Forvirring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2013
  • Opdateret: 25 maj 2013
  • Status: Færdig
Bidrag til konkurrencen 'Skriv om et billede'. Jeg er blevet inspireret af Ulrik Møllers billede: Færge, 2013.

6Likes
2Kommentarer
644Visninger

1. Forvirring

Hun står på det glatte, snavsede gulv på den lille færge og støtter på armene, mens hun læner sig ud over den klistrede ræling, spejdende ned i det mørke sumpvand, hun ikke kan se for tågen, der har lagt sig som et tykt tæppe.

Hun fortrækker ikke en mine da forsigtige, men tunge skridt nærmer sig hende.

Leen’ siger en mørk stemme bestemt. Hun rykker ikke en muskel.

En ru hånd tager forsigtigt om hendes skulder og træder tættere på hende. Hun vender sig ikke om, men trækker lidt i mundvigene.

Leen’ siger stemmen igen med en dyb, rolig tålmodighed der stadig er underlagt en bestemt tone.

Sayon.’ Navnet kommer over hendes mund med en nænsom eftertænksomhed, men hun bevæger sig stadig ikke. Et forsigtigt smil ryger over mandens læber.

Man skal ikke stå og stirre efter fiskene ..’

Hah! Der er ingen fisk!’ Hånligheden i hendes stemme er ikke til at overhøre, men hun står stadig helt stille uden at rykke sig.

Tågen ligger stadig så tykt som førhen, og man kan ikke se, hvor færgen er nået til på sin rute. Hun kan høre nogle blade suse i blæsten længere væk, hun kan høre færgen flytte sig igennem den lavvandede sump, men hun kan ikke høre nogen dyr bevæge sig.

Her er dødt’ konstaterer hun med vag stemme og Sayon tager om hendes anden skulder og stiller sig tættere op ad hende.

Kom med, Leen.’ Den unge pige tvivler, da de stærke hænder forsigtigt prøver at dreje hende væk fra rælingen. Hun nyder, at han står tæt på hende, og hans krop er varm i det kølige vejr. Kun en smule af varmen når at sprede sig fra hans krop til hendes, inden han rykker sig væk igen og med et mere fast greb drejer hende rundt. Hun kigger sørgmodigt op på ham gennem øjenvipperne, og kan mærke hvordan hans ansigt mildnes og grebet om hendes skuldre mindskes. Hun følger velvilligt med, da den ene hånd forsigtigt glider ned på hendes ryg og skubber hende med ham, da han begynder at gå. Hun kigger bagud mod rælingen, har egentlig mest lyst til at observere intetheden i den tykke tåge, og mærke skibets bevægelser. Det hele føles så tynget, men stadigvæk så levende.

Han lader hende tage pladsen på bænken og bliver stående i nogen tid med et ganske tomt blik. Hun studerer ham skjult, og slår blikket ned da han igen retter sin fokus på hende.

'Hvordan har du det, Leen?' Hun kigger ned i sit skød og bevæger sig ikke. Det er næsten som om blodet står stille. Så nikker hun langsomt efter nogen tids eftertænksomhed uden at fjerne blikket fra sit skød. Hans ansigt trækker en mine omkring munden, men han siger intet.

'Jeg finder noget til dig,' er det eneste der kommer ud af hans mund. Ingen gang et suk, et støn eller en mumlen. Det er kun lyden af færgen i bevægelse og bladenes hvislen, som hun er i stand til at høre. Og så hans skridt, da han går væk fra hende. Hun mærker et stik i kroppen, men hun bliver siddende roligt.

Hun kigger op på ham med et roligt smil og tager imod glasset, da han rækker hende det.

'Har du det koldt?' Han spørger ud af bekymring, men hun kan mærke hånligheden blusse op i sig igen da hun svarer 'nej!' Han reagerer ikke på hendes toneskifte, men kommanderer hende kun til at drikke af glasset. Hun stirrer ud over rælingen, mens hun drikker og føler at tågen bliver tyndere for hver tår, hun tager.

Han tager glasset fra hende og sætter sig derefter forsigtigt ned ved siden af hende. Han venter nogle øjeblikke med at sige noget, men hans stemme lyder fattet som altid, da han spørger igen hvordan hun har det.

Hun nikker langsomt og den tavse stilhed bredder sig imellem dem. Hun læner sig op mod ham og lægger sit hoved på hans skulder.

Et signalhorn lyder fra færgen. Det rykker i Sayons krop og han trækker sig væk fra hende. Hun ved at han må gå. Hun ved, at han har andet at se til. Men han kommer stadig tilbage til hende så snart, han er færdig.

Hun hører hans skridt gå væk, og da hun igen intet kan høre rejser hun sig langsomt op og går hen mod den klæbrige ræling. Hun læner sig på den på samme måde som før, mens hun følger færgens bevægelser og hører bladenes raslen.

 

Leen’ siger den velkendte, mørke stemme. Den ru hånd lægger sig på hendes skulder, mens hun står og spejder ud over den triste, grå tåge og stemmen igen gentager hendes navn. Hånden føles anderledes end den plejer. Koldere end før. Hans stemme lyder tydeligere i hendes ører, da han gentager hendes navn for tredje gang, mens han drejer hende halvt væk fra rælingen. Hun åbner brat øjnene. Hun læner sig ud over det åbne vindue på sine arme, kigger ud på det triste, kedelige efterårsregnvejr, hvor hun kan høre vandet lande i fuglebadet udenfor vinduet. Det er lettere tåget udenfor og hun kigger tomt ud. Hans stemme lyder igen og hånden tager nu kraftigere fat om hendes skulder og drejer hende om, så hun står ansigt til ansigt med Sayon.

Det er ikke godt for dig, at stå i kulden’

Der er ingen fisk, Sayon’

Leen ’ siger han tålmodigt og fører hende over mod sengen. Hun ænser ingenting, før hun ligger under dynen i sengen og Sayon har lukket vinduet. Hun kan ikke længere høre vandet eller mærke den kolde blæst mod huden. Hun prøver at lukke øjnene, men han vækker hende hver gang, han rører hende med de ru hænder.

Sayon ..’ begynder hun sagte, men han lægger sin finger mod hendes læber.

Du skal slappe af nu, Leen. Elrik kommer og tager nogle tests om lidt. Din familie har været her og spurgt til dig. Jeg har sagt, du stadig ikke er klar til at modtage besøg, ikke?’ Han kigger undersøgende på hende, men hun stirrer stadig tomt ud i luften og rykker længere ned i sengen, så hun kan lægge sit hoved på puden.

Hun lukker øjnene.

Leen?’ Hun hører Sayons dejlige stemme, men svarer ham ikke. Hun ligger på bænken ved siden af rælingen, og Sayon står lige ved siden af hende. Hun mærker hans hånd mod sin overarm og smiler op til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...