Sweethearts of Runeterra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive en novelle til mit yndlingsspil som er League of legends.

Miss Fortune er en elsket og hadet person blandt pirater men ingen kan modstå hendes charme bortset for Gangplank, men hvad sker der når hun bliver taget til fange, vil hun dø? Vil hun overleve? Oplever de nogensinde hver i sær ægte kærlighed?

9Likes
9Kommentarer
857Visninger
AA

1. Den store kamp

Kanonerne lød, både fra det ene og det andet skib. Jeg ledte an, for jeg var deres kaptajn, jeg tog Awe og skød en af modstanderens pirater i hovedet, blodet flød og der var hjernemasse overalt, han stoppede langsomt i sine skridt og faldt om på dækket på min elskede Rikaja, det var mit skib. Pirater fra begge sider var overalt. Man kunne knap kende forskel, men som kaptajn siden 16 års alderen kendte man sit mandskab godt, så jeg vidste hvem der var på min side. Jeg tog Shock og skød en mere, ja mine pistolers navne var Shock og Awe, for jeg er Miss fortune. Skibene knagede og kanonerne lød igen og jeg dukkede mig for kuglen der kom imod mig, den var sigtet mod masten men ramte heldigvis forbi. Jeg tog Shock og Awe og skød rundt, jeg var ikke meget for sabler så pistolerne var mine faste følgesvenner. Jeg skød rundt og det lod til vi ville vinde, indtil Gangplank kom frem på det andet skib. Vi stod overfor hinanden og kiggede på, jeg hadede den pirat, jeg viste tænder og skød efter ham, men han undvigede mine skud, mine skud! Jeg var sur, jeg hadet ham, han var frygtet på havet Runeterra ligesom mig selv, men dette var kampen der skulle afgøre hvem der ville være ene herre over havet indtil Valoranian ville få fingrene i os og det faste tilholdsted for pirater Bilgewater. Vi havde begge været på vej derhen og var stødt på hinanden og det var ikke uden kamp, for vi ville begge frygtes. Vi kæmpede videre på hver vores side, jeg så ham dog ikke komme nærmere og nærmere, jeg havde travlt med at skyde hans pirater til blods og endda se dem dø. Det var langt fra en hobby, men det var det mit liv gik ud på, at skyde modstridende folk. 

Så skete det, en sabel blev trukket for min hals og jeg kiggede noget så hadefuldt på den, for jeg vidste hvem den tilhørte; Gangplank. Jeg stod stille og alle mine besætningsmedlemmer stoppede også. Vi havde tabt, jeg kunne nærmest lugte hans ånde da han trak mig ind til ham og de stank, kendte den mand ikke til personlig hygiejne? Jeg vidste godt han var en pirat og pirater ikke gjorde så meget ud af det, men det her var simpelthen for grumt. Jeg gøs en smile da han strammede grebet om sablen og jog den tættere på min hals, skulle jeg dø nu? Jeg var ikke just bange for døden, jeg havde set den i øjnene før og lugtet dens ånde før, men aldrig så hæsligt havde det været, især det med åndene. Han begyndte at trække mig med over til hans skib.

"I er alle frie af Fortunes herredømme, jeg tager hende med mig og i forbliver frie, indtil vi en dag mødes igen" sagde han med sin accent.

Han trak mig over til hans skib og hans kumpaner med og løslod mit mandskab der var lettet over det ikke var mere end det. Jeg så på min besætning som om jeg aldrig ville se dem igen, hvilket jeg højst sansynligt aldrig gjorde igen, jeg blev slæbt ned i lastrummet og de sejlede væk fra Bilgewater og mod det åbne hav Runeterra. Jeg fik frataget mig Shock og Awe og det gjorde ondt på sjælen at se dem blive båret væk fra mig. Det knækkede mig dog ikke. Jeg blev bundet til en stolpe og fik lov at sidde der mens de sejlede mod det åbne hav, var dette bare en del af hans plan? At fange mig? Jeg vidste det ikke, ved mit navn Sara Fortune jeg vidste det virkelig ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...