Unexpected - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
De tre piger Eleanor, Edith og Shana studerer alle tre sociologi på Manchester University. Til en backstagefest møder Eleanor den charmerende Louis, og de indleder en hedere romance. Samtidig møder Shana den mystiske og flotte Troy, på en familieferie til New York - men oven i alle de forvirrede følelser for den mystiske Troy, viser en uventet person sine følelser for Shana. Mens det hele ikke kan blive mere uoverskueligt, finder Edith ud af, at hun har udviklet følelser for en meget uventet person.
Men hvad sker der, når sandheder bliver smidt på bordet, identiteter bliver afsløret og hemmeligheder bliver røbet? Følg med i denne overraskende overraskende og chokerende fanfiction om kærlighed, venskab og det at være stærk nok til at være den du er bestemt til at være.

13Likes
1Kommentarer
532Visninger

2. 1.

Shanas point of view

 

Jeg vågnede med et sæt, da alarmen fra mit fancy vækkeur ringede. Halvt i søvne ledte jeg efter knappen, som fik den til at holde op med at ringe, og jeg fandt den. Jeg vendte mig om på den anden side, og lukkede træt øjnene i. Alting i min krop skreg, at det var mandag, men jeg var ligeglad, alt min hjerne tænkte på, var blot at sove.

Jeg lå i et stykke tid, indtil mit vækkeur begyndte at ringe igen, men denne gang rullede den ned af mit natbord, og kørte hen af gulvet på mit værelse. Mine forældre gav mig det åndssvage vækkeur i julegave, fordi jeg var så dårlig til at komme op om morgenen – specielt på en mandag. Men dette her vækkeur ringede én gang, og hvis jeg ikke slukkede ordentlig for den, ville den ringe nogle minutter senere, hvor den så ville køre væk – mens den ringede, så jeg var tvunget til at rejse mig op fra min seng.

Jeg vrissede irriteret, og sparkede den varme vidunderlige dyne af min krop, og jeg rejste mig træt og kejtet fra sengen, mens jeg prøvede at finde det forbandede vækkeur, som stadig ringede. Jeg rejste mig for hurtigt op, og mit syn forsvandt nogle korte sekunder, men det var lang nok tid til, at jeg nåede at slå mit hoved imod min klædeskab.

”Av for helvede..” Mumlede jeg træt, og tog mig til hovedet. Jeg fandt vækkeuret henne i hjørnet af mit værelse, og omsider fik jeg det slukket. Jeg stillede uret på reolen, så jeg ikke ville komme i nærheden af min seng, som kaldte på mig. Jeg åbnede træt døren, og gik med tunge skridt ned af trapperne, og ned i køkkenet, hvor morgenbordet allerede var dækket.

”Godmorgen skat, har du sovet godt?” Hvorfor var det så typisk min mor at være frisk om morgenen? Hun var totalt A-menneske, hvor jeg var det stik modsatte. B-menneske. ”Ja lige indtil det skide vækkeur ødelagde min søvn” mumlede jeg irriteret, og satte mig ved morgenbordet, og tog en skive franskbrød over på min tallerken. ”Hold da op, det er en genial opfindelse til mennesker som dig” Jeg ignorerede hende bare, og smurte hurtigt mit morgenbrød, og rejste mig fra bordet.

”Hvor skal du hen Shana?” Kunne jeg høre min mor spørge, men jeg skyndte mig bare op på mit værelse. Jeg orkede virkelig ikke at sidde nede i køkkenet, og høre på hendes optimistiske humør. Normalt ville hun ikke have, at jeg spiste på mit værelse, men jeg var bedøvende ligeglad, jeg gjorde det alligevel. Der skulle ikke særlig meget til at gøre mig morgensur, men det fattede min mor vidst ikke. 

Jeg åbnede døren ind til mit værelse, og gik hen til mit klædeskab, hvor jeg iførte mig et par almindelige lyseblå shorts frem, og en grålig t-shirt, hvor teksten:
Breakfast
Coffee
Pancakes
var trykt. Det var en af mine ynglings t-shirts, mest fordi det var Edith og Eleanor, som havde givet mig den. Edith og Eleanor var mine bedste veninder, og vi studerede alle tre sociologi, men dog havde jeg valgt politik fra. Det fangede mig ikke rigtigt, så jeg studerede fransk i stedet for, fordi jeg havde en kæmpe passion for sprog.

Jeg kiggede mig i spejlet, mens jeg redte mit hår igennem, og lagde en sort eyelinerstreg henover mine vipper, inden jeg puttede mascara på dem, som gjorde dem mere fyldige. Normalt havde jeg helt lyse orange øjenvipper, så jeg var meget afhængig af mine mascaraer. Ja, jeg havde en del mascara, derfor står det i flertal.

Mit blik faldt på min mobil, som lå henne på mit natbord, og vibrerede. Jeg skyndte mig hen, og tog den op til mit ene øre.

”Hey Edith” smilede jeg lidt, mens jeg satte kurs ud mod badeværelset.

”Heeeeey, henter du mig i dag?” Jeg rakte ud efter min tandbørste, mens jeg prøvede at huske, om det var mig, som havde bilen i dag.

”Ja, hvis jeg har bilen” Svarede jeg, og holdte min telefon mellem mit hoved og skulder, mens jeg tog tandpasta på min tandbørste.

”Kan du ikke lige finde ud af det? Ellers skal jeg tage bussen…” Hun lød helt nedtryk ved tanken om at skulle tage bussen. Okay, chaufføren var ret led, så jeg kunne godt forstå hende.

”Jo, må jeg lige børste tænder?” Jeg proppede min tandbørste i munden, og begyndte flittigt at børste mine tænder.

Det ved jeg ikke helt” sagde hun en smule hemmelighedsfuldt, og jeg grinede kort af hende.

”Nej, men så er det godt, at jeg gør. Spørg lige Eleanor om hun skal med, og så finder jeg ud af det med bilen.” Jeg spyttede tandpastaen, og satte tandbørsten på plads.

”Jo det skal jeg nok, see ya” Jeg skyndte mig fra badeværelset, og ned i køkkenet.

”Mor kan jeg låne din bil i dag?” Jeg lavede min stemme om til en blød og ydmyg stemme, og hun vendte sig om mod mig, mens hun tog en tår af sin kaffe, mens hun så mistænktsom på mig. ”Det kommer an på om du fortsætter med at spise mad oppe på værelset?” Hun løftede det ene øjenbryn, men jeg smilede bare til hende. ”Det gør jeg ikke” løj jeg. Jeg vidste ikke, om hun købte den eller ej, men jeg havde ingen planer om, at holde op med at spise på værelset.

”Er du sikker?” Det var tydeligt at se, at hun var mistænksom. ”Ja, jeg lover. Please mor, kan jeg låne din bil i dag?” Spurgte jeg med sød stemme, som jeg vidste, at hun ikke kunne sige nej til. Hun himlede med øjnene samtidig med hun smilede varmt til mig. ”Tak mor!” Smilede jeg, og tog bilnøglerne til hendes røde Audi. Jeg kunne hurtigt se, at hun gav sig, og jeg fiskede min telefon op fra min lomme, og skyndte mig at sende en besked til Edith og Eleanor.  

 

Sent: Eleanor & Edith
07:23 am.
I'll drive you! Be ready!xx 

 

* * *

 

 

”Hvaaa? Eleanor, hvordan går det med ham Louis der?” Det var typisk Edith at prikke lidt til hendes flirt med Louis, men det gjorde heller ikke så meget, fordi jeg var selv nysgerrig omkring det. Eleanor vendte sit hoved, så hun kunne se på Edith, som sad på bagsædet i bilen. ”Det ved jeg ikke” sagde hun med en fjalet stemme, og det var tydeligt at se, at hun var forelsket – eller godt på vej til det.

”Hvorfor ved du det ikke!? Sådan noget skal man da vide!” Udbrød Edith, og jeg prøvede at holde min koncentration på trafikken, mens jeg prøvede at følge med i deres samtale. ”Fordi.. Så længe har vi heller ikke kendt hinanden!” Grinede hun svagt, og jeg trak på smilebåndet. ”Det er også fair nok, altså i har heller ikke travlt med at lære hinanden at kende?” Mit svar endte alligevel med at blive til et spørgsmål.

”Næ, vi tager det stille og roligt.” Sukkede Eleanor let, og sendte mig et smil, inden jeg skruede op for musikken i radioen, hvor lyden af Olly Murs’ stemme lød. ”My heart skips, skips, skips, skips, skips a beat” sang jeg med på sangen, og de begyndte at grine af mig. "GO SHANA!" Hvinede Edith, og jeg stoppede med at synge, og begyndte i stedet for at grine. 

Jeg drejede til højre i lyskrydset, og derefter til venstre, hvor bilen drejede ind på den store parkeringsplads ved Universitetet her i Manchester. ”Såå girls..” Sagde jeg, og slukkede for bilens motor, og vi steg ud af bilen. Jeg tog min skuldertaske fra bagsædet, og smækket bildøren i, inden jeg gik hen til Eleanor og Edith, som var gået lidt i forvejen. 

Vi gik ind på universitet – som vi plejede at gøre. ”Jeg skal have filosofi, see ya!” Kom det fra Edith, som hurtigt smuttede ned af den vest gangen. ”Skal du arbejde i dag, El?” Spurgte jeg, mens vi fulgtes ned af nord gangen. ”Ja, men det er ikke særlig længe.” Hun rettede på sit lange brune hår, som en hver pige ville ønskede de havde.

”Okay, Edith holder noget hyggeaften i aften, og du SKAL med!” En hyggeaften var ikke det samme uden Eleanor. Hun var den, som altid lavede et eller andet mærkelig, som fik os til at grine. ”Det vil jeg ikke gå glip af søde!” Smilede hun, inden vi stoppede op ved hendes klasselokale. ”Great! Vi ses El!” – ”See you Shana” Smilede hun stort, og jeg gik længere ned af gangen, indtil jeg nåede mit klasselokale. Jeg åbnede døren ind til klassen, hvor der sad nogle få elever, deriblandt Julian. Julian var min sidekammerat i fransk, og vi arbejde ret godt sammen. Vi havde samme humor, og var ca. på samme niveau.

”Godmorgen Shana!” Smilede han træt, og skubbede min stol ud til mig med sin ene fod. ”Wow, du ligner en der har haft en hård weekend!” Drillede jeg ham, da jeg tydeligt kunne ane rande under hans øjne. Jeg satte mig ned på stolen ved siden af ham. ”Du skulle bare vide!” Et stort gab undslap hans mund, og jeg trak mig svagt væk fra ham, inden jeg fandt min telefon frem.

"Hvad har du da lavet?" Spurgte jeg nysgerrigt, og så på ham, mens jeg prøvede at lade være med at grine af ham. "Fredag, fest. Lørdag, arbejde og fest. Søndag, familie brunch." Han sukkede træt, og lagde sig hen over bordet, og jeg grinede af ham. "Godt planlagt Julian!" Rystede jeg på hovedet, og trykkede på twitter ikonet på min mobil. Jeg gik ind under Interactions for at se om der skete noget nyt. 150 new follwers.

Jeg spærrede mine øjne op, og skulle lige til at vise det til Julian, men stoppede dog mig selv, da jeg kom i tanke om, at det var fordi at Eleanor havde noget med Louis. Ja, Louis Tomlinson. Hun havde fået utrolig mange følgere på twitter, og her den anden dag lavede hun et tweet, hvor hun var sammen med Edith og jeg – så det forklarede de mange følgere.

Døren til klasselokalet gik op, og den gamle gråhårede mand, som også var kendt som vores fransklærer, kom ind i klasselokalet, og lagde sine ting på kateteret. Jeg havde overhovedet ikke overskud til at sidde og lytte til ham lige nu, måske mest fordi det var mandag? … 

 

 

___________________________________________________________

Okay det første kapitel er ikke totalt spændende eller særlig langt, men det må i lige bære over med. Det var mest for at introducere jer til pigernes hverdag, fordi det vil spille en stor rolle for hele Movellaens handling. 

Btw. så er det mig (HorTom), som skriver Shanas synsvinkel, og James Blunt som skriver Ediths ;-) 

Kom gerne med jeres mening om det hele :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...