Underground station

Dette er en stil til skolen, som jeg lige har valgt at ligge ind her, for lige at prøve det :) læs hvis du lyster

Victoria og hendes veninde Lola vinder en tur til New York Men turen bliver meget anderledes for Victoria da hun lige pludselig er i den forbudte skov FRA HP

2Likes
4Kommentarer
301Visninger
AA

2. Underground Station 2

 

Da bilen standsede, kom der en dame ud til os, samt en mand der skulle tage vores bagage. ”Tillykke tøser, jeg er Abbey” sagde hun med en meget velkommen stemme. ”Velkommen til Brooke Alley.” ”Tak” sagde vi i kor. Jeg så mig lidt omkring. Det hele mindede mig lidt om Harry Potter. Faktisk meget. ”Nu skal jeg vise jer jeres værelser.” vi gik ind i det enorme slot. ”Huset har 305 værelser i alt. 100 soveværelser, 20 køkkener, 30 stuer, 8 biblioteker, O.S.V. Stedet er 50 år gammelt, har været kongefamilliens sommerhus.”

 

Vi var næsten helt mundlamme. ”Bag huset ligger der en sø. Vi har også en masse haver. En helt almindelig slotsgård, en sø, en rosenhave og en liljehave. MEN!, I må ikke gå ned i skoven.” ”hvorfor ik?” spurgte Lola. ”Den...den tilhøre bare ikke os.” Hun så på os med et stramt blik. Og et strejf af?? var det melidenhed. ” Men det er slet ikke noget du skal bekymre dit fine lille hoved med.” Lola rynkede brynene og mumlede et lille Oookay. Vi gik igennem en sal der, igen mindede mig om harry potter. ” Glemte jeg at fortælle at dette sted også er blevet brugt som filmested i Harry Potter filmene.” Sagde Abbey. ”Wouw hvor sejt, jeg syntes nok stedet mindede mig om noget.” brød jeg ud” Ja.. ja det er vel meget sejt...”

 

” Jeres værelser ligger lige her.” hun pegede på en dør, ved siden af døren var der en gammel rød sofa. Der var også en pejs. ”det er Griffindors opholdstue. Ik?” ” jo det er rigtigt.” Jeg vendte blikket tilbage til døren, den var gammel. ” Bare rolig, der er ik så gammelt derinde. Vi prøver bare på at opretholde harry potter looket.” Jeg lod min finger glide langsomt ned af den flotte trædør, intil den til sidst landede på håndtaget. Det var malet i en slidt gul farve, og malet i mønstre. ” Bare gå ind piger.” Sagde Abbey. Vi trådte ind i et farverigt værelse. Der stod to røde køjesenge, der stod også en sofa i en lidt slidt gul farve, fire skabe og et natbord. Væggene havde en svag cremeblå farve, gardinerne var lyseblå, ja det hele var bare virkelig fint. ” Jeg eeelsker det!” Råbte Lola og smed sig på en af sengene. ” Ooogså miiiiig!” Råbte jeg så, og smed mig oven på hende. Hun skreg, men begyndte så at grine helt vildt, så hun smittede mig. Ja her lå vi så igen, som to små hyæner, faktisk tror jeg at vi er hyæner. Ej kunne det ikke være morsomt? Abbey gik med ordene ” vi spiser kl. otte.” Vi grinede og grinede, men til sidst blev vi nød til at stoppe for at trække vejret. ”nå, nu vil jeg se at pakke ud.” ”Ja mig med.” Da alt vores tøj var på plads, satte vi os i sofaen. Jeg sendte en besked til mine venner:

New York, endelig! Vi bor på Hogwarts, er det ikke FEDT. Glæder mig sådan til at se jer igen. Victoria.

 

Straks bibbede svarene ind. Pludselig blev kl 8 og vi susede gennem gangene til spisesalen. Der var dækket op til mig og lola, og da vi kom tættere på¨kunne jeg se at det var pizza. PIZZA! Jeg elsker pizza. Mig og lola satte i løb, mod maden, og begyndte straks at spise. Til sidst havde vi begge spist næsten en hel pizza hver. ”Nu kan jeg altså ikke mere.” indrømmede Lola. ”Heller ikke mig.” Men så kom tjerneren ind, (som vi kaldte Dumbledore pga hans lange vide skæg) han bar på to tallerkener, med brownie kage, is og karamel sovs. De blev sat på bordet foran os, og lola begyndte raskt at spise. ” Hey jeg syntes du sagde, du ikke kunne spise mere?” ”Altså Vic, jeg kan ikke fatte ingen har lært dig at man har fire maver. En mave til sundt mad, en anden til drikkelse end til kage og deserter og en til slik og chips/popcorn, got it?”

 

”HAHAHA, hvem har dog lært dig det, din skøre hyæne.” Hun lavede et surt ansigt. ”Du er bare sur fordi jeg er med i løvernes konge, og du ikke er.” men hun kunne vidst ikke holde masken og så spruttede hun af grin ” Åhh lola du er min aller goeste ven.” jeg efterlignede bamse, og grinte med hende. Hun skubbede sin tallerken fra sig, drak den sidste cola, inden vi gik fra bordet og fimsede ind på værelset. Jeg børstede mine tænder, og vi satte os ned i sofaen, og begyndte at snakke.

 

”Ej kl er et nu” sagde Lola, midt i vores diskusion om hårspray. ”Gud ja, jeg tror vi skal gå i seng nu.” sagde jeg. Vi hoppede ned under vores dyner. ”Godnat Vic.” ”godnat Lola.” Jeg rettede lidt på min pude, og faldt ellers i søvn med det samme.

 

 Sikke et underligt lys. Jeg sætter mig op i sengen. Kan det være Lola. Jeg kigger hen på hende, men hendes seng er tom. ”Lola!” prøver jeg at råbe, men min stemme svigter mig, og det bliver kun til en hvisken. ”Lola, det ik sjovt.” Lyset var der stadig, måske var det meningen jeg skulle følge det. Jeg tog en hurgtig beslustning, og fulgte efter lyset. Jeg greb mine vans og min hættetrøje i farten, og fik i halvt løb min sko på. Jeg standsede op da vi nåede skoven. Vi må ik gå derind. ”Victoriaaaa!” ”Lola? Lolaaa!” Nu var det hele ligemeget, jeg skulle finde Lola. Jeg løb mod lyden, direkte ind i skoven. ”uff” mig og Lola var løbet lige ind i hinanden. ” Victoria, Løb, Løøøøb! Skreg hun grædende. ”Her er nogen, eller NOGET!” Hun tog lynhurgtigt fat i min hånd, og trak mig afsted. Hun trak mig asted, intil hun ikke kunne trække længere, fordi der stod en kæmpe kentaur i vejen. ”Arghh!” Vi skreg og...

 

”Victoria?, Victoria vågn nu!” jeg vågnede med et sæt. ” Åhh Vic, hvor blev jeg bange. Du begyndte bare at skrige, og.. og ryste og græde.” sagde hun med tåre i øjnene. Godt nok var vi de største fjante tanter, men der var mere i vores vendskab end bare sjov. ” Du.. vi.. kentaur.. skoven” ”Du havde nok bare mareridt.” sagde Lola og lagde sig ned ved siden af mig. ” Måske skulle vi sove lidt mere, jeg ligger mig her hos dig.” Lola lagde sig til rette, og faldt vist i søvn hurgtigt, men jeg lå bare og stirede op i køjen over mig.

 

Jeg må åbenbart have været faldet i søvn, for det var i hvert fald morgen nu. Man kunne høre folk ude på gangene. Jeg prikkede lidt til Lola, så hun vågnede. ” Lola de andre er her” Hun satte sig op og mumlede et grødet ”Hvad?” ”De andre er her” hun kiggede lidt på mig inden det gik op for hende hvad jeg mente. ” Jamen så lad os da stå op.” Vi stod op og jeg begyndte min daglige rutine. Jeg gik i bad,lagde makeup og tog tøj på. Så satte jeg mit hår op i en høj hestehale som jeg torperede lidt i enderne, med min finger. Sprøjtede noget deodorant og lidt parfume på, og hoppede så i mine elskede vans.

 

 Lige præsis da lola var klar, blev der råbt over en højtaler, at der var morgenmad. Da vi kom ned i salen, blev der serveret pandekager. Mums! Så kom abbey frem og brød alle folks samtaler. ”Hej alle, og velkommen til Brooke Alley. Morgenmad er hver dag kl ni, aftensmad er kl atten, men frokosten høre med til jeres ture. Hvis I har spørgsmål, kan I finde mig på mit kontor. Åhh og lige en sidste ting, i må ikke gå i skoven. Tak for opmærksomheden.”

 

Jeg kom til at tænke på min drøm, og fik gåsehud. Da vi var færdige med at spise, ville vi gå op på værelset, men en stor opslagstavle fangede vores opmærksomhed. På opslagstavlen hang der flyers, underground station kort, og bus kort. Der var også en list eover de ting vi skulle se. Lola læste højt fra hvad vi skulle i dag ” I dag skal I med sightseeing bussen, den køre kl 10, turen tager cirka en time. Vi spiser frokost på en lille cafe, kl halv 12, og går derefter hjem. Vi er hjemme cirka kl 1.”

 

”Ej det lyder da hyggeligt, ik lola?” hun nikkede ”Jo meget” sagde hun smilende. Da kl blev ti, kom bussen. Mig og lola var de første til at stå ved bussen, hvilket resulterede i at vi fik de bedste pladser. Vores lejrleder kom ud til os, han havde sin lille søn lukas med. ” hej tøser, i kan bare tage plads helt øvers, foran.” ”jaaaa tak for det” sagde lola. Jeg satte mig ned på hug, og sagde hej til lukas, men han blev gernert og gik om bag Anders. (lejrlederen) Jeg smilte til ham, og gik med lola ombord på bussen. Nede i den anden ende af bussen sad, en mand og slog på en klokke med en stok, han var en rigtig rastafar. Bagefter kom to drenge hen til Lola, og spurgte hende, om de måtte joine os. ” Ja selvfølgelig, ik Victoria? Spurgte hun mig, med bedene hundeøjne, så jeg sagde ja.

 

 Jeg snakkede lidt med drengene, som hed kasper og lukas, men da Lola havde et godt øje til dem, besluttede jeg at lade dem sankke. Under turen kom en pige hen til mig, og spurgte om hun måtte side ned. Det måtte hun selvfølgelig. ” Nå men hvad hedder du så?” spurgte jeg hende. ”Caroline, og dig?” ”Victoria.” sagde jeg smilende, hun gengældte mig smil og vi faldt helt automatisk i snak. Da turen var ovre, havde både mig og lola fået nye venner. Vi spiste på en lille cafe, der hed Aroma. Men så begyndte det at regne og Anders besluttede at vi skulle tage metroen hjem. ”Denne vej alle sammen.” sagde Anders og førte os til underground station.

 

Vi kom alle med toget, og sad nu og ventede på at vi skulle af. ”Vi skal af næste gang” Da vi standsede den næste gang stod vi alle sammen af. Jeg trådte ud af toget, men jeg ved ikke om der var træk eller noget, for da jeg stod af føltes det som at gå igennem en hinde af vand eller noget. Jeg gned mig i øjnene, fordi jeg stod ikke længere på stationen, nej jeg stod i en smuk, grøn skov.

 

 En stor sort sky, gled indover skoven, og her blev helt mørkt. Panikken bredte sig i hele min krop, for jeg kunne genkende skoven, skoven fra min drøm. Det forbudte skov. Jeg løb dybere ind i den, i håb om at finde udgangen, men jeg blev ved med at falde over de forbistrede trærødder. Jeg rejste mig op og løb videre, men bremsede hårdt op, da jeg så lyset. Det omsvøbte mig, og jeg blev løftet et par centimeter fra jorden. Da jeg landede igen, var jeg ikke længere mig, jeg mener jeg var mig, men jeg havde den smukkeste prinsesse kjole på, et smukt diadem og mit hår var lyst, og bølget. En kentaur kom frem fra en busk.

 

 Han bukkede og sagde ” Så ses vi endelig igen, Luna Måneprinsesse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...