one direction- en gammel ven

jennifer er sytten år, lige gået ud af skolen og har et godt normalt liv.
men det ændrer sig snart da hun får kontakten igen med hendes gamle bedste ven Zayn malik.
og hvad sker der når hun får chancen for at udleve hendes drøm om at rejse verden rundt, og hvad sker der når hun pludselig forsvinder på mystisk vis.

7Likes
8Kommentarer
634Visninger

1. 1

”one direction tager new yorks teenagere med storm.”

jeg kan ikke lade være med at blive sur hver gang boybandet bliver nævnt i nyhederne eller i bladene.

”hvad er der i vejen Jen?”

jeg ryster på hovedet og svarer.

”ikke noget.”

jeg har det dårligt med at lyve overfor min bedste veninde, men jeg ved ikke hvordan jeg skulle fortælle hende det her.

Zayn var engang min bedste ven. Vi gjorde alt sammen engang. Det var før jeg næsten tvang ham til at stille op i x factor. Før han blev verdensberømt. Jeg har ikke hørt fra ham i snart et halvt år.

Hvordan skulle jeg fortælle min bedste ven at en af hendes største idoler faktisk har været min bedste ven. Det kan jeg ikke.

”hey, skal vi ikke lave noget andet end at se tv nu hvor vi har halvårs dag?”

jeg syntes faktisk at det er en dum og en smule latterligt at vi ”fejrer” at vi har kendt hinanden i et halvt år, men det betyder noget for hende så jeg gør mit bedste for at lade som om denne dag også betyder noget for mig.
”jo skal vi tage i biografen? Jeg skal bare lige tjekke hvor drengene er først.”

jeg ruller med øjnene. Sophie ignorere det, hun er vant til den slags fra mig. Hun tror bare det er fordi jeg ikke kan lide deres musik. Det kan jeg egentlig heller ikke.

”OMG! Du tror det er løgn! Drengene er lige landet i london! Her i london, kan du fatte det? De er så tæt på!”

jeg får en knude i maven men siger ikke noget.

”please kan vi ikke tage til centrum og se om vi kan få et glimt af dem! Gør det for min skyld!”

jeg tøver. Det sidste jeg har lyst til er at jagte drengene som en eller anden galning, men jeg har heller ikke lyst til at skuffe sophie.

”okay, men kun fordi det er vores halvårsdag.”

jeg siger kun ja fordi jeg ved at sandsynligheden for at vi ser dem er utroligt lille. De kan være overalt i london.

Jeg kigger ud af mit vindue og sukker over vejret. Det er aldrig godt vejr i london. Altid regn og blæst.

Vi tager begge to en sweatshirt på. Min er en pink Floyd mens hendes er med et stort billede af drengene over brystet.

Vi går ud og tager metroen ind til London.

Sophie kigger på hendes telefon og så lyser hun op i et stort smil.

”en fan har lige skrevet på twitter at hun har set dem på et sted kaldet the grunge! Det ligger kun fem minutters gang herfra, kom!”

jeg når ikke at opfange det hun siger før hun er på vej op fra metroen. The grunge. En vrede stiger op i mig. Det var vores sted! Det var der vi tilbragte hver evig eneste søndag morgen. Det var der vi snakkede om vores problemer og dansede til undergrunds musikken. Han kunne tage sine fire såkaldte venner med på alle cafeer i hele london men han vælger lige vores sted.

Jeg følger efter sophie og håber rent faktisk at drengene er på cafeen. Jeg bliver nødt til at have en snak med min gamle bedste ven!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...