Sweethearts of Runeterra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive en novelle til mit yndlingsspil som er League of legends.

Miss Fortune er en elsket og hadet person blandt pirater men ingen kan modstå hendes charme bortset for Gangplank, men hvad sker der når hun bliver taget til fange, vil hun dø? Vil hun overleve? Oplever de nogensinde hver i sær ægte kærlighed?

9Likes
9Kommentarer
847Visninger
AA

10. Rikaja

Jeg kom ned i havnen igen, folk havde ikke genkendt mig, ikke en eneste, men det var nu heller ikke fordi jeg var den mest populære i Bilgewater. Jeg kiggede rundt, der var kommet mange skibe ind i ly af natten, Gangplanks skib var stadig i havnen og man kunne se der blev samlet forsyninger ind til deres tur, det gjorde ondt indeni mig at se hans skib for det som at vække et minde til live jeg havde prøvet at glemme i løbet af natten. Jeg kiggede væk fra hans skib og kiggede på de andre, håbede at finde mit elskede skib, men jeg kunne ikke undgå at gå i mine egne tanker. Iagttog verden gennem fjerne øjne, så ting uden at se dem, jeg var i min egen verden. 

"Miss Fortune" blev der råbt.

Jeg rystede mig ud af min egen verden og vendte mig om og så en fra min besætning, jeg gik med hastige skridt nærmere og ja det var ham. Jeg smilede charmerende og alle minderne om Gangplank var pludselig væk. 

"Hvor Rikaja" sagde jeg bare.

Han smilede stort og bøjede for mig som om jeg var kongelig, da han løftede sig op igen pegede han over mod mit skib, Rikaja, det lå ved siden af Gangplanks skib. Det gav et sug i maven at blive mindet om det. Det gav så også god mening hvorfor jeg ikke havde set mit elskede skib.

Mig og ham fulgtes derover og jeg gik med løftet hoved, en stolt kvinde, en stor kaptajn. Jeg ville ikke vise svaghed så tæt på Gangplank og hans besætning. Jeg kom til skibet og blev budt velkomment af min elskede besætning, jeg steg om bord og fik så alle data at vide om skibet reparationer og mad beholdningen, det så ud til vi skulle ligge her en dag mere, det gjorde ondt at tænke på, men sådan måtte det jo være. Jeg nikkede bare til dem og gik ind i min kahyt og lukkede døren og sukkede, jeg kiggede rundt og savnede at være på Gangplanks båd i hans kahyt og elske med ham, det var dog umuligt, han havde afvist mig og ville ikke have mig mere, det hele havde jo bare været skuespil. Jeg gik hen og kiggede ud af vinduet, jeg kunne se hans skib men ikke ham. Jeg sukkede, det var ved at blive sen eftermiddag, havde jeg virkelig brugt så lang tid på at lede? Det havde jeg sikkert, men tankerne havde jo også fløjet en del. Jeg smed mig i min seng og lå bare og tænkte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...