Larry Stylinson - A forbidden love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2013
  • Opdateret: 19 aug. 2013
  • Status: Igang
Harry Styles og Louis Tomlinson er sammen med deres band One Direction blevet verdenskendte efter de kom på en 3. plads i x-factor. De lever deres vildeste drømme. Alt er perfekt - undtagen lige en ting. Harry og Louis har en hed romance, som de er nødt til at skjule for offentligheden, da deres Management ikke vil have de er sammen. Kan de blive ved med at holde det skjult? Kan de blive ved med at benægte det overfor deres fans, selvom det gør ondt i deres hjerter, hver gang de bliver nødt til at ryste på hovedet? Kan de holde jalousien ud, hver gang der står noget nyt om en af dem og piger i sladderbladene?

50Likes
28Kommentarer
3278Visninger
AA

5. 5//Louis

"Hvordan fuck kunne han gøre det mod mig?!" Råbte jeg til Liam og Zayn, som sad i sofaen foran mig. Jeg gik frem og tilbage, og kunne ikke finde hovede og hale i noget som helst.

"Måske troede han.." 

"Troede hvad, Liam?! At jeg havde noget med Eleanor? Så er han fandme også dum! Han ved da, at jeg ikke vil have andre end ham!" Afbrød  jeg ham og kiggede hårdt på dem begge.

Zayn rystede på hovedet og rejste sig. "Hør, Lou. Hvis du skal snakke sådan der til os, så skal vi nok gå. Bare fordi du er sur på Harry, betyder det ikke, at du kan snakke sådan til os," sagde han, og lagde armene over kors.

Jeg slog blikket ned. 

"Vi prøver sådan set bare at hjælpe.." Sagde Liam lavt og prøvede at fange mit blik.

Jeg kiggede på dem begge igen. "Jeg er ikke sur. Jeg er såret. Der er stor forskel,"

Zayn kiggede afventende på mig. Jeg var godt klar over, at det ikke var det, han synes jeg skulle kommentere på.

Jeg sukkede og slog ud med armene. "Okay! Undskyld, at jeg opfører mig sådan. Jeg ved godt i bare prøver at hjælpe, men det er svært at være sød mod andre lige nu." Jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Liam, og han lagde sin ene arm om mig.

"Jeg ved det godt, Lou.." sagde han og klappede mig blidt på skulderen, med den arm han havde om mig.

Zayn satte sig ned ved siden af mig. "Skal jeg snakke med Harry?" 

Jeg kiggede hurtigt på ham. Hvad ville han sige? Louis er såå ked af det over, at du var i seng med den pige. Ja, flot. Det tror jeg godt, at han allerede ved. Han er sikkert skide ligeglad. Jeg lukkede mine øjne hårdt i, og det begyndte at prikke bag mine øjenlåg. Da jeg åbnede dem igen, var mine øjne fyldt med vand. 

Liam kiggede på mig. "Arg, ik græd Louis." Han trykkede mig tættere ind til ham, og jeg begravede mit ansigt ved hans skulder. Jeg elskede, at jeg altid kunne komme til Liam og græde ud, hvis jeg havde brug for det. Han havde heldigvis ikke så meget stolthed, som de andre drenge. Han var der altid, hvis man havde brug for ham. 

Jeg slog blikket op, da jeg hørte nogle henne ved døren. Niall kom gående ind, med et blad i hånden. "Hey, Lou har du set det her?" Sagde han, og rakte mig bladet. Åh nej. Hvad nu?

Jeg satte mig ordentligt op, og studerede bladet. Mine øjne flakkede og mit hjerte var mildest talt ved at springe ud af brystet på mig. Zayn og Liam så min reaktion og rykkede tættere så de kunne se hvad det var. Hele forsiden var dækket af billeder med Harry og pigen fra i morges ude i byen. Han havde sin arm om hende på næsten alle billederne. Jeg åbnede bladet, så jeg kunne se mere end bare det der var på forsiden. På en af siderne, var der et billede af pigen, komme gående ud af hans hus her til morgen. Jeg rystede på hovedet, og smed bladet væk fra mig. Jeg gad ikke se på det mere. 

"Må jeg blive her indtil jeg kan flytte ind i den nye lejlighed?" spurgte jeg Liam.

Han nikkede hurtigt. "Selvfølgelig! Du må blive så længe du har lyst til," sagde han og gav mit skulder et klem og jeg smilte taknemmeligt til ham. "Dine kasser står her jo allerede," Jeg nikkede, smilede skævt og kiggede ud på alle de kasser, som dækkede hele Liams stue. 

"Jeg må nok hellere flytte dem et eller andet sted hen..." Sagde jeg, og rejste mig. "Kan jeg stille dem i dit skur, bare indtil videre?" 

"Ja, det er nok en god idè. Nu skal jeg hjælpe dig," han rejste sig op, og tog en kasse op i hænderne.

Zayn rejste sig fra sofaen og begyndte at gå over i mod døren sammen med Niall. "Vi må også videre. Held og lykke!" Sagde han og grinte. "Ja tak for hjælpen Bradford bad boy!" råbte jeg efter ham, og han smækkede grinende døren i efter sig, med Niall i hælende. 

***

"Lad nu vær med at blive uvenner, ik?" sagde liam og rettede sit blik hen i mod mig i et kort sekund, før han kiggede på vejen igen.

Jeg trak på skuldrene og kiggede ud af vinduet. "Det er vildt, at han ikke er kommet forbi, eller i det mindste skrevet eller ringet til mig..." Jeg samlede hænderne i mit skød.

Liam svarede ikke, men drejede ind på parkeringspladsen til studiet, slukkede bilen og rettede sit blik mod mig. "Ja, jeg ved det godt Lou. Bare.. prøv at ignorer ham i dag, vil du ikke nok?" 

Jeg rettede mit blik hen på ham og kiggede ind i hans store brune hundeøjne. "Jaja, jeg skal nok prøve," Han klappede mig på skulderen og steg ud af bilen. Jeg fulgte efter ham og vi begav os ind i studiet, hvor de andre drenge sad og ventede. Harrys blik mødte straks mit og hele min krop stivnede. Jeg slog hurtigt blikket væk. 

Pludselig hørte jeg Harrys stemme og jeg stivnede endnu engang. "Lou, kan jeg lige snakke med dig?" 

Jeg prøvede at virke ligeglad, men kiggede over på Liam for at få lidt hjælp. "Harry.. Vi skal ind i studiet nu. Vi har kun en time," fik Liam sagt. "Jaja, det tager heller ikke så lang tid. Kom nu Lou," svarede harry igen, og tog fat i min arm og trak mig ind i et andet rum. 

Jeg stilte mig op af væggen, med armene krydset og stirrede på ham. På ham jeg elskede så uendeligt højt, men han havde revet mit hjerte ud og trampet på det. Jeg var ikke sikker på, at det kunne repareres den her gang. Hans hænder havde været over alt på den pige. Hendes læber havde rørt hans læber. Det var kun mig, der måtte det. Kun mig! 

Harry tog hænderne i sine lommer, og kiggede hen på mig. Han virkede nervøs og ked af det. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dig, Lou. Jeg ved, at lige meget hvad jeg siger, vil det ikke gøre nogen forskel. Jeg kan ikke benægte, at jeg gik i seng med den pige, men.." 

"Stop lige der! Du skal ikke sige de ord. Jeg vil ikke høre dem." Afbrød jeg ham, og slog blikket ned. Hvis jeg kiggede på ham nu, ville jeg bryde ud i gråd. Han skulle ikke se mig græde. 

Jeg hørte, at han kom over i mod mig, og pludselig mærkede jeg nogle varme hænder snige sig ind under min trøje. Jeg kiggede op i Harrys grønne øjne, og han pressede sin krop ind mod min. Mit hjerte begyndte at banke voldsomt, og jeg hev efter vejret. "Hvad laver du, Harry?" sagde jeg så lavt, at jeg tvivlede på, om han overhovedet havde hørt det. "Jeg savner dig så meget, at det gør ondt i hele min krop.." sagde han og stirrede ind i mine øjne. Vores kroppe stod i flammer og begæret tog over. Jeg pressede blidt mine læber mod hans, og han gengældte det. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...