Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3895Visninger
AA

11. The Invitation

Aimees synsvinkel: 

 

Jeg slukkede for bruseren. Sukkede lydløst og åbnede øjnene. Hvor lang tid jeg havde stået under bruseren havde jeg ikke den fjerneste idé om. Hæh. Ups...

Fandt et håndklæde og viklede det rundt om den dryppende krop. Der var helt diset herinde. En tung vandrig luft samlede sig i mine lunger, og det var yderst ubehageligt. Kæmpede mig vej over til det vindue der skabte lys i rummet. Åbnede det halvt, og så hvordan vanddampen forsvandt ud i dagslyset. 

Begyndte at tørre kroppen men kom så til at se på min telefon der lagde på bordet. 

 

Luce (3) texts

Luce(6) missed calls

 

FUCK! Jeg havde jo fuldstændig glemt alt om hende! Hvad var jeg dig for en veninde?! Hun måtte rende nervøst og bekymret rundt.. Bekymret for om jeg måske var kidnappet! Eller var blevet voldtaget og herefter kvalt og smidt i en flod! 

Ej okay, overdrevet, men overdrivelse fremmer forståelse! Er det ikke det man siger? Årh fuck det! Det var ikke det der talte i den her sammenhæng. Sagen var den at jeg havde glemt alt om min dejlige veninde.. Skammede mig ved tanken. Dårligt Aimee.. 

 

Skudte at tage fat i telefonen trods mine våde fingre, og trykkede hurtigt Lucys nummer ind. 

Der gik lidt tid før hun tog den, og hun lød bekymret. 

,,Luce!" Nærmest råbte jeg. ,,A, hvor fuck har du været?! Jeg har mest efter overalt!" Slog skamfuldt blikket ned.. Selvom hun ikke kunne se det.. 

Hvordan skulle jeg sige det her? Som det var? 

Jo, altså jeg havde glemt mit nøglekort i stalden, og sååeh.. Såeh bor One Direction tilfældigvis lige inde ved siden af, og jeg spurgte om jeg ikke måtte få lov at tage et bad.. 

Oh.. Det lød faktisk ikke så dumt igen!

Blev dog hevet ud af tankerne da Lucys stemme igen brød mine tanker. 

,,hvor er du?!" - ,,Ehm, faktisk.." Holdt en pause.. ,,Så er jeg lige inde ved siden af." Kløede mig kort i panden, og begyndte at tørre kroppen i det håndklæde jeg havde viklet rundt om mig besværet med en hånd. 

Der var stille i den anden ende..

,,Hallo? Luce?" Løftede det ene øjenbryn. 

,,Du. Er. Hvorhenne?" Hun lød sur.

,,Lige inde ved siden af.. Vidste du, at One Direction bor lige ved siden af os?!" Kunne ikke lade være med at smile da ordene passerede de våde læber. 

,,Nej" hendes stemme var kold. Jeg havde aldrig hørt hende være sådan overfor mig før.

Jeg bed mig i læben. ,,Luce, jeg skynder mig! Er ved døren om 5 minutter hvis du gider komme og lukke mig ind." Min stemme var forsigtig.. - ,,Mhm.." Havde hun bare sagt og lagt røret på. 

Tog telefonen ned fra øret, og så ind i displayet. Sure kælling!

Ej! Det sagde du bare ikke!! 

Hamrede med vilje panden mod væggen. Hvor er du dum Aimee! 

 

Stemmer lød fra stuen. ,,Er du okay?" Jeg fór sammen af en stemme der var ret nær. 

Dog var det stadig på den anden side af døren. - Harry. 

Hvor var han sød ved mig! 

 

,,Mhm" var det eneste der brød mine læber, mens jeg i en fart fik mit tøj på og tørret håret sådan nogenlunde. 

 

Lucys synsvinkel: 

 

Hvordan kunne hun gøre det imod mig?! Hun havde været væk i mere end en time, og jeg havde ledt efter hende overalt! 

Det var jo det jeg sagde.. Hun havde fundet noget der var bedre end mig.. 

Gik restløs rundt på værelset. Dels af vrede og dels af triste tanker. Hun kunne i det mindste have ringet. Skrevet. Bare et eller andet.

Nu gik jeg jo her, havde ordnet hendes skide hest, og alt der fulgte med. Og det her er takken jeg får?! – Kunne mærke blodet stige mig til kinderne af vrede, og tårerne begyndte at prikke i øjnene. Bed mig i læben for ikke at begynde at græde. Den metalliske smag af blod blandet med spyt begyndte nu at brede sig, men jeg var ligeglad. Snart kunne jeg mærke den første tåre trille ned af kinden. Jeg var ditchet. Og jeg finder mig ikke i det.

Satte mig ned på en stol. Suk. Måske skulle jeg bare sige op og begynde at gå i skole. Men jeg ville savne hende. Vores grin og sjove stunder, og jeg ville savne hende som person. Men det skulle åbenbart ikke gå længere. Hun havde fundet noget bedre end mig.

Et lydløst hulk fik kroppen til at dirre. Lukkede øjnene, og satte hænderne for øjnene.

Hvorfor havde jeg det på den her måde? Var jeg virkelig så jaloux? Jeg var jo vant til at beholde hende for mig selv.. Kunne det være årsagen til den følelse jeg havde i kroppen på nuværende tidspunkt? Suk.. Igen..

Ventede i noget der føltes som evigheder, og hun havde stadig ikke banket på døren. Hun hyggede sig vel med sine nye bedste venner.

Ja altså, Harry boede jo nok ikke på værelset selv, men sammen med de 4 andre drenge. Hun måtte jo automatisk have været rendt ind i dem. På en eller anden måde….

 

Harrys synsvinkel:

 

Hun rodede rundt derude. Lød som om hun havde travlt? Havde trådt et par skridt tilbage, og stod nu og lænede ryggen mod væggen. Ventede på hende. Hvorfor ved jeg faktisk ikke?.. Men der var et eller andet over hende. Et eller andet man ikke kunne modstå.

Pludselig gik døren op, og jeg blev revet ud af virkeligheden, da hendes smukke skikkelse forhastede sig ud af døren. Hendes lange blonde hår, var filtret men alligevel faldt det hende ret kønt om skuldrene. Rettede mig op og gav hende et skævt smil.

,,Hvorfor så travl?’’ - ,,Havde glemt at informere min staldpige om mit lille visit hos jer.’’ Hun holdt en pause, og jeg kunne se hendes dybblå øjne blive klare. ,,Hun… hu-’’ men kunne virkelig se at hun skulle tage sig sammen for ikke at begynde at græde. Hun var stoppet op i døren. Støttede sig til dørkarmen.

,,Hey, hey, hey.’’ Tog et skridt imod hende, og lagde mine arme omkring hende. Hun faldt mig om skuldrene og gemte ansigtet mod skulderen. Hendes krop dirrede. At have hende så tæt betød en verden til forskel. Det føltes rigtigt det her. Ægte.

,,Schh…’’ Løftede en hånd og begyndte at age hende over hendes halvtørre hår. Indåndede hendes duft. Sweet. Hun trak sig væk, og så på mig med et mikroskopisk smil. Hendes øjne var rødsprængte. Denne såkaldte staldpige var hvis lidt mere end bare en staldpige…

Hun slog blikket ned, og jeg tog hånden frem, og vippede hendes hage op. Hun lod mig gøre det, men havde lukket sine øjne. – Smilte bare, og tog den ene hånd omkring det violette stykke silke der holdt den flotte medalje oppe. Sænkede den ned over hendes hoved, og hun åbnede nu øjnene, trådte et skridt tættere på mig, og rejste sig op på tæerne.

,,Tak, Harry!’’ – hendes stemme var grådkvalt, men alligevel formåede hun at lyde rolig. Før jeg vidste af det, plantede hun et kys på højre kind, og trak sig væk. Hun samlede sig kort, og tog en dyb indånding, inden hun fortsatte ind i stuen.

,,Det var hyggeligt at møde jer drenge! Ser jeg jer i byen i aften?’’ hendes stemme lød i stuen. – Jeg var blevet stående.

,,Selvfølgelig,’’ havde Zayns stemme lydt, og jeg er sikker på at han smilte selvom jeg ikke kunne se det.

,,Godt. Jeg holder et lille afterparty nede på klubben lige hernede 3 gader væk tror jeg.’’ Lød hendes stemme igen. – Man kunne ikke høre at hun var nede.

Begyndte nu at gå mod døren, og stillede mig midt i den, og lænede mig op af dørkarmen.

,,Og det gælder også dig, Harry.’’ Hun smilte. Falsk vil jeg tro. ,,Helt sikkert!’’ havde Lous stemme stemt i. Smilte til hende, og så hende smile en sidste gang, inden hun gik mod døren. ,,Lov mig det!’’ havde hun sagt inden hun havde lukket døren.

I det sekund døren var lukket, hvilede alles blikke på mig. ,,Hvad?’’ - ,,Ikke noget.’’ Dog lød Nialls stemme ikke så overbevisende, så jeg himlede kort med øjnene, og de grinede nu alle sammen. Fuck da dem!

 

Aimees synsvinkel:

 

Jeg bankede på døren til værelset ved siden af. Kunne endnu engang mærke tårerne presse sig på. Tog en dyb indånding inden døren blev åbnet. Dér stod Lucy. Med opsvulmede øjne, og så alligevel at hårdt og beslutsomt blik. Hun havde grædt. Åååh nej… Det tydede ikke godt. Da jeg skulle til at tage det første skridt ind på værelset snublede jeg selvfølgelig over dørkarmen. For helved hvor er det bare typisk dig Aimee! – Men ikke i dag. Hendes blik var stenhårdt og hun stod med armene over kryds da jeg gik ind i køkkenet.

Bed mig i læben, og fangede hendes hårde blik, og så undskyldende på hende. Hun så bare på mig som havde jeg stået der for evigt.

,,Undskyld!’’

 

_______________________________

 

Nå, det var jo både godt og skidt. Hvad tror I Aimee gør nu? Vælger hun Lucy eller drengene? 

Mon hun overhoved får valget?..

 

xx J

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...