Sweethearts of Runeterra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive en novelle til mit yndlingsspil som er League of legends.

Miss Fortune er en elsket og hadet person blandt pirater men ingen kan modstå hendes charme bortset for Gangplank, men hvad sker der når hun bliver taget til fange, vil hun dø? Vil hun overleve? Oplever de nogensinde hver i sær ægte kærlighed?

9Likes
9Kommentarer
899Visninger
AA

3. Dagen derpå

Jeg sad dernede til aftenen kom snigende, og ja jeg var sulten og ikke mindst tørstig, men det lod ikke til at nogen ville give mig nogen af delene, jeg tørstede efter vand, men rom kunne også du. Jeg sad dernede helt alene og følte mig en anelse ensom, men det kunne jo være ligemeget, jeg ville alligevel dø.

Så kom de, trætte efter dagen, besætningen kom ned for at sove, var klokken virkelig så mange? Nå pyt, de fleste gik forbi mig og hen til deres køjer, nogen stod og så lidt på mig med et slesk blik, ja flere af dem havde vel fantasier om mig være bundet for deres fornøjelses skyld. Om de gjorde mig noget kunne jeg være ligeglad med, men de nåede aldrig så langt før Gangplank kom ned, han lugtede langt væk af sprut og råddenskab. Jeg hadede virkelig at han ikke gjorde noget ved det.

"Nå Missy, er du ved at være tøet op?" sagde han selvglad.

Jeg spyttede efter ham, men jeg er en pige og spytter ikke så godt så ramte kun hans sko selvom jeg sigtede efter hans brune øjne. Han grinte bare og tog sablen frem og holdte ved min hage, jeg strakte hals af ren refleks og han grinte nu noget så lumsk.

"Lad os se om vi kan knække dig med nogle andre metoder eller om sult er nok" grinede han.

Jeg gøs, hvilke metoder mon han mente, men jeg holdte gysen inde i min selv så mit ydre forblev selvsikkert og charmerende. Han forlod rummet igen og gik op på dækket og sikkert ind i hans kahyt. Hvem ved, ikke mig, jeg var jo bundet til en dum stolpe. Det var umuligt at komme fri, havde prøvet, uden succes. Jeg sukkede og så på hvordan de sleske folk fra hans ulækre mandskab nærmede sig.

De misbrugte mig hele natten igennem, skiftevis, mens jeg stadig var bundet, det knækkede mig ikke, havde prøvet nogen lignende før, så jeg lod mig ikke knække. Jeg tænkte mig bare vej igennem det hele, uden at sige en eneste lyd, og modstand kunne jeg jo ikke gøre.

Da morgenen gryr sad jeg bare, det havde været en lang og væmmelig nat, alle de bæster over mig som fluer på en lort. Det havde ikke været rart, men jeg ville ikke lade mig kue eller knække, for jeg var Miss Fortune, pirat på Runeterra. Jeg sukkede en enkelt gang inden de vågnede op. Ingen af det havde gidet at give mig mine bukser på igen, så jeg sad mod trægulvet i bar røv og  frøs en smule, for det var ikke ligefrem varmt om morgenen. De grinede af mig og det var så ydmygende da de gjorde at jeg rødmede lidt, men jeg holdte mit hoved højt så de kunne se de ikke havde knækket mig. Flere af dem kiggede lidt på mig og gik så op på dækket til deres pligter. Da de var gået faldt jeg lidt hen, det havde været en lang nat, men end ikke nu turde jeg at sove. Men min kampånd var ved at gå ned, jeg havde ikke så meget lyst til at kæmpe, især nu hvor jeg ingen mad fik og var blevet misbrugt på det grummeste. 

Gangplank kom ned til mig og jeg løftede hurtigt hovedet højt og samlede mine ben og kiggede væk, men i virkeligheden var jeg lidt ked af det, at pirater og andre folk skulle være sådan. Jeg lod mig dog ikke kue, for jeg viste der var mere. Jeg sendte ham et ondt blik, men det der mødte mig var lidt af en overraskelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...