Sweethearts of Runeterra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive en novelle til mit yndlingsspil som er League of legends.

Miss Fortune er en elsket og hadet person blandt pirater men ingen kan modstå hendes charme bortset for Gangplank, men hvad sker der når hun bliver taget til fange, vil hun dø? Vil hun overleve? Oplever de nogensinde hver i sær ægte kærlighed?

9Likes
9Kommentarer
890Visninger
AA

15. I kampens hede

Der kom en flok pirater på den modsatte side, inde fra land altså, de kom løbende i fuld fart mod os og soldaterne som havde trængt os ud mod mit skib. Mig og mit mandskab fik fornyet vores kamplyst da det så lyst ud, vi fik presset dem langsomt ind mod land og piraterne fra land kom og tog deres bagside så ingen af dem kunne flygte. Jeg lagde langsomt mærke til at det var et mandskab jeg kunne genkende, jeg fik et sug i maven og blev en smule bleg. Gangplank var alt jeg kunne tænke nu. Heldigvis havde ingen af dem set mig. Jeg bakkede bagud og skød fra bag mit mandskab, jeg var højgravid og det var nærmest en ydmygelse at blive set af dem, fordi hver en af dem kunne være faderen, selv Gangplank, som jeg desuden ikke kunne se nogle steder.

Vi kæmpede i noget tid, jeg stod i baggrunden og skød til den sidste lå ned, vi var ikke færdige, dette var kun en region, men folk var også begyndt at kæmpe for deres frihed, så et par store slag endnu og vi ville være færdige. Jeg beordrede et par stykker af de ældre til at blive og holde vagt ved skibet mens jeg og resten af det overlevende mandskab ville gå ud og sætte vores liv på spil, jeg satte dog mere end kun mit eget liv på spil og havde det egentlig en smule dårligt over det. Piraterne fra hans besætning blev bare kort stående, nogle af dem så mig og jeg kunne høre deres hvisken og se deres medlidende blikke, men dem kunne jeg ikke bruge til noget. Hvad skulle det gøre godt for nu, nu hvor det var forsent. Jeg kunne ikke løbe og mit mandskab accepterede dette og gik så med mig, mod livet, mod døden. 

Vi kom alligevel hurtigt videre, for langsomt gik jeg ikke. Vi kom ind i byen og slagtede de soldater vi så, nogen af dem igang med at stjæle, voldtage og slå ihjel. Jeg væmmedes ved det, selvom jeg selv var pirat. Men der var grænser ved galskaben. Jeg gik videre, skød dem der prøvede at flygte fra vores togt for fred over Bilgewater. Vi forsatte i lang tid, til vi kunne hører heste galoppere i det fjerne, det måtte være endnu en region, sat mod os, Bilgewater, for det sidste stød. Vi var langt fra færdige, vi mandede os op med nogle medpirater og borgere fra byen og gjorde os klar til kamp. Jeg burde nok have holdt en tale, da det kunne være mit sidste øjeblik som levende, og det samme galt min besætning, men jeg havde aldrig været den store taler. Jeg var mere en handler, og det skulle så vises.

"For døden... For livet!" sagde jeg bare.

De stemte i med råb og hujen og gjorde så klar på det sidste slag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...