var blevet mørkt, og folk var begyndt at gå i seng. Jeg havde fundet ud af at drengene skulle være her i noget tid fordi at de havde mange koncerter i Irland, og så havde de også pause og den valgte de at bruge her. Jeg havde lagt en meget overdrevet makeup og mit hår havde jeg ikke gjordt noget ved.

Jeg åbnede stille mit vindue og svang mine ben ud på den lille kant der var der.  Jeg lukkede vinduet lidt til, og hoppede ned. Jeg gik igennem haven, og kiggede kort på huset inden jeg hoppede igennem hækken og var på vej over til Mark. Det her skulle nok blive en fed fest.

(NIALL SYNESVINKEL)

Vi var nu på vej hjem til mine forældre. Det var lang tid siden at jeg havde set dem sidst. Og det bedste ved det var at drengene var med. Vi skulle være her i 3 uger. Jeg glædede mig helt vildt til at se mineforældre specielt Melody. Jeg har ike snakket med hende i snart 3 år nu. Mine forældre siger at der er nogle problemer med hende, men hvor slemt kan det være?

Jeg så vores sædvanelige hus. Smilet på mine læber var ikke til at fjerne. "Niall du ligner en lille dreng på julemorgen" sagde Liam. Jeg nikkede. "Jeg glæder mig virkelig meget, specielt til at se min søster. Det er næsten 3 år siden". 

Bilen stoppede og jeg var den første til at hoppe ud. Jeg kiggederundt. Intet havde ændret sig. De andre drenge var hurtige til at komme ud, og hente taskerne. Vi gik hen til hoveddøren og jeg bankede på. Lidt efter kom min mor til syne. "Hej Niall" sagde hun og krammede mig. "Hej" sagde jeg og gik hen til min far som lige var kommet. Mine forældre sagde hej til drengene, men stoppede da vi hørte trin. 

Lige der. Rundt om hjørnet kom en pige der lignede Melody lidt. Hun havde virkelig forandret sig. Hun havde meget glimmer makeup på, og hendes tøj var gennemsigtigt og nedringene. Hun lignede en der havde det virkelig dårligt. Hun gik og gloede ned i en muffin, og fik vist et chok da hun så os. Jeg kiggede hende lige ind i øjnene og smilede til hende. Hun trak ikke en mine, men maste sig bare igennem os, og op af trappen. Jeg så at alle drengene kiggede på hende. Da hun var helt ude af syne, gik vi ind i stuen og satte os. 

Min mor skulle til at sige noget, da vi blev afbrudt af Melody. Hun kom ned i stuen og kiggede  bordet. Hun vendte sig om og kiggede på min mor. "Har i set min mobil?" Spurgte hun. Vi kiggede alle sammen rundt, og efter et par sekunder bukkede Harry sig, og kom op igen med en mobil. "Er det den?" spurgte han, men hun ingorede ham. Den var helt flækket og Melodys ansigt ændrede sig fra surt til overrasket. Hun løb hen og tog den ud af Harrys hånd. "Nej. Nej. Nej" sagde hun og trykkede løs på telefonen. "Årh Melody. Ikke endnu en telefon. Det er den sjette" sagde min far. Hun trykkede for livet løs og da skærmen lyste op, tog hun sig til hjertet. 

Hun kiggede ned på den, og derefter begyndte den vist at ringe. Hun trykkede skærmen og tog den op til øret. "Hallo?" Sagde hun og gik imod terrassen. Da hun prøvede at åbne døren,  men den ville vidst ikke, så det endte med at hun sparkede den op. Vi fik vist alle et chok. "Jeg ved ikke har stadig tømmermænd, men Marks fester plejer at være vilde, så jeg kommer" sagde hun. Lidt efter lagde hun på og kom ind igen. "Nej Melody. Du skal ingen steder" sagde min far strengt. Hun gav ham midter fingeren og gik op på sit værelse. Jeg var helt chokkeret. 

[]

Selv under aftensamaden var Melody sur. Hun prikkede bare til hendes mad, og sad med sin mobil. Jeg tror nok det var fordi at hun ikke måtte komme til fest, men jeg forstod min mor og far. Men altså vi var alle sammen på vej i seng. Liam havde lige slukket lyset, og vi lagde os alle til rette.

Jeg opdagede. At jeg havde glemt min mobil i vindueskammen, så jeg rejste mig op for at hente den. Jeg kiggede kort ud af vinduet og så en skikkelse. Den listede igennem haven. "Øhhh drenge" "Hvad nu Niall" sagde de alle i kor. Jeg pegede ud i haven. Liam var hurtig til at rejse sig, og da han kom hen ved siden af mig, så han underlig ud i ansiget. De andre var hurtige til at komme, og vi stod alle sammen og gloede på personen der listede igennem haven.  

Ligepludselig vendte personen sig om og der genkendte jeg personen. Så Melody sneg sig altså ud?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...