Midnats Hyl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
En 13 årig pige, ved navn Hannah, skal med sin 7 årige lillesøster, Marie, på campintur med deres bedsteforældre. Ih, hvor bliver det sjovt! Når alle hendes venner skal bruge sommeren på at shoppe, tage på stranden og rejse til udlandet, så skal hun bare være ude ved en skov i en campingvogn.
Men måske er det ikke så slemt som hun tror...

1Likes
2Kommentarer
396Visninger
AA

1. Den latterlige tur.

Jeg hører lyden af to bildøre der smækker i lige efter hinanden. Det er mine bedsteforældre som der lige har sat sig ind i bilen.

"Er I klar til en hyggelig camping tur?" spørger min bedstemor mig og min lillesøster, som sidder omme på bagsædet.

"Ja!" siger min lillesøster, tydeligvis glad for at hun skal med. Jeg vil alt andet end at tage med på den dumme tur. Imens mine venner skal have en dejlig sommer, kommer jeg til at rådne op i en campingvogn med mine bedsteforældre og min irriterende lillesøster.

"Hvad med dig, Hannah?" spørger min bedstemor mig.

"Øh, ja." siger jeg hurtigt.

"Det er godt! Har i spændt jeres seler?"

"Ja." svarer mig og min lillebror i kor. Min bedstefar, som skal køre, drejer bilnøglen rundt, og man kan nu næsten kun høre bilens brummen. Jeg kigger ud af vinduet, og ser mine forældre står og vinker farvel til mig og min søster.

'Farvel kære hjem, farvel venner, farvel sjov og farvel fantastiske sommer'  tænker jeg trist. Bilen kører ud af vores indkørelse, og skikkelserne af mine forældre bliver mindre og mindre.

Da vi kommer ud på vejen finder jeg min Iphone frem, sætter mit headset i, og starter noget musik. Jeg skruer så højt op for musikken, at jeg slipper for at høre på den oldgamle musik, som der kommer ud af bilradioen.

Under turen kigger jeg op til flere gange på min mobil, for at se om nogen har skrevet til mig, men det er der ikke. Der plejer aldrig at være nogen som skriver til mig, medmindre jeg kontakter dem først. Jeg er ikke særlig populær, men det var jo lige præcis den her sommer jeg havde planlagt at blive det, men min plan blev ødelagt pågrund af den her latterlige tur.

Når jeg kigger ud af vinduet ser jeg ikke andet end lygtepæle, træer og buske. Vi har kørt på en meget lille vej næsten hele turen. Det føles som om at vi ikke ved hvor vi skal hen, men at vi bare kører en eller anden tilfældig vej.

'Gid den her tur snart er ovre.'  tænker jeg, og falder så i søvn.

 

Jeg åbner langsomt mine trætte øjne, da jeg mærker at nogen rusker i mig.

"Søs! Vi er her! Vi er her!" min søster hopper rundt omkring, som en der lige har spist 3 kg. sukker. Mindst.

Da jeg stiger ud af bilen er det første jeg ser en sø. Da jeg kan lugte fyrenåle går jeg ud fra at der også er en skov. Typisk mine bedsteforældre at vælge sådan et afsides sted. Det er ikke engang en campingplads vi er på! Vi er bare ude i vildnisset! Da jeg var lille var det altid sjovt at tage på camping tur, men nu... nej. Bare.. nej.

Jeg skynder mig at gå hen til min bedstefar, som står og nærmest fægter med teltstængerne til forteltet, eller hvad man nu kalder det. Jeg er ikke, og jeg mener virkelig ikke, en pige som er god til at klare sig i naturen.

Efter vi havde sat "forteltet" op, satte vi også det telt op, som mig og min søster skulle sove i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...