Larry Stylinson - A forbidden love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2013
  • Opdateret: 19 aug. 2013
  • Status: Igang
Harry Styles og Louis Tomlinson er sammen med deres band One Direction blevet verdenskendte efter de kom på en 3. plads i x-factor. De lever deres vildeste drømme. Alt er perfekt - undtagen lige en ting. Harry og Louis har en hed romance, som de er nødt til at skjule for offentligheden, da deres Management ikke vil have de er sammen. Kan de blive ved med at holde det skjult? Kan de blive ved med at benægte det overfor deres fans, selvom det gør ondt i deres hjerter, hver gang de bliver nødt til at ryste på hovedet? Kan de holde jalousien ud, hver gang der står noget nyt om en af dem og piger i sladderbladene?

50Likes
28Kommentarer
3505Visninger
AA

4. 4//Harry

Da Louis bare var skredet, havde jeg smidt alt maden ud og taget i byen. Jeg skulle glemme ham, og det skulle være nu. Selvfølgelig havde jeg hevet en eller anden desperat pige med hjem. Om hun var en fan, vidste jeg ikke, og jeg var også ret ligeglad. 

Jeg rullede om på ryggen, og kiggede hen i mod pigen. Hvad var det hun hed? Jen.. Jes.. Jennifer? Eller Jessie? Jeg trak på skuldrene, og gned mit ansigt i mine hænder. Mit hovede dunkede efter alle drinksene aftenen før, og mine øjne svidede. Pludselig mærkede jeg en hånd glide hen over brystet på mig, og jeg flyttede blikket hen på den lyshårede pige som lå ved siden af mig. 

"Godmorgen frække..." Sagde hun med en lys træt stemme, og lagde sig helt op af mig. Jeg fik en smule kvalme af hendes nærvær, så jeg rejste mig fra sengen i en hurtig bevægelse. Jeg fik hurtigt fundet mine boxers, og trukket dem op. Hun kiggede på mig med et uforstående blik, og jeg smilte hurtigt til hende. 

"Jeg skal... Øh, i studiet med drengene her om lidt, så du må hellere til at komme hjemad," Fik jeg sagt og kiggede afventende på hende. Jeg skulle ikke have andet fra hende end sex. Det havde jeg fået, så nu måtte hun godt gå, inden Louis ville finde os. 

Hun svarede ikke, men rejste sig fra sengen og gik over til mig. Hun var helt nøgen, så jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle placere mine øjne. Da hun kom over til mig, pressede hun sin krop mod min, og min hud brændte af hendes nærvær.

Mit blik røg hurtigt over mod døren, da jeg så Louis hovede stikke ind fra døren af. Hans øjne flakkede rundt og han blev en smule bleg. Jeg kiggede hurtigt på pigen, og skubbede hende væk fra mig. Det var helt forkert det her. Louis skulle ikke se det her. Han var hurtig til at komme ud igen, og jeg røg lige i hælene på ham.

"Louis!" Råbte jeg til ham, og tog fat i hans arm så han stoppede.

Han rev hårdt sin arm til sig. "Giv slip på mig Harry! Du skal slet ikke røre mig." Sagde han til mig, med et hårdt blik i øjnene. Han vendte ryggen til mig, og løb ned af trappen. Jeg løb efter ham og tog ham endnu engang i armen, men han rev den hårdt til sig igen, og ramte mig i hovedet med hans albue. Forskrækket tog jeg mig til ansigtet, og blod begyndte at strømme ud gennem mine fingre. Han værdigede mig ikke ét blik, og så var han ude af døren. Jeg sparkede hårdt til en stol og bandede. Hvorfor var jeg sådan en idiot? Louis havde alt ret til at gøre det her mod mig, men han kunne forhelvede bare have ladet vær med at gå ud med Eleanor i går. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at vi var lige gode om det, selvom jeg godt vidste, at jeg havde været en kæmpe idiot. 

Jeg sukkede højlydt og gik over mod køkkenet. Med blodige hænder, tog jeg en serviet op, og pressede den mod min næse. Jeg kunne ikke kende Louis, når han var sådan. Det var kun få gange, at jeg havde set ham sådan, og det var jeg glad for. Det blik han havde i øjnene, kunne dræbe.

Pigen fra i går, kom gående ned af trappen, heldigvis med tøj på. Hun små løb over til mig, da hun så mit blodige ansigt. 

"Hvad er der dog sket?" Sagde hun og flyttede servietten, så hun bedre kunne se det. 

Jeg rev servietten ud af hendes hånd, og pressede den mod min næse igen.

"Du må hellere gå." Sagde jeg lidt hårdt, og pegede hen i mod døren. Hun rettede sig op, og kiggede igen uforstående på mig. Så nikkede hun, og svingede hendes lange hår om på ryggen. Hun bevægede sig over mod gangen, og jeg hørte hoveddøren smække i.

***

De sidste to timer havde jeg siddet i sofaen, med front mod døren. Jeg havde ringet rundt til de andre drenge, og spurgt om de havde set Louis, med det havde ingen af dem. Jeg var så bekymret for, hvad han kunne have gjort. Når han var sur og ked af det, tænkte han ikke ordentligt. 

Jeg blev revet ud af mine tanker, da hovedøren blev åbnet og ind kom Louis.

Jeg rejste mig straks og for hen til døren. "Louis! Jeg-" Mere nåede jeg ikke at sige, før 4 flytte mænd kom gående bag ham. Jeg kiggede uforstående på dem, men Louis  nikkede til dem mod trappen. De gik ovenpå, og kom ned igen med en masse kasser. Jeg stod på sidelinjen og betragtede dem, mens de bar kasser efter kasser ned. Alle Louis' ting. Han havde ikke værdiget mig ét blik endnu. Det værste jeg vidste var, når han ignorerede mig. Tårerene begyndte at presse på, og jeg mærkede varmen stige i kinderne. 

Da jeg så Louis komme ned af trappen med endnu en kasse, fór jeg over til ham og tog fat i ham. Af ren forskrækkelse tabte han kassen på gulvet og lyden af glas der smadrede, fik ham til at kigge endnu mere surt på mig. Jeg ignorerede det, da jeg var ret ligeglad med om noget var smadret, men det var han tydeligvis ikke. 

"Flot Harry! Mange tak for det! Endnu en ting du smadrer!" Sagde han hårdt til mig, men jeg kunne se i hans øjne, at han var utrolig såret indeni. Han satte sig på hug foran kassen, åbnede den og trak et smadret billede op. Hans øjne flakkede, da jeg kunne se, at det var et billede af os. Han rejste sig hurtigt op, og trykkede billedet hårdt mod mit bryst. 

"Det kan du bare beholde." Jeg var sikker på, at jeg kunne ane noget vand i hans øjne, da han vendte ryggen til mig og gik ud af døren med kassen i hænderne. 

 

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Hvad tror i der sker? Tror i Louis kan tilgive Harry? xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...