No More Normal Life

 "Nå, men hva' ønsker du dig så?" Det var min veninde, Karina. Hun hentydede til min femten års fødselsdag om to uger. Eller faktisk var det igår men jeg holder den om to uger så min far kan nå at komme hjem fra Kina."Vickiiii, hører du overhovedet efter?" "Øøøh ja ja" Hun er lidt belastende nogen gange. "Godt, så svar mig!" "Øøøhm noget neglelak og det der par øreringe som vi kiggede på". Ønskede mig egentlig et model fly men sagde det ikke, da hun bare ville grine ad mig."ses" "ses". Jeg boede lidt længere nede af vejen så vi sagde farvel og jeg satte mig op på min cykel, som jeg trak for at Karina kunne følge med mig, og cyklede det lille stykke vej til mit hus.

<~~*~~>

 Jeg vidste at der ikke var nogen hjemme så jeg tog min skoletaske af  for at fiske nøglen op. Da jeg hev nøglen op faldt der en lille lap papir ned på jorden. Jeg samlede den op, og så at der stod noget med en smuk håndskrift:

Femten Er Dit Nummer

Femten Er Din Alder

Femten Gange Skal Du Se

Og Ikke Femten Gange Mere