Hacker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2013
  • Status: Igang
[PÅ PAUSE MIDL. TIDIGT]
Et håb, som kun få kan se,
Et sted som kun få kender til,
Det hele er et spil,
Du har en chance, så brug den med omtanke...
Melody Reed er den udvalgte, Melody Reed er vores sidste håb.
Velkommen til Ratio.

5Likes
2Kommentarer
613Visninger
AA

3. Kapitel 2

Min telefon bipper, med en ret så irriterende tone. Jeg vågner hurtigt da jeg indser, Det er er nu lørdag, jeg løfter hurtigt min mobil. Klokken er kvart i tolv. Jeg havde præcis et kvarter før jeg skulle mødes det sædvanlige sted med alle de andre.  Jeg skifter hurtigt til blå jeans med en sort trøje. På ryggen står det 'Champion' altså mester. Jeg fik den af 'gruppen' da jeg blev Europa mester. Det mest overraskende er min mor ikke ved noget om det, det er klart, jeg har hverken sagt noget og der er tavshedspligt for alle, så vi ikke blev taget. Eller som det bliver kaldt i 'gruppen' at blive Busted. 

Jeg har sat mit hår op i en høj hestehale. Og har pakket min computer ned i min taske, og jeg træder så ud af vinduet og kravler ned af den stige hvor jeg har stilt den tidl. Ja, jeg er så smart at gøre det, siden mit værelse ligger på førstesal. Jeg skynder mig ned til tog stationen, ikke fordi jeg skal tage toget men fordi, lige ved stationen er der en form for grotte, der mødes vi altid. Og så bliver vi ført hen til en sal, hvor det hele foregår til klokken -undskyld mit sprog- lort om morgen, sidste gang var jeg hjemme klokken halv fire, på en mandag morgen. Det var en lang dag.

Jeg hører stemmer, da jeg nærmer mig stedet. Jeg drejer om hjørnet og ser hvor mange som er der, mange, nogle snakkede mærkelig sprog, andre, britisk, irsk dansk, kinesisk, eller et helt andet sprog. Det var ret sjovt det på en måde det hele blandede sig sammen, men da nogle fik øje på mig. Blev der stille, "Og der har vi UK, Europa, og Junior mester 2010, Melody Reed" det var tydeligt at det var Benjamin som sagde det. Han smilede, jeg hørte nogle klappe, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Folk kendte mig åbenbart.

 

 Folk begyndte at snakke igen, jeg stiller mig hen til de andre.  De snakker sikkert om konkurrencen, "Melody?" jeg vender mig mod May som snakker til mig. Jeg havde taget dem med her hen, For jeg ved, at jeg godt må tage dem med, de er altid med. "Hvad?" nogle begyndte at grine, "jeg sagde: Har du tænkt dig at vinde?" så spurgte hun, hun smilte ligesom de andre gjorde. "Selvfølgelig har jeg tænkt mig at vinde?!" Deres smil blev større, "Så held & lykke, for der kommer juryen." jeg vender mig om og ser til min ikke så store overraskelse, at Juryen og en ny person er på vej imod os.

De går forbi alle og går hen til buskene, og åbner den skjulte dør indtil det store lokale vi har fundet, det er en del af den gamle del af togstation.  Der kommer aldrig nogen, så vi er alle i sikkerhed. Vi følger en efter en, ind af den smalle dør. Det rum vi går ind i er et stort, mørkt rum. Der er et platform, hvor det normalt er der konkurrenterne sidder, få hev nogle borde frem, samt ledninger, 

Jeg, en fra Irland kaldet Lucas, en kineser kaldet Sun, og en dansker kaldet Emily, så vi er to drenge, og to piger imod hinanden, går op på platformen, stiller vores kære computere på og starter dem op, folk samler sig ved platformen, lidt efter lidt. Kommer der en masse mennesker ind, kendte som ukendte, alle konkurrenterne sad tålmodigt og ventede på klar råbene. Vi får alle tildelt et USB stik med udfordringerne på. Det USB stik, med de få ting som vi skulle klare hurtigst muligt, men en kommentator snakker ved siden af, flere lys blev tændt. Og rummet var lyst svagt op, rummet var lyst ud i en svag grøn farve, som var afspejlet fra væggene som er fyldt med rust og mos.

Snakkende bliver højere, jeg ser både til højre og venstre, jeg sidder i midten, ved siden af den anden pige, Emily. Drengene sidder yderst, en prikken på skulderen fik mig til at kigge hen på drengen ved min side, "

held & lykke, det for du brug for"  jeg kigger forvirret på ham, han smiler bare, det var vidst ham fra Irland.

"Hvorfor, du har mere brug for det end jeg?" hans smil falmede lidt, Juryen satte sig på stolene bag os, og det betød der ikke kunne lang tid før vi begyndte. Klokken er nu også halv et om natten. Højtalerne tændes og en stemme høres.

"Min dame & herrer! Lad mig præsentere, vores gæst fra norden. Marcus Champp!" 

Nej, nej, nej! Det kan de ikke mene, vent. Sagde de han var fra norden? Som i fra Nordamerika? Hvordan pokker kunne han så snakke helt perfekt dansk? jeg vender mig forvirret bag ud, hvor jeg ser at Marcus sad på stolen bag mig, hvilket betød. Han havde valgt at holde øje med mig. Juryen havde altid et valg imellem hvem de vil holde med, de kan kun vælge en hver. Det er også kun sket en gang at der er to på samme konkurrent. Og en var uden et jury medlem. Det endte dog med at ham som ikke havde noget medlem, vandt, uden snyd, det blev checket. Flere gange endda.

 

   

***

 

 

"Okay, reglerne er sådan her: 

Intet snyderi, i må ikke have andre elektroniske udstyr udover jeres computere. Juryen holder øje med jer,

i får ingen tid, men i skal dekryptere en besked, hacke jer ind på en hjemmeside, og sidst men ikke mindst. Skal i tage USB stikket ind, til den sidste del af konkurrencen."

Kommentatoren, gjorde reglerne klar for os, jeg skal vinde det her. Der er ikke rigtig nogen præmie, udover den lille pokal, samt titlen som den bedste. Snakken begynder igen, mellem de tilskuer der er, der er lille gruppe med mennesker med kameraer om halsen. Jeg gætter på de er paparazzier. Et par Blitz blev fyret af, og jeg kneb øjne let sammen lyset var virkelig skarpt. 

"Hey!" sagde jeg, person stoppede med at tage billeder. "Gider du ikke slukke den der blitz, du blænder mig?" person nikkede på hovedet og gik væk igen. En lille prik ramte min skulder, jeg vendte mig forskrækket om og så på Marcus.

"Jeg vil bare sige Held & Lykke" Han smilede bare og satte sig ned igen. Hans blik blev dog ved mig, han sad nok, halvanden meter fra på en stol. 

"Min dame og herrer! Må jeg få jeres opmærksomhed!" 

Der blev stille i salen, folks opmærksomhed var vendt imod kommentatoren, som jeg ikke kender navnet på. "Lad mig præsentere, de bedste af de bedste!" En klap salme lød, jeg vidste der ikke gik lang tid før vi ville begynde, en knude begyndte at samle sig i min mave, jeg var virkelig blevet nervøs. Og jeg bliver sjælendt nervøs. 

"I det højre hjørne er: Den irske mester Lucas Maas!" Folk klappede stille og roligt, nogle snakkede også." Ved sin side har han den Cup Of Hacks, mester! Emily De Lakes!" Emily smilte stort, og nogle fløjt kom fra en af drenge grupperne. Men jeg kunne ikke lade vær med at smile, da kommentatoren kom til mig "Den tidl. Junior Mester 2010 og nuværende UK, og Europe Mester! Melody Reed!!" Folk klappede sindssygt, blitzene var større end før, der var flere der tog billeder af mig, end nogen af de andre. Som faktisk irriterede mig lidt. "Det ser d til der er en publikums favorit" okay den bemærkning, gjorde mig lidt vred. Man skal ikke favorisere nogle, det kan ødelægge de andres koncentration.

"Og den sidste er Asiens Mester: Sun Zuzua!" Sun rejste sig og bukkede, asiatisk style, Sjovt. Folk klappede en sidste gang. Men så blev folk bedt om at være stille, og ingen billeder eller videoer måtte blive taget. 

"Klar?" Råbte kommentatoren.

"Ja!" Blev der råbt i kor, fra os alle fire. Kommentatoren, som jeg stadig ikke viste hvad hed, Nikkede til juryen, Lyset blev en smule dæmpet. Og så skulle vi gøre os klar.

 

 

                                                                                            ***

 

 

"Klar!"

"Parat!"

"START!" 

En klokke ringede, som betød vi måtte gå i gang. 

En masse tal, begyndte at danse foran skærmen, som skulle laves om til den besked. De forskellige grønne nuancer fyldte hele skærmen, mens tallene fyldte hele skærmen. Jeg begyndte at smile, mest fordi det her var hvad jeg er bedst til. At dekryptere en besked er lige så let for mig, som at snakke. Så det havde jeg ingen problemer. Tallene landede på mit notes blok, som et bogstav. Til et ord, til en sætning. Og igen blev den langsomt til den besked vi skulle bruge for at komme videre.

Jeg kiggede hen på de andre og så hvor langsomt det faktisk gik for dem, eller var det fordi jeg var alt for hurtig. Jeg kigger ned på min notesblok, og læser den besked der står, inde i hovedet.

"Og Melody Reed har klaret den første del af opgaverne!" sagde kommentatoren lige efter jeg havde sat mig til at læse beskeden,

 

Godt klaret,

De har nu klaret første del af opgaverne, Du skal nu finde en hjemmeside, du skal hacke dig ind i den database, og du skal lukke den ned, ikke permanet, men midlertidigt.

 

"Og så følger Sun og Lucas i hælene på Melody, der er færdig med deres besked" Fortalte kommentatoren, god oplysning, det betyder jeg skal komme i gang.

Jeg kiggede på papiret, tænkte hurtigt over hvilken side jeg skulle lukke ned, jeg kom hurtigt om én side. Som jeg var sikker på at ville imponere Juryen. Jeg gik hurtigt ind på nette og skrev net adressen ind. Den kom hurtigt ind på siden, jeg fandt der hvor alle koderne stod for en hjemmeside, hurtigt fandt jeg imellem alle tallene, de mærkelige tegn og bogstaver, der hvor man åbenbart skulle bruge en kode til. Det plejede der ikke at være. "Det ser ud til at Melody har taget en svær opgave til sig" Kommentatoren fik det hele til at lyde meget spænende, selvom det ikke var sindssygt sejt, eller svært, for dens skyld.

"Og Emily, er bag ud. Og kun lige begyndt på den anden opgave!" Kommentatoren fik det til at lyde som om hun allerede havde tabt.

Grunden til siden var sikret med en kode er simpel. Jeg vil lukke FBI's hjemmeside ned i 24 timer. Jeg trykkede hurtigt på tallene som skrev jeg skulle bruge en kode. Jeg kopierede, tallene ned i min notesblok. Til mit held var FBI's hackere, ikke særlige kloge. De havde formet kodeordet ind i selve systemet. Jeg skrev hurtigt den kode den behøvede for overhovedet at lukke mig ind til dens koder, og deres hemmeligheder.

Bling. De har lukket mig ind! jeg begyndte at smile, jeg tastede nogle tal ind, samt de nødvendige bogstaver, som danner den kode jeg kender. Den eneste kode som er god nok til at lukke FBI's Hjemmeside ned i 24 timer. Jeg klikkede enter, og så skete der ellers en masse, min skærm begyndte at arbejde på fuld kræft. Jeg kom hen til den side der fortæller at siden er nede, eller at den mangler cookies til at køre på. Det simple jeg gjorde var at fjerne hoved serverens forbindelse, lukkede den ned. Og fjernede et par cookies, så den ikke kom op igen lige efter.

"Og Melody har løst den næste del. Så mangler vi bare at hun løser USB stikkets gåder!" Han lyder meget entusiastisk. Glad, måske lidt for meget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...