De sidste af os

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 28 maj 2013
  • Status: Igang
En mand ved navn Michel rejste til Rusland i en sommer i 1910. Michel var en der kunne lide Rusland. Han kunne tale russisk så han fik rigtige mange venner der over. Han havde valgt at være i Moskva i nogle par dage. Han havde lejet et værelse i et Hotel. Men en dag kunne han høre folk skrige fra hotellet. Han gik ud for at se hvad der var sket og indså at der var en atombombe på vej imod Moskva!

2Likes
1Kommentarer
145Visninger
AA

2. Endelig!!!!

Vennerne var endelig nu i Rusland. De fandt en lille by. Der var ikke mange der boede der. Byen var næsten forladt. Der var kun få mennesker der var der. Vennerne gik hen til dem og spurgte dem om de kunne låne en bil, så de kunne tage til Moskva. De svarede ja og lånte en ud til dem. Michel gik hen til bilen for at lægge hans kuffert og hans venners. Alt var klaret nu var det bare om at tage af sted. Undervejs til Moskva så vennerne store marker og små landsbyer. Udsigten var så flot om sommeren. Man kunne høre fugle synge og man kunne se at der slet ikke var nogle skyer i himlen. Da gik nogle par timer før de var i Moskva. Vennerne troede at Moskva ikke var en rigtig stor by men de blev overbevist om at den var rigtig stor. Byen havde masser af butikker og hoteller og masser af andre ting. Vennerne lejede to værelse i hotellet så to kunne sove i et værelse. De var trætte så de lag sig til at sove. Dagen havde været lang for dem så man kunne høre snorken bag døren. Sent om morgen vågnede vennerne så de kunne løbe en tur ud ved en park ved siden af hotellet. Michel var doven og han kunne ikke åbne sine øjne. De andre var friske og var klare til en løbetur. Michel blev på hotellet mens de andre tog sig en løbetur. Han sad der i hotellet og tænkte hvad han kunne lave. Pludselig hørte han folk skrige og gå i panik. Han kiggede ude fra altanen og så folk løbe som hunde der er hyperaktive. Han indså at der var en atombombe på vej imod byen så han spurtede af sted ud hotellet. Han fulgte efter folket for måske kendte de et underjordisk gemmested. Folk skubbede til hinanden og var fuldstændig ligeglad. Nogle faldt og besvimede og nogle døde. Pludselig fik Michel øje på en underjordisk metrostation. Han havde helt glemt sine venner der måske var på vej der over til metrostation. Michels panik begyndte at sænke for hver gang han kom tættere på metrostationen. Da han endelig var nået der, blev indgangen til metrostationen lukket af nogle russiske soldater. For der var ikke plads til flere. Michel begyndte at lede efter hans venner men han kunne ikke finde dem. Han blev ked af det og vidste ikke hvad han skulle gøre, måske ville han aldrig se sine venner igen eller sine forældre eller endda hans hjemmeland Ukraine. Alle disse ting kørte rundt i hans hjerne flere gange. Men nu skulle han holde ud indtil der ville komme nogle og hjælpe dem ud fra byen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...