Larry Stylinson - A forbidden love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2013
  • Opdateret: 19 aug. 2013
  • Status: Igang
Harry Styles og Louis Tomlinson er sammen med deres band One Direction blevet verdenskendte efter de kom på en 3. plads i x-factor. De lever deres vildeste drømme. Alt er perfekt - undtagen lige en ting. Harry og Louis har en hed romance, som de er nødt til at skjule for offentligheden, da deres Management ikke vil have de er sammen. Kan de blive ved med at holde det skjult? Kan de blive ved med at benægte det overfor deres fans, selvom det gør ondt i deres hjerter, hver gang de bliver nødt til at ryste på hovedet? Kan de holde jalousien ud, hver gang der står noget nyt om en af dem og piger i sladderbladene?

50Likes
28Kommentarer
3322Visninger
AA

6. 6// Harry

Jeg pressede min krop mod hans, så han blev skubbet op af væggen. Han kyssede mig voldsomt, og hev blidt fat i mit hår. Begæret eksplodererede i hele min krop ligesom fyrværkeri den fjerde juli, og jeg kyssede ham tilbage. Han stoppede pustende kysset. Hans øjne lyste af begær og satte ild til hele min krop. Et lille smil formede sig på hans læber, og han lagde armene om min nakke.

"Du skal ikke tro, at du er tilgivet," Jeg lagde hovedet let på skrå. "Det varer længe før det sker, hvis det overhovedet sker." Snerrede Louis, men kyssede mig efterfølgende på kinden. Jeg grinte hæst og trak ham tættere ind til mig. 

"Du aner ikke, hvor meget du betyder for mig.." Mumlede jeg og lagde mit hovede på hans skulder. Jeg løftede hovedet efter 5 sekunder og stirrede ham ind i øjnene. Lous åbnede munden, som om han skulle til at sige noget, men blev afbrudt af Liam som stak hovedet ind fra døren af. Jeg var sikker på, at han lige skulle tjekke op på Louis. 

"Woooooow, okay. Det ser vist ud til, at i har det godt igen. Kom så! Vi har næsten kun 40 min tilbage nu drenge!" Sagde han og forlod rummet igen. Jeg vendte mit blik hen på Louis igen, og han smilte skævt til mig. Han lagde sine hænder på min brystkasse, og skubbede mig blidt væk fra ham. Jeg fulgte ham med øjnene, da han bevægede sig over til døren og forlod rummet. Jeg fulgte efter.

***

Det var koldt udenfor, og jeg kunne høre regnen piske i mod vinduet. Louis lå med sit hovede på mit bryst, og resten af sin krop oven på min i sofaen. Hans blik hvilede på tv'et, som viste en gammel sort/hvid film. Jeg havde armene om ham, og når mit bryst langsomt hævede sig for at trække vejret, fulgte Louis hovede med. Jeg kørte langsomt min ene hånd op af hans ryg og videre op i hans pjuskede hår.

Han vendte sit hovede og kiggede søvnigt op på mig. Vi havde ikke sovet særlig meget i nat, da vi havde haft gang i en masse andre ting. Da jeg tænkte tilbage på det, kunne jeg ikke lade vær med at smile, og Louis opfattede det straks. Hans små læber formede sig i et smil, og jeg bukkede mit hovede ned, for at kysse ham let på kinden. En lugt af bål ramte mine næsebor fra Louis trøje. Tidligere på dagen, havde vi været på stranden med drengene og lave bål og synge lidt. Det havde været præcis som i gamle dage, og jeg havde virkelig nydt det. 

Pludselig rykkede Louis på sig, og rejste sig efterfølgende. Jeg stønnede lavt, da han rejste sig fra mig, da jeg havde en smule ondt i min krop efter, at have ham liggende sådan på mig i et par timer. Efter et par minutter, kom han tilbage med to kopper te, og mine læber formede sig i et smil. Jeg satte mig op ved siden af ham, og han rykkede sig helt ind til mig med sin kop i hånden. Jeg tog min kop op, og satte mig tilbage i sofaen, med armene om ham.

Min Louis. Det her var starten af noget smukt. Jeg kunne mærke det, og det var den bedste følelse i verden. Jeg havde Louis, og jeg havde ikke brug for noget andet. 

"Du må aldrig nogensinde forlade mig igen.." fik jeg sagt, og kiggede på ham.

Han vendte sit blik op på mig, og lagde sin hage på min skulder. Han skilte let sine læber ad, og bed sig i underlæben. "Haz, jeg er så forelsket i dig, at jeg ikke kan beskrive det. Der er ikke nogle ord, som dækker nok over det. Jeg kan ikke forlade dig igen, og jeg vil ikke." sagde han og flettede sine fingre ind i mine.

Jeg kiggede ned på vores hænder, og det begynde at prikke bag øjenlågene. Ingen kunne få mig til at føle sådan, som Louis altid fik mig til at føle. Tanken om, hvor jeg ville være nu, hvis jeg aldrig havde mødt ham, skræmte mig fra vid og sans. Han bragte altid det bedste frem i mig, og jeg havde lyst til at være et bedre menneske, når jeg havde ham.

Jeg vendte igen mit blik mod ham, og lænede mig frem for at placere mine læber på hans. Han gengældte kysset og nussede mig let i nakken med sine fingre. Pludselig ringede min mobil. Jeg afbryd kysset, undskyldte mig og tog den. Det var pigen jeg havde været i seng med. Jennifer. Jeg rejste mig straks fra sofaen, og skævede over til Louis, som sad og drak af sin kop og så helt fredfyldt ud.

"Hvorfor ringer du til mig, Jennifer?" vrissede jeg lavt og gik længere væk. 

Hun grinte let, og jeg sukkede irriteret. "Årh, jeg tænkte skam bare på dig. Jeg vil tage et bad her om lidt, vil du med?" hendes stemme var irriterende lys.

"Hør her. Nej, jeg vil ikke med dig i bad og du skal ikk-" pludselig afbryd Louis mig, og han stod lige bag mig, så jeg kunne mærke hans varme ånde i nakken. 

"Hvem vil i bad med dig?" spurgte han koldt. Hans ansigtsudtryk havde pludselig ændret sig, og han kiggede nu koldt på mig. 

"Det er bare Jennifer der-" 

"Jennifer?" Hans øjne blev store. "Snakker du med Jennifer?" Han begyndte at træde nogle skridt tilbage, og hans bevægelser blev pludselig paniske. Jeg smed mobilen på gulvet, og begyndte at gå over i mod ham. 

"Louis, det er slet som du tror. Hun-"

"Ikke som jeg tror?" Han grinte ironisk. "Jeg troede vi havde det godt? Vi har haft sådan en hyggelig dag, Harry, og så snakker du fandme med Jennifer, lige i vores kys?" Han så såret ud. Utrolig såret. 

"Louis! Lad nu vær med at afbryd mig, og lad mig forklare!" Jeg blev pludselig vred på ham. Stolede han ikke på mig? Ja vi havde haft en fantastisk dag, derfor skulle han lade vær med at reagere sådan, når han ikke engang ville lade mig forklare mig selv. Selvfølgelig ville jeg ikke i bad med hende, og han havde ikke engang hørt halvdelen af historien endnu. 

Han havde armene over kors og stirrede på mig, som om han ventede på, at jeg skulle forklare.

"Jeg har ikke snakket med hende siden den morgen, hvor jeg rent faktisk smed hende ud. Pludselig ringer hun og spørg om jeg vil i bad med hende. Louis forhelvede, selvfølgelig vil jeg ikke i bad med hende. Hvad tror du om mig?" Spurgte jeg vredt. 

"Hvad jeg tror om dig? Du var mig utro, for satan! Ja undskyld mig, at jeg har lidt svært ved at stole på dig for tiden!" Han vendte ryggen til mig og vi stod sådan i sekunder, minutter, jeg ved det ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Han havde jo ret. Tøvende gik jeg over til ham og lagde mine arme om ham bagfra. Jeg hørte et gisp, men lidt efter lidt begyndte han at slappe af i mine arme. Han vendte sig om mod mig, og stirrede mig ind i øjnene.

"Hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på dig igen, Harry?" spurgte han så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre det. 

Jeg rystede svagt på hovedet. "Der er bare meget, som jeg skal bevise overfor dig, og det kan godt tage noget tid," Han nikkede svagt, og lagde sit hovede ind til mit bryst. "Undskyld, at jeg måske overreagerer lidt, men du betyder bare så meget for mig, at ingen andre må have dig." Jeg sukkede. "Du er min," sagde han stille og kyssede min brystkasse. Jeg nikkede svagt, og kyssede ham i håret. 

"Jeg er din." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...