Sweethearts of Runeterra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive en novelle til mit yndlingsspil som er League of legends.

Miss Fortune er en elsket og hadet person blandt pirater men ingen kan modstå hendes charme bortset for Gangplank, men hvad sker der når hun bliver taget til fange, vil hun dø? Vil hun overleve? Oplever de nogensinde hver i sær ægte kærlighed?

9Likes
9Kommentarer
843Visninger
AA

6. Mod havn

Vi gik i seng efter maden, vi sov i samme seng ligesom dengang vi var små, men denne gang var der lidt mellemrum imellem os, vi var ikke så limet fast til hinanden som dengang. 

Morgenen gryr og han vågnede åbenbart først for da jeg vågnede så jeg på ham og kunne se han havde kigget lidt på mig. Jeg rødmede lidt, det var længesiden jeg var blevet udsat for sådan en blidhed og følsomhed. Det fik mig til at føle mig varm indeni. Vi stod begge op, ingen af os havde taget tøjet af, for hvis vi skulle sove sammen skulle der ikke ske noget. Det havde jeg ihvertfald besluttet, for jeg var ikke helt kommet mig ovenpå besætningens behandling af mig. Jeg snuppede en æble fra bordet og spiste det, saften bredte sig i min mund, mmh det var lækkert. Han gik mod dækket og jeg med, vi skulle styre dette skib sammen. Han havde sagt inden vi gik i seng at jeg nok skulle komme tilbage til Bilgewater, så det var der kursen blev sat. Jeg kom ud og mandskabbet kiggede lidt på mig, de troede vil jeg var blevet knækket, men jeg så nu en anelse frisk ud fra en der var blevet knækket. Vi steg begge op og han tog styringen, jeg gav komandoer.

"Sæt sejlene mande, vi skal mod Bilgewater" råbte jeg.

Mandskabet stod bare lidt og kiggede forvirret.

"I hørte hende, sæt sejlene" råbte han derefter.

Mandskabet begyndte at styrte rundt, nogen vaskede dækket, men de fleste satte sejlene, jeg grinene lidt og smilede til ham, han smilede faktisk tilbage, men blev så alvorlig og kiggede ud over dækket og drejede skibet så vinden kunne få fat i sejlene, skibet fik hurtigt fart, og det drønede afsted, men land var der ikke at se endnu. Bølgerne var høje, men de fleste af os var søstærke, jeg var og det var tydeligt at se at Gangplank også var. Vi skar igennem bølgerne og det piskede op på skibet og der var vand på dækket, men det blev hurtigt fjernet. Jeg smilede, det var egentlig rart at se folk arbejde under mig... og ham. Vi forsatte derudad, nogen af besætnings medlemmerne bukkede under og kastede deres morgenmad op ud over rælingen. Den grønlige substans havde ingen effekt på mig, men jeg kunne se den havde en smule på Gangplank. Jeg gik over til ham og kiggede lidt på ham, hans faste øjne, som alligevel lyste af længsel. Hans pæne skæg og markerede kindben, alt i alt en pæn fyr. Han havde vokset op og blevet en pirat som sin far. Jeg smilede lidt da vi fik øjenkontakt.

"Du ser mig en anelse grøn ud, skal vi bytte plads?" sagde jeg lidt flabet.

Han så mig nu en anelse sur ud da jeg sagde det, men lyste så op i en grin og trådte væk og jeg overtog hurtigt styringen. Jeg kiggede på mit kompas, ja vi kom da afsted og i den rigtige retning. Jeg tænkte lidt på hvor meget jeg egentlig ville savne ham når jeg kom tilbage til mit eget skib og vi igen var dødsfjender, det hele var nemmere den gang hvor man holdte sammen som lille. Jeg savnede den tid, og den tid hvor jeg havde en mor og en far, men de blev slået ihjel. Jeg ved ikke at hvem, men nogen gjorde det, for jeg så det. Han holdte godt tilbage med at kaste op ham Gangplank, men han var blevet en anelse mere grøn, fordi der var flere der bukkede under. Men skibet havde god fart så det ville være dumt at ødelægge det nu, ligenu hvor vinden var så god, også selvom bølgerne var høje og det så ud til at blive uvejr. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...