The light: She is the second

Tess tror at hun er en helt almindelig pige, men det er hun langt fra. Da ukendte mænd vil have fingrene i hende, og hendes verden bliver vendt på hovedet, får hun af vide, at hun har nogle legendariske kræfter. Hun er herre over lyset.
Tess får af vide, at hun skal rede verdenen med sin makker Z. Hurtigt bliver hun trukket ud i nogle ting, som hun helst ikke ville have havnet i. Men Ikke nok med, at den onde hersker, Darkon, har planlagt at bruge hende og Z til at overtage verdenen, så får hun også nogle utrolig stærke følelser for Z, hvilket ikke var helt efter planen...

5Likes
9Kommentarer
1341Visninger
AA

8. Et hul i planen

Tess

 

 

De var farlige. Farlige, fremmede mænd, som var dobbelt så mange som mig selv, og sad i mit køkken!
"Nu må du ikke blive så bange. Vi vil jo bare beskytte dig" fortsatte han med sin rolige dybe stemme.
"Beskytte mig! For hvad!" Jeg fór op af stolen og stirrede på mændene, som ikke lod det påvirke sig.
"Vi ved alle sammen godt hvad han havde gjordt, og det er ikke acceptabelt."
"Hvad rager det jer! Og hvor ved i det fra!"
"Vi har selv undersøgt det" sagde han og trak på skuldrene.
"Hvem er I?" Spurgte jeg med angst i stemmen. Det var for det meste ham som sad på stolen som svarede, mens den anden bare var der som en slags bodyguard.
"Du kan bare kalde mig for nummer 1, og min makker her for nummer 2." sagde han og klappede den anden mand på ryggen. Jeg havde hørt dem snakke lidt sammen. Udfra deres stemmer ville jeg gætte på, at ham på stolen hed Rey og den anden Chat. Chat smilede lidt, hvorefter han hurtigt holdte sit stenede ansigt, og borende øjne igen. Det ville være umuligt for mig at flygte, ikke når de var to, og så alt hvad jeg gjorde.
Jeg kneb øjnene lidt sammen og så nysgerrigt på dem. De virkede ikke som nogle hårde fyre, de lød bare sådan. Det eneste de gjorde var jo, at tale med mig.
Jeg gik hen til døren og trak i håndtaget. Låst. Selfølgelig. Jeg så på de to mænd som bare smilede af mig. Rey begyndte pludselig at se urolig ud. Han så på den anden mand som havde fået samme ansigt. Jeg vidste ikke hvad der var på færde, men der var helt klart gået noget galt i deres plan.
Chat gik hen til Mig og holdte et stramt greb om min arm. Rey så ud af vinduet ved siden af døren.
"Du tager gas på mig, ikke?" mumlede han, og tog en pistol frem fra hans frakkelomme. Jeg gispede. Jeg havde vist undervurderet dem. De kunne sagtens finde på at skade mig.
"Er de..?" Startede Chat.
"Ja"
"Men hvordan..."
"Jeg ved det ikke?" Skiftede de med at sige. Rey gned sig på kæben og stønnede. Han lød fortabt. Han tænkte helt sikkert på en måde, at ordne det som var gået galt selvom, at jeg ikke havde nogen som helst ide om, hvad der var galt. 
Jeg tillod mig, at læne mig lidt til siden, for at opdage en helikopter som var landet på friarealet udenfor vores hus, og mænd i beskyttelsesdragt med våben. Masser af våben. Rey fik øjenkontakt med Mig. Jeg følte at han så lige igennem mig, og tømte mit hovede for minder og andre ting som var sket tidligere i mit liv. Han gik hen til mig, og satte sig på hug så vi var på samme højde.
"Opkaldet... Ikke sandt, søde" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. Hvis han blev ved på den måde endte Jeg med at hyperventilere. Jeg trak vejret dybt, og havde ingen fantasi om, hvad han ville kunne gøre, men en ting vidste jeg. Han var langt stærkere end mig.

"Jeg ved ingenting, siger jeg jo!" Svarede Jeg igen, uden at tænke over den pistol som var rettet mod min tinding. Jeg kunne mærke pistolens kolde ende røre mit hud. Jeg tog en dyb indånding og bed mig i læben. Det var fuldstændig ligesom på film. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Mændene var jo gale!
"Men den eneste der kunne have sagt noget er din veninde!"
"Jeg sværger, at jeg ikke havde noget med det at gøre!"
Chat rasede hen til Mig, og greb fat om kraven på min trøje, så stolen faldt tilbage. Han løftede mig op for sig, så jeg ikke kunne røre gulvet, og knurrede af mig. Jeg var rædselslagen og prøvede at vride mig ud af hans greb, men han var for stærk. Hvem, eller hvad, var han?
"Hør her prinsesse, nu fortæller du os hvem din veninde arbejder for, eller jeg flår dig i..." 
"Chat!" Knurrede Rey. Men Chat fjernede ikke blikket fra Mig. Han stirrede bare ondskabsfuldt. Jeg lukkede øjnene. I mit indre blik ville de gule øjne og lange hjørnetænderne ikke forsvinde ligemeget hvad jeg gjorde. Han var et monster. Et monster som ikke kunne styre sig, og det var kun et spørgsmål om tid før han gik amok. Jeg kunne til sidst ikke holde mig tilbage, og lod en tåre trille ned ad min kind. Jeg hulkede og så på manden igen. Jeg ville gætte på at han var faldet til ro. Ikke fordi han lignende en der havde ondt af mig, men mere fordi at han lignede en som ikke vidste hvad han skulle gøre.
Chat slap Mig så jeg bombede ned på gulvet og vendte ryggen til mig.
Jeg så forvirret til, imens de to mænd hviskede til hinanden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...