Gemmeleg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
Alma er en almindelig teenager-pige, fra indre København. Almas far får job i Fåborg, og derfor flytter familien. Alma har svært ved, at vende sig af med sine normale hverdagsrammer, men prøver ihærdigt at glemme alt om sine gamle venner og om den mystiske fortid med søsteren Liva. En weekend skal Alma med klassen til Vester Åby, og pludselig rabler det hele for Alma, og hun vælger at tage en beslutning, som viser sig at være større end hun tror, både på godt og ondt.

Billede: Vester Åbys centrumplads

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

1. 1.

 

”Er I syge i hovedet? Er I ude på at ødelægge mit liv, og alt det jeg kender til? Hvad bilder I jer egentlig ind, at komme her og tro, at jeg bare går med til det? At jeg bare er en lille uduelig pige, der gør alt hvad mor og far siger? Hvad fanden har i gang i? 

 

Det var de tanker, jeg tænkte, da jeg fik at vide, at vi skulle flytte. Fra indre København til lille Fåborg på sydfyn. Det var en stor omvæltning for mig, og egentlig havde jeg slet ikke lyst til at flytte. Jeg husker tydeligt den aften, hvor min mor kom ind på mit daværende værelse og sagde ”Alma. Kom lige med ud i køkkenet, der er noget vi skal fortælle dig.” Jeg fik med, og troede egentlig bare, at der var sket en ulykke, eller at mine forældre skulle skilles, eller noget i den stil. Jeg ved godt, det er langt værre, end at flytte, men på det tidspunkt ønskede jeg det. Min far sad ved bordet, jeg satte mig og det samme gjorde min mor. Vi sad uden at sige noget i flere minutter, indtil jeg brød ud ”Hva’ så, hvad ville i fortælle mig?” Far rømmede sig og sagde så ”Ja, ser du Alma. Jeg har fået tilbudt et job” Jeg smilte og sagde ”Fedt, var det bare det? Kan jeg få en ny mobil?” ”Alma, det er i Fåborg. Vi skal flytte.” Mit smil forsvandt, og snart trillede tårerne ned af mine kinder. Jeg rejste mig op fra stolen, gik hen til min far og skreg halvkvalt op i hans ansigt ”No fucking way. Jeg flytter ikke. Det gør jeg ikke” jeg smækkede med døren og gik så ind på mit værelse. Jeg kan huske, at jeg slet ikke sov den nat. Jeg kunne ikke tænke på andet, end hvordan jeg kunne være en stopklods, for det de var i gang med at gennemføre. Jeg skulle ikke flytte, fra mit elskede værelse. Jeg skulle ikke væk. Det skulle jeg bare ikke. Ikke væk fra mine venner, ikke væk fra min hverdag. Sidste gang vi flyttede, lovede de også at vi ikke flyttede igen, og jeg havde endelig fundet mig til rette her. Jeg hulkede og skreg ned i min pude, og efter lidt tog jeg dynen op over hovedet, en ny strøm af tårer pressede på, for det mindede mig om da jeg var lille, og jeg ikke havde mistet Liva. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...