Os Forevigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
Amber og Fiona er bedste veninder, og de har altid været der for hinanden. Tanken om at leve uden hinanden er skræmmende, men en dag skal det jo ske...

En kort historie om livet og kærligheden mellem venner.

0Likes
0Kommentarer
189Visninger
AA

2. Vrede

Foran sig ser Amber en lang mørk gang. Hun kunne ikke se hvor den førte hen.

"Jeg må finde Fio." siger hun beslutsomt til sig selv, og går ned af den lange mørke gang. Alt var gråt og trist. Væggene var klamme og fugtige, og det samme var gulvet og loftet. Gangen var helt tom, udover nogle insekter som kom kravlende hen ad gulvet, så hurtigt de kunne. Ambers skridt blev hurtigere og mere beslutsomme. Hun måtte bare finde Fio.

Da Amber nåede ned for enden af gangen, så hun et rum som var oplyst af nogle få stearinlys. I rummet var der nogle metalrør, som lå og flød på gulvet, en kasse som stod midt i det hele, og to statuer af sten, som der stod op ad en væg. Hun kunne ikke se manden nogen steder. Hun kig hen til statuerne. De lignede en blanding mellem en løve og et menneske. Amber strakte langsomt hånden frem for at røre den ene af dem, men lige så snart hendes hånd rørte dens kolde pande af sten blev den levende.

"Se. Der er den." Amber hopper forskrækket tilbage.

"Han sagde den ville komme." siger statuen ved siden af. Amber kiggede forvirret på statuerne.

"Husk, at vi ikke må fortælle den det."

"Fortælle mig hvad?" spørger Amber.

"Ja, det ved jeg." siger den anden statue. Det var som om de ikke engang hørte Amber.

"Fortælle mig hvad?" spørger Amber igen lidt højere.

"Vi skal ikke sige det." siger den første statue.

"FORTÆLLE MIG HVAD?" Amber råber nu. Hun havde regnet med at de ville se forskrækket på hende, men de blev ved med at tale med hinanden.

"Den er svag."

"Og vred."

"Vrede gør den svagere." Amber blev rasende for hver gang de sagde noget. Hun samlede et tykt metalrør op fra gulvet, og gik hen til kassen.

"Svag? Er jeg måske svag!" siger hun højt i vrede, imens hun smadre metalrøret ind i kassen, så splinter flyver til alle sider.  Amber kaster metalrøret ind mod væggen. Så begynder statuerne at snakke igen.

"Den har det bedere nu."

"Ja." Amber ignorer dem, og vil ud af rummet. Hun opdager en stor dør lavet af metal. Hun griber fat i håndtaget og trykker ned. Intet sker. Hun prøver igen, og intet sker. 'Den må være låst' tænker hun. 'Herligt! Hvordan skal jeg nu komme ud?' Hun sætter sig ned på jorden og tænker. Statuernes stemmer blive fjerne, og hun kan næsten ikke høre dem. Hun tager hænderne op og gnider sine øjne. Da hun fjerner sine hænder igen, opdager hun noget skinnende, som lægger blandt splintrene fra kassen. Hun rejser sig op, og går hen for at se hvad det er. Hun bukker sig ned, og kan nu se det er en nøgle. 'Yes!' tænker hun, samler den op og løber hen mod døren. Hun skynder sig at stikke nøglen i nøglehullet, låser så døren op. Hun skynder sig at åbne den, og løber ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...