42 ♥

Svenske Rebecca får en ny ven, da hun tager i Liseberg forlystelsespark med sine veninder. Hun får det dårligt, og Joel tilbyder at køre hende hjem. De udveksler numre, og Rebecca finder ud af at Joel har en fantastisk sangstemme. Imens deres forhold bliver bedre og bedre, hjælper hun ham også med at komme til tops. Men hvad nu hvis han glemmer alt om hende midt i berømmelsen? Hvis han vælger karrieren fremfor hende?

2Likes
5Kommentarer
366Visninger
AA

2. Liseberg

Jeg havde aftalt med mine veninder at vi skulle mødes hjemme hos Linnea, før vi tog bussen til Liseberg. 

Mine telefon bippede. Det var Linnea. "Kommer du snart? Vi mangler kun dig!" Jeg gad ikke svare, de vidste jo godt at de ikke skulle skynde på mig. 

Jeg drejede ned af vejen og standsede henne foran Linnea's hus. Selv-freaking-følgelig stod hun og gloede ud af vinduet. Hun vinkede med det samme da hun så mig, så jeg gik op til hendes hoveddør. Hun åbnede og gav mig et kram. "Late as always," sagde hun smilende og gik ind til de andre. "Annoying as always huh?" Ja det var det jeg havde lyst til at sige, men jeg lod være. 

Jeg gik ind i stuen til Linnea og de andre 3 piger. Ericka, Mia og Freja. Linnea var nok den mest ærlige, modige og mest udadvendte i gruppen. Hun var ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen, men whatevaaaar. Okay det der lød lidt weird. Yolo, am I right? Ej undskyld jeg stopper, hahahah!

Ericka var den lidt mere stille, kloge og artige pige. Hun havde endda også briller, men de gør hende også utrolig køn. Hun skulle sikkert heller ikke prøve så mange ting i Liseberg idag. 

Nåh, Mia var lidt hende der prøvede at passe ind. Altså hun havde jo sin egen personlighed, men nogle gange efterlignede hun altså os for meget. Hun var også den der var mest piget af os alle 5. Altså hun var da meget modig og udadvendt, men helt utrolig piget. Og sjovt nok havde hun en kjole på idag haha!

Freja var den eneste som delte min interesse for musik. Vi elskede begge One Direction, og alt andet pop. Men ja, Freja var nok den mest farverige af os. Og mest random. 

Jeg var nok den mest drengede af os. Altså jeg var piget, men jeg var den eneste der godt kunne lide videospil og sådan. Jeg var også den der dyrkede mest sport af os, jeg ville jo vildt gerne være fodboldspiller. Eller kendt gamer som PewDiePie.. Eller musiker. Gad egentlig godt være musiker!

 "Skal vi gå eller hvad," spurgte Freja. Vi andre nikkede og gik ud af hoveddøren. 

"Jeg håber der er nogle søde fyre i Liseberg," sagde Linnea. "Ja eller nogle berømtheder," svarede Mia. Ericka vrissede irriteret af dem; "Drenge, drenge, drenge. Få dog en hobby." Jeg grinte over Ericka's kommentar, indtil Mia sendte mig et vredt blik. Og det så Freja. "Okay bare stop. Vi er ikke engang kommet ind endnu, og I er allerede ved at blive vildt bitchy. Det skal ikke ende som sidste gang okay?"

Ja sidste gang vi var i Liseberg endte det ikke særlig godt. Altså hvis man lytter til Mia's blodnæse. Tror det fortæller nok. 

 

♫ ♪ ♪ ♫ ♩ ♬ ♫ ♪ ♪ ♫ ♩ ♬ 

 

"Fuuuuck den var fed," sagde Linnea da vi kom ned fra 'Balder' som rutsjebanen hed. "Okay den skal vi bestemt ikke prøve igen," sagde Freja og gik hen til Ericka. Ericka var selvfølgelig ikke med, den lille bangebuks. Ej jeg forstår det godt. Jeg havde det egentlig heller ikke så godt efter vi var oppe i den.

"Jeg springer næste rutsjebane over guys, har det ikke så godt." De andre kiggede på mig som om jeg var sindssyg, for jeg plejede altid at være den der prøvede mest. "Jeg sætter mig her og venter på jer okay?" De andre nikkede og gik sammen over til den næste. Ericka gik også med for den var vidst ikke så vild.

Godt jeg ikke gik med dem, for nu havde jeg virkelig fået kvalme. Og jeg var også gået lidt i panik. Jeg kunne da ikke kaste op her?! Altså der var jo nogle skraldespande rundt omkring.. Ej jeg kan da ikke gøre det ned i en skraldespand! Klamt! Okay det er på vej op!

Jeg løb over til den nærmeste skraldespand og kastede op. Ja det var så den morgenmad. Jeg rejste forsigtigt mit hoved igen og der var et par mennesker der stirrede. Men overraskende ikke mange, der var sikkert mange der kastede op her. Oh god, jeg er ikke færdig med at kaste op!

Og så kastede jeg op igen.. 

Pludselig mærkede jeg en hånd på min skulder, og jeg fik et enormt chok. Jeg rejste mit hoved op og tørrede min mund. "Hov undskyld jeg ville ikke forskrække dig. Jeg er Joel," sagde den unge mand der stod foran mig. Han havde nogle søde skæve tænder, og en sød næse, og nogle kønne øjne. Han så faktisk ret sød ud. Og tiltrækkende. "Hej tror jeg nok," svarede jeg. "Haha, det her virker lidt underligt. Men jeg skal til at tage hjem anyways og jeg så du kastede op, så jeg ville tilbyde at køre dig hjem. Hvis det er okay.. Og hvis du ikke bor langt herfra.. Okay det her er underligt," sagde han. Jeg glemte helt at sige noget, fordi jeg bare stod og kiggede på hans ansigtstræk. Han begyndte at rødme lidt, så jeg begyndte at grine. "Det er helt okay, tak fordi du spørger," svarede jeg og smilede til ham. Nu rødmede han endnu mere. Sødt men ret underligt måske? 

Han nikkede og sammen fulgtes vi ud på parkeringspladsen. Og så kom jeg i tanke om at jeg ikke var taget alene herind. "Gud, mine venner aner jo ikke hvor jeg er!" Jeg trak min telefon op af lommen og så at Linnea havde ringet 2 gange, Freja 3 gange og til sidst havde Ericka også lige prøvet en enkelt gang. Jeg skyndte mig at skrive en besked til Linnea; "Der kom en sød fyr som tilbød at køre mig hjem fordi jeg kastede op, ja jeg kastede op, håber det er okay. Vi ses en anden dag okay. ((((:" Og ja, jeg havde den her skøre vane med at give min smilyer en masse munde. 

Joel var allerede gået over til sin bil, da jeg kiggede op fra telefonen. Han vinkede mig hen, inden han satte sin ind i bilen. Det virkede altså lidt underligt, sådan at sætte sig ind i en fremmed's bil. Men jeg gjorde det alligevel.

"Jeg hedder forresten Rebecca. Rebecca Andersson," sagde jeg. "Joel Berghult," svarede han og smilede. 

Jeg tog min sele på, og i næste øjeblik holdte vi ude foran mit hus.

Jeg steg ud af bilen, og det samme gjorde Joel. "Ja så smutter jeg. Tak for turen Joel," sagde jeg. "Ehm før du går, tænkte jeg på om jeg måske.. Altså.. Om jeg måske kunne få dit nummer?" Aww, hvor var han sød. Og omg den søde fyr havde lige spurgt om mit nummer! "Selvfølgelig kom med din telefon," sagde jeg. Joel begynde at smile og rækkede mig telefonen. Jeg tastede hurtigt mit nummer ind, og afleverede den tilbage. "Du skriver bare," sagde jeg smilende og begyndte at gå op til min dør. "Ja vi ses.." Jeg åbnede min hoveddør og vinkede til Joel da han kørte væk. 

Det eneste jeg tænkte på resten af dagen var Joel. Den søde næse, de blågrå øjne og det skæve smil. Joel.

 

_______________________

 

First chapter! Hvad synes I? Jeg kan ikke så godt li' min egen måde at skrive på, synes den er vildt underlig. Men ja, sådan er det jo. xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...