Larry Stylinson - A forbidden love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2013
  • Opdateret: 19 aug. 2013
  • Status: Igang
Harry Styles og Louis Tomlinson er sammen med deres band One Direction blevet verdenskendte efter de kom på en 3. plads i x-factor. De lever deres vildeste drømme. Alt er perfekt - undtagen lige en ting. Harry og Louis har en hed romance, som de er nødt til at skjule for offentligheden, da deres Management ikke vil have de er sammen. Kan de blive ved med at holde det skjult? Kan de blive ved med at benægte det overfor deres fans, selvom det gør ondt i deres hjerter, hver gang de bliver nødt til at ryste på hovedet? Kan de holde jalousien ud, hver gang der står noget nyt om en af dem og piger i sladderbladene?

50Likes
28Kommentarer
3321Visninger
AA

3. 3// Louis

Da jeg havde pakket de sidste ting i kasser, satte jeg mig på gulvet op af væggen. Det her skete virkelig. Jeg skulle flytte fra Harry. Jeg ville komme til at savne det her hus. Der var så mange minder her. Harry blev boende, og jeg ville flytte i en lejlighed længere nede i byen. Det var nok også bedst sådan.

Måske havde Modest ret? Hvad hvis det ville ødelægge bandet, hvis vi sprang ud? Måske er jeg ikke engang homoseksuel. Måske er det bare en fase?

Jeg begravede mit ansigt i mine hænder og sukkede. Mit blik røg hen på et billede, som var faldet ud af en kasse. Det lå med bagsiden opad, så jeg tog det op i hænderne, og vendte det om. Mine øjne blev store, og jeg bed tænderne hårdt sammen. Mit hjerte begyndte at banke og mine håndflader blev svedige.

Det var et billede af Harry og jeg første gang jeg mødte ham. Jeg ville have hans autograf, fordi jeg vidste, at han ville blive noget rigtig stort. Jeg tænkte, at det ville være sejt, at være den første han havde skrevet autograf til. På billedet stod han og skrev autografen. Vi så begge så glade ud. 

Det var utroligt. Aldrig havde jeg troet, at Harry ville komme til at betyde så meget for mig, da jeg første gang så ham. Jeg vidste dog, fra det øjeblik vi første gang fik øjenkontakt, at han var noget specielt.

Han store krøllede hår, hans grønne øjne, hans store hænder, det charmerende smil og hans smilehuller. Hvem kunne ikke elske den dreng?

Men det gik bare ikke. Det kunne ikke fortsætte sådan her. Jeg havde brug for at få ham ud af hovedet. 

Jeg kunne forelske mig i Eleanor! Så kunne jeg også finde ud af, om det her bare var en fase. Jeg ville sagtens kunne forelske mig i hende. Sagtens. Hun var en fantastisk pige. Det ville nok også være godt for Harry og jeg. 

Uden at tænke mig om, tastede jeg Eleanors nummer ind, og ringede op.

"Hej, det' Eleanor" Sagde en blid pigestemme i den anden ende af telefonen.

"Hey! Det er Louis. Jeg tænkte på.. Om ehm, du ville med ud og lave et eller andet i aften? Måske tage ud og spise?" Jeg bed mig svagt i læben. 

Der gik noget tid før hun svarede. "Øh, jo selvfølgelig.. Har Modest sagt vi skal det i dag, eller?" Svarede hun lidt forvirret tilbage. 

"Neej, altså.. Jeg vil bare gerne ud med dig. Jeg henter dig klokken 19" Tvang jeg mig selv til at sige. 

"Ja, men.. Okay så." Sagde hun lidt akavet, og lagde så på. 

Jeg smed telefonen i sengen ved siden af mig og sukkede. Var det her det rigtige og gøre? Min mavefornemmelse og mit hjerte sagde nej, men min hjerne sagde ja. Min hjerne vandt i dag. Klokken var allerede 18:30, så jeg gjorde mig klar, og trippede nedenunder.

Harry stod og lavede mad i køkkenet, da jeg kom ned. Jeg rømmede mig, og da han hørte mig vendte han sig om, og smilede sødt til mig. Han studerede mit tøj, og gik tættere på mig.

"Hvad skal du?" Sagde han pludselig.

Jeg kløede mig lidt i nakken og kunne ikke rigtig se ham i øjnene. 

"Jeg øh... Skal bare ud og spise med Eleanor." Fik jeg fremstammet og kiggede stadig på de lysebrune gulvbrædder jeg stod på. 

Han svarede ikke, så jeg tvang mig selv til at se på ham. Han var skuffet. Utrolig skuffet. Opgivende slog han ud med armene, og gjorde en bevægelse hen imod køkkenet. 

"Jeg har ellers lavet mad.." Sagde han og begyndte at løsne sit foreklæde. 

Jeg kiggede hen i mod køkkenet. Bordet var dækket fint op og der duftede i hele huset af mad. Harry lavede utrolig sjældent mad, da det mest var mig der stod for det.

Det gjorde ondt i mit hjerte at skuffe ham sådan, men hvis jeg nogensinde skulle kunne holde ud ikke at måtte røre ham i offentligheden osv, så blev jeg nødt til at gøre det her. Jeg måtte have ham lidt ud af hovedet. 

Jeg blev revet ud af mine tanker, da han smed foreklædet hårdt ned i gulvet. 

"Så gå. Gå ud og spis med Eleanor." Sagde han, og ville ikke engang kigge på mig. 

Jeg trådte et skridt tættere på ham og skulle til at kærtegne hans kind, men stoppede mig selv i sidste øjeblik. Det begyndte at prikke i mine øjne, og jeg kunne mærke mit hjerte banke svagt. Det gjorde så ondt at skuffe ham. 

Jeg sukkede og begyndte at gå hen imod døren. Jeg åbnede den langsomt, og kastede et blik hen på Harry en sidste gang. Han havde sat sig i sofaen, med ansigtet begravet i sine hænder. Jeg slog blikket ned og gik ud af døren. 

***

Jeg havde hentet Eleanor fra hendes hus, og vi var kørt hen på en meget fin og dyr restaurant.

Hun så faktisk godt ud i dag. Hun havde en koralfarvet kjole på, som var lidt længere bagpå, men kun gik til knæene foran, og oppe ved brystet var der en masse små sølv sten. Hendes hår var krøllet og sat op. Hendes smil var sødt som sædvanlig. 

"Det er godt nok et fint sted Lou. Er der et eller andet du vil fortælle mig, siden vi skal det her? Jeg mener..." Mere nåede hun ikke at sige inden jeg afbrød hende.

"Jeg synes bare altid, at vi har været være sammen fordi Modest sagde vi skulle. Jeg gad bare godt være sammen med dig, udenfor alt det med Harry." Sagde jeg og tvang et smil frem til hende. 

Hun kiggede lidt uforstående på mig, og nikkede så bare.

"Jamen skål så!" Sagde hun og hævede hendes glas.

Jeg klingede forsigtigt mit glas imod hendes.

"Skål for en god aften." Sagde jeg og smilede lidt kækt til hende. Ja, jeg flirtede med hende. Det blev jeg nødt til. Jeg måtte have Harry ud af hovedet. Dog, var det stadig hårdt, når jeg så hans ansigt for mig, lige inden jeg forlod ham derhjemme. Det var som en kniv i hjertet at skulle gøre det mod ham, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må have været for ham. 

Resten af aftenen gik som smurt, og jeg hyggede mig faktisk. Jeg havde kun set Harrys ansigt for mig et par gange i løbet af aftenen, så det var ret godt gået, hvis jeg selv skulle sige det. 

Vi var færdige med at spise, så jeg betalte og vi begav os udenfor. 

Jeg lagde forsigtigt min arm om livet på hende, og hun smilede sødt til mig. Jeg havde altid været en smule højere end hende, men når hun havde stilletter på, følte jeg mig lidt lille. Når jeg var sammen med Harry, gjorde det ikke noget, at jeg var lidt lille. Jeg elskede den måde jeg kunne putte mig helt ind til ham på, og jeg følte mig tryg hos ham. Vent, stop. Ikke tænk på Harry. Ud af mit hovede. 

Jeg rystede på hovedet, og trak stille min arm til mig. 

Da vi stod udenfor Eleanors hus, kiggede hun op på det og tilbage på mig. Hun smilede sødt til mig og kyssede mig forsigtigt på kinden. 

"Jeg har virkelig hygget mig, Louis." Sagde hun og hendes øjne strålede til mine.

Jeg fik en stikkende fornemmelse i maven. 

"Ja.. Det har jeg også." Tvang jeg mig selv til at sige, og gengældte hendes smil en smule falskt.

Det slog gnister på min kind, da hun endnu engang kyssede den. 

Jeg trak mig forsigtigt væk fra hende, prøvede at smile og begav mig så ned af vejen, og hen til min bil. 

______________________________________________________________________________________

Smid meget gerne en kommentar, så jeg ved om i kan lide det jeg skriver! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...