Wushu Tales - Story of Tochiiro

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Færdig
Vi er tilbage i det gamle Kina. Tochiiro er en ung pige, hvis familie på brutaleste vis blev myrdet. Hun var selv ved at blive slået ihejl, da hun bliver reddet af en mystisk mand.
Tochiiro ønsker at finde manden, så hun kan takke ham.
Hun ønsker at få hævn over dem, der slog hendes familie ihjel.

Dette er mit bidrag til konkurrencen, fra spillet Age of Wushu.

Navnene i historien bliver nævn med efternavnet først. Tochiiro hedder Kuchiki, så hun præsenterer sig Kuchiki Tochiiro.

9Likes
12Kommentarer
1134Visninger
AA

9. Flash

Part 2

"Aniki!"

"Vrede er en slem ting, Mester Xiao Beiquing. Det slørrer dit syn, gør dig svag og forudsigelig. Det har I selv lært os."

Manden vendte ryggen til os. Han satte sine sværd på plads på sin ryg. Inden han skulle til at gå, så han på os over sin skulder.

"Hvis vreden ikke havde styret dig, ville jeg ikke have vundet, men tabt enormt." Han gik, og forsvandt ned ad trapperne, væk fra Scholar skolen.

Vi så bare efter ham. Jeg havde lyst til at løbe efter ham, men.. Beiu ville ikke syntes om det. Det havde han gjort klart. Leosha lagde en hånd på mig skulder.

"Det er nok bedst, Chiiro-chan," sagde han. Jeg smilte bare trist, og følte mig ødelagt indeni. Han bukkede for os, og gik så, og Husui fulgte med.

Beiu og Langxiou stod ved siden af mig. Beiu var rystet. Dybt, kunne jeg se. Men det var også forståeligt, han, en af de 8 skolers leder, havde tabt til.. en elev ligesom mig (bare meget stærkere).

Langxiou smilte til mig, og så mig i øjnene.

"Er du okay? Det hele er færdigt nu," sagde han stille. Jeg smilte igen til ham.

"Tak for al din hjælp, Langxiou," takkede jeg, og bukkede for ham. Han lo, sådan lidt genert.

"Det skal du ikke tænke på, Tochiiro. Det-det er okay." Han kludrede lidt i ordende, virkede nærvøs. Jeg så i smug på Beiu... og forstod så godt, Langxiou's nervøsitet. Beiu så irriteret og surmulende på ham. Langxiou bukkede for Beiu.

"Mester Xiao, pas godt på Tochiiro," sagde han stille. Beiu sukkede, og hans blik blev noget mildere.

"Det behøver du ikke fortælle mig."

Langxiou så på mig en enkelt gang, smilte til mig, og gik den samme vej, som Leosha og Husui. Beiu sukkede. Jeg vendte mig mod ham.

"Hvorfor?!" spurgte jeg tvært.

"Tochiiro, jeg gider ikke forklare. Han er dårligt selskab. De to andre er da i det mindste fra de moralske skoler." Han kørte træt en hånd gennem håret. Jeg rystede bare på hovedet.

"Aniki, han reddede vores liv! Det havde været en selvmordsmission ellers!" halvråbte jeg. "Han reddede os fra at dø, og samtidig gav os vores hævn!" Jeg gik, efterlod bare Beiu, selvom han kaldte på mig.

 

 

***

"Hvordan gik det?" spurgte lederen, og så afventende på ham. Han så lederen i øjnene, uden at tøve et øjeblik.

"Som forvæntet; uden problemer," svarede han. Lederen løftede et øjenbryn.

"Og du fik dem alle sammen? Du slog dem personligt ihjel?"

Stadig ingen problemer med at se lederen i øjnene.

"Ja, Shan-sama, dem alle sammen. Deres blod er på mine hænder," løj han. Som sædvanlig tvivlede lederen ikke på ham. Han var ikke glad for at lyve for sin leder, sin mester, men det var for de andres bedste. Lederen nikkde.

"I så fald, godt klaret. Du gjorde det godt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...