Sweethearts of Runeterra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive en novelle til mit yndlingsspil som er League of legends.

Miss Fortune er en elsket og hadet person blandt pirater men ingen kan modstå hendes charme bortset for Gangplank, men hvad sker der når hun bliver taget til fange, vil hun dø? Vil hun overleve? Oplever de nogensinde hver i sær ægte kærlighed?

9Likes
9Kommentarer
847Visninger
AA

2. Skibet

Jeg kunne høre dem skynde sig rundt oppe på dækket og jeg kunne høre ham give ordre rundt, bare fordi han var søn af en mægtig pirat skulle han ikke tro han var noget. Jeg rullede med øjnene og kiggede rundt i mørket dernede, der var en masse rom i lasten, lidt mad og en masse hængekøjer, sikke et usselt skib, min Rikaja var meget smukkere og hurtigere end denne gamle båd, ja jeg var flabet nok til at mene at dette var en båd hvis ikke bare en lille jolle. Jeg sad dernede i jeg ved ikke hvor længe, jeg talte ikke ligefrem minutterne til min død, selvom det undrede mig at jeg var i live endnu. Så blev der åbnet op til lastrummet og Gangplank og noget af hans besætning kom derned, de stoppede op ved mig, han foran mig og dem bagved ham. De fleste af dem kiggede meget foresket i mig, men hvem havde nogensinde sagt nej til et flammende rødt hår som mit og nogle smukke blå øjne som mine. Dog var Gangplank alvorlig, min naturlige charme havde aldrig virket på ham, og ja vi havde mødtes før, men det var tid siden, dengang havde vi begge været små, Vi havde leget sammen da vi begge var vokset op i Bilgewater, og børnene måtte jo holde sammen, og det havde vi gjort, men det var dengang. Nu var vi dødsfjender. 

"Nå miss fortune...." sagde han med sin dybe ru stemme. 

"Ja det er ikke ligefrem en måde at behandle en dame på" svarede jeg flabet med min sexede voksne kvinde stemme. 

Vi kiggede på hinanden med et hadefuldt blik, der var had i luften, selv mandskabet kunne fornemme at jeg ikke var en man skulle ligge sig ud med når jeg var sur, hvilket jeg var, jeg var jo blevet taget fra min skib, min besætning og mine elskede pistoler Shock og Awe. Alligevel var de fleste fascineret af min vrede og mit had, de elskede mig og jeg vidste det godt. Jeg havde den effekt på folk, alle ud over Gangplank. Nej jeg ville aldrig kalde ham kaptajn for han var ikke min kaptajn og ville aldrig blive det. Han gik lidt rundt foran mig i sine store brune støvler, som forresten også lugtede og var beskidte. 

"Du spørger vel hvorfor du er i live nu" sagde han koldt.

"Jeg er i live takket være min charme og de to her" sagde jeg sarkastisk.

Jeg kiggede ned på mine bryster mens jeg sagde det, de havde dog ikke noget navn for jeg holdte ikke nok af dem til at kalde dem noget, det var kun mine pistoler jeg elskede højt nok til det. 

"Jeg vil have der med i min besætning da du er en af de mest skydeglade personer på Runeterra" svarede han.

Jeg stoppede helt op i min kiggen og brød ud i latter, hvis ikke deres kaptajn havde været der havde de savlet over min lækre og boblende latter. For det havde jeg. Jeg kunne ikke tage manden seriøst, mig? Underkaste mig ham? Jeg må le. Han fandt det til gengæld ikke så sjovt, men det var jo hans problem. Jeg kunne se han blev mere og mere arrig jo mere jeg grinte, så jeg blev ved, bare for at se hvor langt jeg kunne strække den.

"Du vil underkaste dig mig" råbte han af mig arrigt.

Jeg stoppede med at grine, kaptajnen havde åbenbart en kort lunte så det ville noget og jeg vidste godt jeg ville dø men jeg kunne ligeså godt få lidt sjov ud af det.

"Hvad hvis jeg siger nej?" sagde jeg flabet.

Han begyndte så også på sin dybe latter og bøjede sig ned og kiggede mig i øjnene med hans små mørkebrune øjne.

"Åh det vil du Missy" sagde han selvsikkert.

Han vente om og gik ud med resten af mandskabet efter sig. Jeg var nu igen alene og kunne ikke undgå at være lidt nervøs, bare en smule. For hvad ville den gamle mand dog finde på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...