42 ♥

Svenske Rebecca får en ny ven, da hun tager i Liseberg forlystelsespark med sine veninder. Hun får det dårligt, og Joel tilbyder at køre hende hjem. De udveksler numre, og Rebecca finder ud af at Joel har en fantastisk sangstemme. Imens deres forhold bliver bedre og bedre, hjælper hun ham også med at komme til tops. Men hvad nu hvis han glemmer alt om hende midt i berømmelsen? Hvis han vælger karrieren fremfor hende?

2Likes
5Kommentarer
361Visninger
AA

3. The Call

"Seriøst? Det virker altså ret uvirkeligt," sagde Freja. "Hallo hvordan tror du ellers jeg kom hjem?" spurgte jeg. Freja troede ikke helt på det der med Joel. Hun rystede bare på hovedet, og tog fat i sin telefon for at skrive med en eller anden. 

Jeg ville ønske at ham Joel snart skrev eller ringede, så jeg kunne bevise at det var rigtigt.. Men selvfølgelig gjorde han ikke det, måske var han bare venlig nok til at kære mig hjem og ikke andet. Jeg skulle også have spurgt om hans nummer, skulle jeg ikke? Jo, det skulle jeg. Damn jeg tænkte ikke klart den dag. 

"Nåh jeg smutter Becca, vi ses ikke?" Freja rejste sig, og tog sin taske på ryggen. "Jo vi ses," svarede jeg ligegyldigt. Jeg stirrede på min telefon i en evighed, da den pludselig bippede. Selvfølgelig var min første tanke at det var Joel, men det var det ikke. 

"Skal vi hænge ud i aften?" Jeg lagde telefonen ned igen. Hvor ville jeg dog ønske Linnea var en anden lige nu. Og så dum som jeg er glemmer jeg at svare, så hun ringer mig op efter et kvarter. 

"Undskyld jeg glemte at svare dig, det kan vi vel godt." Hun ventede lidt med at svare. "Hvad mener du med at du glemte at svare mig?" Stemmen tilhørte ikke Linnea, den lød mere som Joel's.. Havde han virkelig lige ringet til mig? "Hallo?" Oh jeg glemte helt at svare ham, hahaha! "Ja, jeg er her. Undskyld. Glem det andet jeg sagde, jeg troede du var en veninde," sagde jeg. "Jeg ville bare høre om du ville mødes igen en dag?" spurgte han tøvende. Jeg havde bare lyst til at skrige. "Ja selvfølgelig! Jeg mener ja," sagde jeg og prøvede på ikke at lyde for begejstret.  Jeg kunne høre Joel prøvede på ikke at grine i den anden ende. "Så henter jeg dig imorgen klokken 7. Husk at tage fint tøj på," sagde han. "Skal du ikke vide om jeg skal noget først?" Han skulle jo ikke tro at jeg ikke havde noget liv. "Det er da ligemeget, nu ved jeg jo at du skal være sammen med mig," svarede han og lagde på.

Der var altså noget underligt ved ham Joel. Det ene øjeblik kunne han være forsigtig og tøvende, og det næste var han bare mega selvsikker. 

Jeg fandt Linnea i min kontaktbog og ringede hende op: "Linnea, ham der Joel har lige inviteret mig ud! Hjælp mig med at finde tøj til imorgen!" Hun nåede slet ikke at svare før jeg lagde på igen. Jeg har nu lavet Linnea's kedelige fredag om til en shoppetur. Og det plejede jeg aldrig at gøre..

Allerede 10 minutter efter kom Linnea ind på mit værelse. "I'm ready. Kom, kom, kom, kom," sagde hun og trak mig ud af rummet. "Hvad med," var jeg ved at sige da hun afbrød mig. "Got it," sagde hun og viste mig min pung. Holy shit, var det virkelig så vigtigt for hende at komme ud og shoppe med mig? Hyggeligt..  

 

♫ ♪ ♪ ♫ ♩ 

 

"Den her er da meget sød," sagde jeg og trådte ud af prøverummet med en enkel gul kjole. Linnea rystede sit hoved. "Den er alt for enkel og kedelig." Jeg sukkede og gik ind i prøverummet igen. Da jeg skulle til at gå ud hoppede Linnea hen foran mig med en lyseblå kjole uden ærmer eller stropper. "Oh my goood den her kjole er søøøød," sagde hun og gav mig den. 

Da jeg kom ud af prøverummet igen kunne jeg godt se, at Linnea ville have mig til at tage den på i morgen. Og det var vel også okay, kjolen var da ret sød. 

"Det skal helt klart være den," sagde hun begejstret. Jeg nikkede smilende og gik ind for at skifte igen. 

"Så skal vi bare finde sko," sagde hun og trak i min hånd da jeg kom ud. "Nej! Jeg har nogle hvide højhælede derhjemme, de må være fine nok." Jeg orkede virkelig ikke at gå mere rundt. Linnea så skuffet ud i et øjeblik, men trak mig så med over for at betale.

"Skal jeg komme over imorgen?" spurgte hun da vi gik ud af butikken. "Det kan du vel godt," svarede jeg og trak på skuldrene. 

Vi fortsatte hen ad vejen i stilhed, eller jeg gjorde. Linnea snakkede som altid. Jeg virkede næsten lidt for lettet da vi skiltes, men det lagde hun ikke mærke til.

Imens jeg gik det sidste stykke vej alene tænkte jeg på om jeg ville se Joel igen efter imorgen, eller om det bare var sådan en one-time thing. Og selvom jeg først lige havde mødt fyren, ønskede jeg virkelig at det var mere end det. Meget mere end det.

_________________

Undskyld at jeg skriver lidt langsooooomt, men har også andre ting i livet. Hahhah. 

Og undskyld hvis der er stavefejl eller trykfejl, orker ikk at kigge kapitlet igennem. xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...