Mit spil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 24 maj 2013
  • Status: Igang
Mon der er nogle der sidder på den anden sidde, med et joystick i hånden og styrer os?
Er alle de dårlige ting i livet en forhindring i spillet?
Og skulle jeg så være prinsessen der skulle redes?
Eller en, af de onde der skulle udslettes?

3Likes
0Kommentarer
307Visninger
AA

3. Parat

Mit blik fangede de sorte brille jeg havde i hånden... Skyldfølelsen ramte mig, så hårdt, som hvis der var en der havde givet mig en mavepuster. Brillerne tilhørtes en dreng fra min klasse, men ikke en, hvilken som helst dreng, den dreng jeg altid havde kigget efter i smug. Den dreng der har fået mit hjerte til at galoppere på livet løs, hver gang han nærmer sig, den dreng jeg har været forelsket i, i næsten 2 år nu.  Lucas "Offeret" som de også kaldede de fleste ham, hvilket sikket også var en meget god beskrivelse. Måske er "mobbe offer" bedre og mere præcist.

"Gør det, gør det gør det"

Sagde de andre i kor der stod i en cirkel, rundt om mig og drengen. Jeg kiggede på Lucas og håber lidt på, at han ser mit undskyldende blik i mine øjne, da jeg "taber" brillerne og lader min ene fod træde på dem, lyden skarrede i mine ører, det var lidt den samme lyd, som når man kom til at træde på et sneglehus. Alle de andre i cirklen klappede og piftede. En lille tåre faldt ned af Lucas's kind, men han skyndede sig at tager hånden op på kinden og tørrede tåren væk, han bukkede sig ned får at samle brillerne op og skyndte sig væk bag efter. Der andre begyndte at sætte sig på plads i klassen, som om ingen ting var sket, det samme gjorde jeg.

Dagen sneglede sig afsted, Lucas kom ikke tilbage, hvilket var en skam da jeg gerne ville havde sagt undskyld til ham...

klokken ringede ud og vi havde endelig fri

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...