one direction- en gammel ven

jennifer er sytten år, lige gået ud af skolen og har et godt normalt liv.
men det ændrer sig snart da hun får kontakten igen med hendes gamle bedste ven Zayn malik.
og hvad sker der når hun får chancen for at udleve hendes drøm om at rejse verden rundt, og hvad sker der når hun pludselig forsvinder på mystisk vis.

7Likes
8Kommentarer
638Visninger

5. 5

Jeg sidder i Zayns lejlighed i London.  Det er ved at blive mørkt udenfor. 

Jeg rejser mig op og går ud i køkkenet til zayn.  "Jeg troede kendte som dig havde folk til den slags"  Synet af ham der står og skærer salat i små stykker, får mig til at grine. Han har aldrig kunne lave mad.   "Jeg troede du elskede når jeg laver mad"  Et smil former sig på hans læber mens han snakker.  "Zayn. Hver gang du insisterede på at lave mad endte vi på et pizzaria."  Han skærer ansigt til mig og jeg griner og går ind i stuen igen. Jeg går over mod hans anlæg og kærer forsigtigt fingeren hen over det. Jeg har været meget hjemme ved zayn på det sidste, men det er først nu jeg ligger rigtig mærke til det. Det er sort og placeret helt op ad væggen. Sådan et anlæg drømte vi altid om dengang vi var yngre. Det må have kostet kassen.  Jeg trykker på play knappen og bliver næsten blæst bagover af lyden. Jeg skruer en smule ned så jeg igen kan høre hvad jeg tænker. Jeg genkender sangen med det samme. Purple rain af Prince. En klassiker. Jeg kaster mig i lædersofaen og synger med så højt jeg kan. Heldigvis kan jeg ikke høre min egen stemme. Imodsætning til zayn kan jeg på ingen måde synge. Jeg lyder mest af alt som en ko der er ved at blive kvalt.    Der går ikke lang tid før zayn kommer ind i stuen og skruer yderligere ned for musikken.  "Vi tager ud og spiser." Siger han med en lettere irriteret stemme. Jeg skal lige til at komme med en spydig kommentar men han kommer mig i forkøbet, "og jeg vil ikke høre et ord om min madlavning"  Jeg griner af ham.  Vi går ud i gangen og tager vores sko på. Mine genbrugssko får mig til at se højere ud end jeg egentlig er. Jeg har altid været lav hvilket zayn ikke er bleg for at lave sjov med. Han tager sine solbriller på og jeg kigger overrasket på ham.  "Burde du ikke gå i designer solbriller eller sådan noget?"  Jeg kan ikke lade være med at få en knude i maven. Lige siden vi genoptog kontakten har jeg holdt øje med hver eneste ting han gør. Jeg er bange for at han ikke er den samme længere. Bange for at pengene og hans nye liv har forandret ham for meget, men solbrillerne beviser det modsatte.  "Det er ikke alle kendte der kun går op i mærketøj bare lige så du ved det." Jeg smiler til ham. Dengang vi købte dem havde han sagt noget lignende. Han havde kommenteret jonny Depps hatte fetish, og havde pointeret at halvdelen af dem var købt i "normale" butikker og i genbrugsbutikker.    Zayn tager mig med ned af en masse små gader og vi ender et sted jeg aldrig har været før. Det er sjovt, for je har altid troet at jeg kendte London som min egen baglomme.  Han viser mig ind på en lille italiensk restaurant der ligger på hjørnet af et lille kryds. Det dufter skønt af smeltet ost og hvidløg. Stedet er småt og indrettet som en italiensk gade cafe. Jeg kan ikke lade være med at elske det. Der er ikke mange mennesker. Atmosfæren er varm og tryg og personalet er ligeglade med at zayn er verdens kendt!  Vi bliver vist ned til et lille bord nede i et hjørne. Jeg sætter mig ned overfor zayn og kigger rundt i restauranten. En gammel dame kigger over imod os med et undrende blik. Det er mest ældre mennesker der har fundet plads i restauranten, hvilket kun kommer mig og zayn til gode.  "Hvornår må jeg egentlig møde de andre?"  Spørger jeg undrende. Det er en måned siden vi begyndte at hænge ud igen, men han har aldrig introduceret mig for dem selvom jeg kommer til at tilbringe massere tid sammen med dem når jeg skal med på Tour. Måske har de slet ikke lyst til at møde mig efter mit udbrud på cafeen. Jeg smiler en smule over tanken.  "Så du kan savle ud over dem? Glem det." Hans stemme er legende og glad og jeg fortsætter i samme tone.  "Jeg har fortalt dig at jeg kun har været en "fan" af one direction den sidste måned fordi du tvinger mig til det. Men seriøst?"  Han ryster bare på hovedet.  "Du skal nok møde dem. Hav lidt tålmodighed."  Jeg ruller øjne af ham hvilket får et smil frem på hans ansigt.  Vi spiser vores pasta ret og sidder lidt over en time på resturanten. Vores samtale går ikke i stå på noget tidspunkt hvilket glæder mig.  Et veninde par der umuligt kan være en dag over femten træder ind på restauranten og kigger med store øjne over mod os. Eller rettere, mod zayn. De er sandsynligvis fuldstændig ligeglade med mig. De går over imod og og zayn sender mig et undskyldende blik. Han skriver autografer til dem og tager et billede med begge pigerne. Det skulle ikke undre mig hvis de pludselig besvimede.  De sætter sig over til et andet bord og sidder begge med deres mobiler.  Vi betragter dem et kort øjeblik før vi i kor siger. "Ungdommen nu til dags."  Samtalen er nu drejet over på one directions fans. Zayn har en masse historier han fortæller og det gør ikke mit syn på directioners meget bedre. Nogle gange bliver det bare for meget. Jeg mener at snige sig ind i deres omklædnings rum og klæde sig af så drengene ikke kan undgå at se dem nøgne, helt ærligt?  Yderligere tre teenage piger træder ind i restauranten og går med bestemte skridt over mod zayn. Han skriver et par autografer mere og før vi ved af det er vi omringet af teenage piger der skriger og græder for at få et billede med zayn.  "Længe leve privatliv" hvisker zayn mig i øret så lavt at kun jeg kan høre det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...