The light: She is the second

Tess tror at hun er en helt almindelig pige, men det er hun langt fra. Da ukendte mænd vil have fingrene i hende, og hendes verden bliver vendt på hovedet, får hun af vide, at hun har nogle legendariske kræfter. Hun er herre over lyset.
Tess får af vide, at hun skal rede verdenen med sin makker Z. Hurtigt bliver hun trukket ud i nogle ting, som hun helst ikke ville have havnet i. Men Ikke nok med, at den onde hersker, Darkon, har planlagt at bruge hende og Z til at overtage verdenen, så får hun også nogle utrolig stærke følelser for Z, hvilket ikke var helt efter planen...

5Likes
9Kommentarer
1360Visninger
AA

7. Tilfangetaget

Chat

 

 

Rey og jeg havde sat Tess på køkkenstolen, og stod nu og pakkede nogle af hendes ting. Rey havde været stille lige siden vi havde forladt festen dagen før. Han så på, imens jeg skubbede forskellige bluser og bukser ned i en stor sportstaske. Han stod i døren så han også kunne holde øje med Tess, som han en gang imellem sendte nogle blikke. 
Da hun begyndte at røre lidt på sig, gik Rey roligt hen til hende. Jeg kom ud lige efter med en sportstaske på ryggen. Jeg lod den dumpe ned på gulvet foran mig og lagde armene over kors. Han lagde hånden under hagen på Tess og studerede hende lidt. Han kunne høre mig komme hen til ham.
"Hun skulle ikke vågne endnu?" Brummede han, da han slap Tess' hage.
"Lad os tage hende og komme væk herfra" sagde Jeg og gik hen mod døren. Jeg kastede tasken over min skulder og lod den hænge ved min side.
"Det kan vi ikke..." Vrissede Rey, og blev stående. "Hvis hun lige pludselig vågner op og råber efter hjælp, er vi fanget"
"Jamen så bedøv hende igen?"
"Nej. Hun kan dø..." Jeg stirrede på Rey. Jeg var udmærket klar over, at det kunne få dødelige konsekvenser hvis vi ikke afleverede hende, i live, til vores herre. Jeg trak undrende på skuldrene og lavede 'hvad gør vi så nu?' Bevægelsen.
"Hvad vil I med mig?" Spurgte Tess stille. Det tydede på, at hun lige var vågnet.
"Vi har talt med din lille ven, Jack." Sagde Rey, trak en stol ud og satte sig omvendt på den. Han skubbede hatten lidt op og viste nogle skræmmende gule øjne. Tess holdte vejret og satte neglene i stolens armlæn. Han lagde hovedet på skrå og viste en række unormale, kridhvide tænder. Han åbnede munden og skulle til at sige noget, da hjemmetelefonen ringede. Tess stivnede og så på telefonen. Rey, nikkede til Mig. Jeg tog telefonen og kom hen til Tess. 
"Isabella?" Spurgte jeg undrende. "Hvem er det?" Tess så surt på mig og havde åbenbart ikke lagt planer for, at blande sin lille veninde med ind i det. Der kom en knurren fra mig da hun ikke svarede.
"Det udtales bare: Isabel. Og Hun er min nabo." Sagde Tess endelig. Rey og jeg vekslede blikke, og så gav Jeg røret til hende.
"Besvar hende, men fortæl intet om os." Sagde jeg stramt. Tess tøvede lidt inden hun lagde røret til øret.
"Tess! Har du hørt det!" Hun fjernede øjeblikkeligt telefonen lidt fra øret igen og skar en grimasse, da hendes venindes vilde stemme lød. "Jack har været forsvundet siden festen! Og politiet tror, at du har noget med det gøre! Det er da ikke sandt vel?" Hendes stemme var urolig og bekymrende. Tess så op på os, og vi stirrede på hende med armene over kors. Pigebarnet var dum hvis hun ikke allerede havde regnet den ud endnu, tænkte jeg. Hun prøvede at lyde uvidende og chokeret.
"Nej selfølgelig ikke. Hvor er det frygteligt!"
"Ja ikke!..." Der lød en raslen i den anden ende af røret. "For lige at snakke om noget andet, og mindre uhyggeligt, hvornår kommer du over?" Tess så på os. Rey, som sad på stolen, rev røret ud af hånden på hende, og lavede sin stemme lidt lysere. Den kunne godt lyde som en ældre dreng, og hende isabel hoppede sikkert på den. "Hun spiser hos mig." Sagde han og rakte Tess røret igen. "Øh... Ja... Det er jeg ked af" sagde Tess.
"Har du højtaler på?"
"Øh... Nej?" Svarede Tess, og så atter på os, bare med et nysgerrigt blik. Vi kunne sagtens høre det.
"Godt... Var det en dreng jeg lige hørte!" Hviskede Isabel glad. Tess smilede. Det havde vist lykkedes hende, at få sin veninde til ikke at være mistænkelig. "Ej hvor vildt! Så er det jo helt i orden!"
jeg tog telefonen og satte den på plads. Tess kom til sig selv igen og stirrede på Rey. "Har i bortført Jack?" Spurgte hun. De to mænd fnøs lidt. "Vi har da ikke bortført ham." Rey smilede skummelt. Hun knep øjnene i og lænede sig lidt frem mod ham. Hans gule og orange farvede øjne lignede fyrværkeri, som om det bevægede sig. Hans pupiller blev mindre idet hun kom tættere på ham.
"Hvad har I gjort?" 
"Det skal du ikke tænke på. Han fortjente det" sagde Rey og viftede afværgende med hånden.
"Hvis I ikke har bortført ham? Og han stadig er forsvundet?..." Hun slog øjnene op og så pludselig mere skrækslagent på os, end nogen nogensinde havde gjort før. "...har du dræbt ham!?" Udbrød Tess, og blev meget mere bange. Hun opdagede pludselig hvilken situation hun var havnet i, og lod sit blik flakke rundt i rummet for at finde en flugtvej. Hendes bevægelser var ikke til at tage fejl af. Hun kan sikkert ikke engang holde på en løgn i 5 minutter, tænkte jeg og stønnede.
Rey fnøs og lænede sig ind over stolens ryglæn.
"Søde, det måtte jo gøres" sagde han stille og hvilede hovedet let på stolens ryglæn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...