The light: She is the second

Tess tror at hun er en helt almindelig pige, men det er hun langt fra. Da ukendte mænd vil have fingrene i hende, og hendes verden bliver vendt på hovedet, får hun af vide, at hun har nogle legendariske kræfter. Hun er herre over lyset.
Tess får af vide, at hun skal rede verdenen med sin makker Z. Hurtigt bliver hun trukket ud i nogle ting, som hun helst ikke ville have havnet i. Men Ikke nok med, at den onde hersker, Darkon, har planlagt at bruge hende og Z til at overtage verdenen, så får hun også nogle utrolig stærke følelser for Z, hvilket ikke var helt efter planen...

5Likes
9Kommentarer
1337Visninger
AA

10. Min "partner"

Tess

Da jeg vågnede igen sitrede det i min arm. Jeg havde lænet mit hovede op af min hånd, hvilket jeg fandt ud af ikke var særlig smart. Jeg strakte min arm for at få den i bevægelse, så den irriterende summen gik væk. Jeg så på min Isabel. Hun sad og kiggede på mig, som om at hun allerede vidste, at jeg ville vågne på lige præcis dét tidspunkt.
"Vi er der snart" sagde hun.
"Hvor skal vi hen?"
"Hjem" sagde Isabel med et smil på læben. Jeg lavede en grimasse for at vise, at Isabel skulle til at være lidt mere seriøs omkring det, som lige var sket. Alligevel følte jeg mig ikke så bange som jeg havde forestillet. Mere nysgerrig. Måske fordi at min bedste veninde sad ved siden af.
"Hør. Det er vores hjem, og det bliver snart også dit"
"Mit?..." Mere nåede jeg ikke at sige, inden Isabel afbrød mig.
"Du kan ikke bo hos dine forældre mere, de har allerede glemt dig"
"Glemt mig!?" Jeg hævede stemmen, men det så ikke ud til at påvirke Isabel.
"Du er speciel, Tess. Legenden har valgt dig, så det må du respektere. Legenderne ved hvad de gør, de har aldrig taget fejl før"
"Legenderne? Fortæl mig hvad der sker Isabel!"
"Det er en stor mundfuld for dig, det ved jeg godt, men du må nødt til at vide, at der ikke er meget jeg kan fortælle dig. Jeg har min del at passe, lederen har hans, og han vil fortælle dig yderligere om, hvad det er du skal, og hvem du er"
"Du kan ikke bare..."
"Sådan er det, Tess! Jeg ved hvordan du må have det, men jeg kan kun svare på nogle bestemte ting" Isabel tog en dyb indånding, for at holde styr på sig selv. Jeg stirrede på hende. Hun havde aldrig opført sig sådan. Hun virkede mere voksen, men hun var trods alt også 2 år ældre end mig.
"Som?" Spurgte Jeg lavt.
"Spørg mig om noget." Sagde Isabel og havde fået sin normale stemme igen. Jeg tænkte tilbage til det som Isabel først havde sagt.
"Hvad mente du med 'vores' hjem?"
"Der hvor vi skal hen er ikke noget stort. Det er et normalt hus, hvor der bor 6 andre personer. Mig, lederen, tvillingerne - Sheba og Navi, Tessia, og din partner Z."
"Seth?" 
"Nej, bare ét Z"
"Z?" Jeg så undrende på min veninde inden vi begge fik et lille smil på læben.
"Og hvem er de?" Spurgte Jeg.
"Tvillingerne er nærmest ligesom din og Zs 'bodyguards', og jeg håber virkelig at de har mere held med dig end med Z" Mit ansigtsudtryk var mere end nok til, at få Isabel til at uddybe sig lidt mere.
"Z er ikke så glad for at have andre til at fortælle ham hvad han skal gøre og ikke gøre. Så på en eller anden måde formår han at slippe væk fra dem, og for det meste aner vi ikke hvor han er. Vi er virkelig bekymret for, om der sker ham noget, hvilket vi også har sagt til ham, men han lytter ikke. Han siger at han godt kan klare sig selv, men han aner ikke hvilke fare som er iblandt os. 
Vi begynder først timerne når du er der, så han ved ikke lige så meget som han tror."
"Timerne?" Spurgte Jeg. Isabel så trist tilbage på mig uden at svare. Jeg fik en ide om, at hun ikke måtte fortælle om det. Endnu et emne hun ikke kunne sige noget om. Jeg viftede så med hånden i luften for at vise Isabel, at hun skulle snakke videre.
"Z skal jeg nok sørge for at du kommer til at møde. Jeg ved bare ikke hvornår, måske du kunne få ham til at gøre hvad der bliver sagt, men jeg ved det ikke"
"Han lyder som en drengerøv" sagde Jeg med ubehag i stemmen, selvom at jeg nu syntes ret godt om slemme drenge. Isabel stak en finger i luften og rettede på mig.
"En lækker drengerøv" sagde hun med et glimt i øjet. Min mundvige gled op i et smil, uden jeg rigtig havde lyst til at vise, hvor glad jeg var for, at det var min veninde som sad ved siden af mig, og ikke en eller anden fremmed.
"Hvad så med hende Tessia?"
"Nå ja, hende skal du bare holde dig fra" mere sagde hun ikke til det, og viftede afværgede med hånden som om, at de hurtigst muligt skulle skifte emne.
Pludselig blev personen i førersædet levende og så sig i bakspejlet. Jeg havde fuldstændig glemt alt om hans tilstedeværelse, og det så ud til, at Isabel havde det på samme måde.
"Piger," sagde han og pegede ud af forruden. Jeg lænede mig frem for at se hvad der skete. "Så er vi her."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...