Sweethearts of Runeterra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive en novelle til mit yndlingsspil som er League of legends.

Miss Fortune er en elsket og hadet person blandt pirater men ingen kan modstå hendes charme bortset for Gangplank, men hvad sker der når hun bliver taget til fange, vil hun dø? Vil hun overleve? Oplever de nogensinde hver i sær ægte kærlighed?

9Likes
9Kommentarer
845Visninger
AA

11. Væk

Vi tog afsted tidligt næste morgen med mig ved roret, vi sejlede før Gangplank, de var stadig igang med at læsse skibet da det var. Bølgerne lå højt men jeg sagde intet til det, jeg var fast besluttet på at ville så langt væk fra Bilgewater, mine minder om ham, som overhovedet muligt og bare ud på havet og finde mig selv igen. Vi skød afsted, mit skib Rikaja var et af Runeterras hurtigste skibe. Jeg ordrede mændende til at gøre deres bedste. Jeg følte mig allerede bedre tilpas selvom det stak i maven en smule ved tanken om at forlade mine minder. For de fleste af dem havde jo været gode.

Da vi kom ud på åbent hav var der næsten helt vindstille og vandet var helt roligt, vi skød stadig frem og delfinerne sprang frem ved stævnen ved vores galionsfigur af en havfrue. Vi sejlede bare videre i lang tid, jeg vidste nærmest der ville komme en lille storm i ly af eftermiddagen, jeg kunne fornemme det i vejret, der var altid stilhed før stormen herude. Jeg så rundt på mandskabet hvor de alle for frem og tilbage. Nogle vaskede dæk, nogle rettede på sejlende, en holde udkig, det hele gik som det skulle og ikke et skib i syne. Nu kunne jeg bare nyde havet som det var.

Der gik timer hvor der bare var vindstille, men så begyndte vinden at tage til og skibet for afsted over søens vilde vande. Jeg vidste det fra starten og jeg måtte holde styr på det hele. De fleste fra besætningen var også klar over at stormen ville komme, men nogle af de lidt nyere og yngre medlemmer var forbavset og blev sendt ned i lastrummet, i sikkerhed, for jeg vidste ikke helt hvor vild stormen ville blive. Den ville dog blive vindere end dette, men lige nu nød jeg bare at vi kom længere og længere sydøst på, for det var den retning jeg havde sat. Bølgerne begyndte at skylle hen over mit skib og flere af mændende mistede fodfæstet men ingen var faldet i endnu. Det regnede i det mindste ikke, så risikoen for at blive syg var mindre for mig. Skibet vippede fra side til side og hoppede over flere af bølgerne, men for mig gjorde det intet, jeg var ikke typen der blev søsyg, tværtimod jeg var meget søstærk. Et par af mændende kastede op ud over rælingen og det gav mig en smule kvalme at høre på lyden, men i det mindste tog noget af blæsten lyden så det var ikke helt så slemt.

Da det blev nat forsvandt stormen og vi lagde for anker, jeg selv var den sidste til at gå ind. Jeg gik ind i min kahyt, lukkede døren efter mig og sukkede. Jeg kunne stadig ikke få ham ud af mine tanker, det var mærkeligt, for han havde ellers afvist mig på det grummeste, men jeg elskede ham stadig. Jeg gik rundt og kiggede på nogle af mine ting, jeg havde ting fra overalt i Runeterra, men mest fra Bilgewater, for det var altid der jeg søgte hen i sidste ende. Tingene stod lidt hulter til bulter, men ikke noget der generede mig, for det havde sin charme, ligesom mig. Jeg gik hen og tog mit tøj af, langsomt fordi jeg ikke havde grund til at skynde mig. Jeg kiggede mig kort i et spejl på væggen ved min seng, jeg så stadig godt ud selvom mine øjne ikke længere var så livlige. 

Jeg smed mig da i seng og lå bare og tænkte til jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...