Boyfriend Killer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2013
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Igang
Bree David var en pige, der altid gik i kjoler og sådan noget. Men efter en ulykke, ændre alt sig. Hendes kærestes bror, Pete, har truet Bree med endten at dræbe hendes mor, eller hendes kæreste.
Kæresten dør ved et uheld, da broren satte Bree i en fælde.
Hun flytter over til sin mormor. Der er Pete også flyttet til med den tredje bror, Jeffrey. Hun blir forelsket i Jeffrey. Men kan hun det? Hvad sker der når hun finder ud af det med Pete? Hvordan klare hun sig?

1Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

2. Kapitel 2

Vinden susede i luften. Jeg frøs om mine ben, da jeg kun havde nylonstrømper på. Jeg havde ændret mig meget siden ulykke. For det første min stil. Den var blevet rocket, kold og mørk. Jeg havde byttet alt mit farverige tøj ud med gråt, mørkt og sort tøj nu. Mit hår som der altid plejede at være velplejet og fint, var blevet langt, slidt og brugt. Jeg havde altid mit hår i en løs sidefletning. Ja, også min make up, havde ændret sig. Den plejede at være naturlig, men var i stedet blevet til mascara og eyeliner. Mine negle var heller ikke velplejet mere. Neglelakken som jeg havde haft på siden ulykken, havde jeg ikke taget af endnu. Den var helt krakeleret, og ikke pæn. Jeg plejede nu ellers minimum at skifte neglelak vær anden dag.                                                                                               Min skole gang var også ændret totalt. Jeg plejede at være en nu ret populær pige i skolen, men det var ændret. Efter ulykken var jeg bare en middel pige. Folk respekterede mig, men på en anden måde. Det havde ændret sig fra popularitet respekt, til bølle respekt. Selvom jeg overhovet ikke var en bølle. Eller måske, men i vært fald ikke ligesom dem på film. Jeg sagde i mod folk hvis de sagde noget ondt om mig, kommentere min nye stil eller bare havde gloet på mig for længe. Jeg havde selvfølgelig også svaret igen og sådan noget før, for folk respektere en for hvor meget man siger igen og sådan noget. Men mit sprog var bare blevet mere hårdt.  Ja, alt ved mig, var bare blevet mere hårdt.                                                                                                                                             Jeg var også blevet mere indadvendt, meget lavere selvtillid og havde mistet nogle venner og min familie. Jeg var begyndt at skændes med mine forældre, lige så meget som jeg plejede at gøre før i tiden på et år. Jeg måtte meget mindre end før. Mine forældre stolede virkelig fuldt ud på mig før. Nu var jeg så bare blevet til en vær forældres mareridt af en teenager at være.                Men der var også noget andet som var ændret. Jeg var blevet kriminel. Jeg var begyndt at stjæle hos den købmand, jeg plejede at sludre med. Vær gang jeg kom ind i en butik, holdte alle øje med mig. Og det var ikke mig der overdrævede, men købmændene og alle butiksejernes. Fordi jeg havde kun sjælet en gang. Det var så også hos Mrs. Tanner’s købmand, som jeg var gode venner med. Ja, hele mit synspunkt på livet var blevet ændret.                                                                                                                                   Mig som troede jeg aldrig ville få en kæmpe stor hemmelighed, som jeg ikke ville fortælle til nogen, havde taget fejl. Jeg var begyndt at ryge, men det var langt fra stort. Jeg havde ikke engang røget en pakke færdig endnu. Og det var tre uger siden det skete.            Det lyder nok overdrævet, at jeg havde ændret mig kun begrund af ham.  Men det var langt fra kun hans skyld, at jeg havde ændret mig. Det var fordi at var blevet bange. Den situation havde påvirket mig alt for meget. Jeg græd mig i søvne vær aften. Jeg var bange for at noget lignende skulle ske for mig igen. Derfor havde jeg ændret mig totalt. Det var ikke min personlighed der fejlede eller min kærlighed til personer jeg elskede. Det var mit bånd til min familie, min tolerance, min loyalitet til nye mennesker og mit selvværd, der fejlede.                                                                                                                                                                             Det min mor havde sagt til mig, da det lige var sket, havde ændret alt hvad der var i mellem mig og hende, på mit synsfelt. Det samme var det med hende, efter hun havde set, hvad der var sket med mig. Vores loyalitet, kærlighed og alt muligt andet til hinanden, var blevet ødelagt.                                                                                                                                                                       For jeg havde fundet ud af hvad baggrunden og grunden var, hvorfor mobbere og måske alkoholikere, de måske gjorde det de gjorde. Hvorfor de havde valgt at de gjorde det. Jeg vidste i vært fald min grund, hvorfor jeg var blevet sådan som jeg var blevet. Det var fordi jeg var blevet bange. Bange for andre mennesker, hvad de ville gøre mod mig på gaden og sådan. Så derfor havde jeg fået den hårde stil for at folk forhåbentlig skulle blive bange for mig, eller at de i vært fald måske ikke ville gøre sådan noget på mig. Det var hele grunden til at jeg var blevet sådan. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...