Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3901Visninger
AA

19. Something evil is on my mind

Hun stod og så med vidtåbne øjne op på mig. Kunne svagt ane flere tårer trille ned af hendes kinder. Hvad havde gjort hende så ked af det? Det var jo slet ikke den Aimee jeg kendte. Hun var anderledes. Følsom. Sårbar.. Skrøbelig…

,,Heeey,’’ gik et skridt tættere på hende, stadig med et greb om hendes håndled. Hun så på mig. Op på mig.

Hun var så lille. Gjorde sig lille.

,,Aimee, hvad er der sket?’’ – hun knyttede den anden hånd hårdere om den tot hår hun havde i hånden. Hun svarede ikke, men så ned og et hulk undslap hendes læber.

Hun lænede sig op mod barrieren og kiggede ned i jorden. Hendes øjne så helt slørede ud.

Det måtte være alvorligt det her.

Snart gled hun ned af barrieren og foldede benene op under sig.

Jeg slap hendes håndled.

Hun gemte hovedet ved sine knæ, og jeg kunne se hende ryste. Snart græd hun igen.

Jeg satte mig ned på hug foran hende, og kørte trøstende en hånd op og ned af hendes arm. Hun løftede hovedet.

Hendes smukke øjne var fulde af tårer. Fulde af smerte og sorg.

Hun lænede sig frem, og faldt mig om halsen. Hun gjorde nu ikke skjul på at hun græd, og jeg trykkede hende ind til mig.

,,Han er død, Harry!’’ hendes stemme lød ved mit venstre øre. ,,Sun er død..’’ hviskede hun og brast i gråd igen.

Det kunne ikke passe. Da ikke.. Nej.. Det kunne ikke passe. Var det hans? Totten. Var det det sidste hun havde fra ham? Var det det sidste hun nogensinde ville have af ham?

Det måtte ikke være rigtigt.

Kunne mærke tårerne prikke i øjnene af medlidenhed. Klemte dem hurtigt sammen for at få dem til at blive inde.

 

Hun trak sig lidt væk fra mig. Lod hende gøre det.

Blev dog en smule forskrækket da jeg mærkede hendes læber mod mine. Dog lod jeg hende kysse mig. Ville lade hende vide, at jeg altid ville være der for hende. Som ven..

Eller måske mere end det. For jeg må nok sige da.. Jeg kunne ikke tænke på andet. Andet end hende.

Men nej.. Jeg måtte ikke. Der skulle i hvert fald gå et godt stykke tid. Hvis pressen vidste det.. Urgh.. flere rygter.. mere dårlig omtale..

 

Blev afbrudt i mine tanker, da jeg mærkede hendes rystende læber. Hun gjorde alt hun kunne for ikke at græde. Men tårerne ville ikke høre op.

Jeg trak mig væk til sidst, men kun for at skille hendes ben ad, og tage fat rundt om hende. Løftede hende op.

Hun græd. Lydløst, men jeg kunne mærke hende ryste.

Trykkede hende ind til mig. Hendes hjerte bankede. Kunne mærke det mod mit bryst.

Hun lod gemte sit ansigt mod min skulder, og jeg begyndte at gå mod huset. Hun var jo helt kold.

,,Harry..’’ hun hviskede hvilket fik mig til at stoppe. Vi stod midt i gården. Det blæste en smule.

Vinden tog fat i hendes lange lyse hår, hvilket sendte forkerte signaler rundt i min krop, da hun samtidig samlede benene om mit liv. Det var også startet sådan her tidligere.  

Kunne mærke lysten stige, og bed mig lidt i inderlæben.

Wrong time, Harry!

Stop det!

,,Mhm?’’ mumlede jeg, og fandt hendes øjenkontakt. - ,,Jeg holder ikke ud at sove derinde.. Ikke når…’’ hun holdt en pause og jeg kunne se hendes smukke øjne blive blanke. ,,Når…’’

Hun så ned, og et hulk forlod hendes smukke læber.

Jeg nikkede forstående, og gik i stedet for hen mod min bil. Satte hende ind på passagersiden, og plantede et kys i panden på hende. Hun så bleg ud.

Hendes øjne var røde og opsvulmede, og hendes mascara var løbet som spor ned af hendes kinder.

Jeg tog forsigtigt fat i hendes kæbe, og drejede hendes hoved. Lod en finger tørre hendes udtværede mascara væk, og fandt hendes øjenkontakt.

Hendes øjne var blanke. Fyldt med sorg. Jeg sendte hende et lille smil, mest af alt bare for at gøre et eller andet.

Hun så væk. Ude af stand til at gengælde det.

Snart havde hun foldet benene op under sig, ved at sætte fødderne på sædet. Egentlig var jeg lidt imod det, men det var ligegyldigt, at the moment. Hendes ansigt blev gemt mod hendes knæ.

,,Hey, hey hey…’’ prøvede jeg trøstende, mens jeg satte mig ned på hug, og tog hendes hånd og gav den et lille klem. ,,Det skal nok gå! – Jeg vil være her for dig så længe du har brug for det!’’ jeg blev en smule overrasket over min egen udtalelse.

Det var ikke smart sagt Harry! Du skal snart på tour, og nej.. Det sagde du bare ikke! Hvad tænker du på! Hvorfor kan du ikke tænke klart!?

 

Aimees synsvinkel:

Han tog min hånd, men jeg følte ikke andet end smerte. Sun var død. Jeg havde mistet ham.. Mistet ham..

Ordene blev hængende i mit hoved. Jeg havde mistet ham. Dog brød en lille stemme stilheden.

Jeg så op fra mine knæ, velvidende at mine øjne var grimme, røde og totalt klamme. Men jeg kunne ikke holde det tilbage. Det skulle ud. Nu.. Helst det hele! Jeg hader at græde!

Årh, jeg hader at græde!

Prøvede at smile. Bare en trækning i mundvigen, bare ét lille tegn, men nej.. Der kom intet.

Jeg følte mig tom for ord og andre følelser end sorg og smerte. Og en følelse jeg ikke havde haft længe.

Hans tommelfinger kørte over min hånd, kærtegnende.

,,Hvordan kan du sige det Harry?! Det er Sun vi snakker om! Mit liv er forbi! Slut!’’ – holdte en pause da jeg lige skulle trække vejret, ,,jeg er intet uden ham..’’ hviskede jeg, og lukkede mine øjne. Klemte dem tørre for tårer.

Dog afbrød han mig, hvilket fik mig til at slå øjnene op og falde ham om halsen. Nærmest smed mig ud af bilen. Han sagde han ville være der for mig. Han ville være det så længe jeg behøvede det.

Og lige nu havde jeg brug for ham. Jeg havde brug for en som ham. Eller en bedste veninde, men hun svigtede mig lisom.. Tsk..

Et hulk passerede mine læber, da jeg mærkede hans hænder ligge sig om min ryg. Han trak mig ind til sig. Klemte mig ind til mig.

Klemte næsten luften ud af mig, men jeg var ligeglad. Jeg havde ham. Måske ikke som jeg ville, men han var der. Han var der virkelig for mig.

Gemte ansigtet mod hans skulder, og mærkede ham løsne sit greb og hjælpe mig tilbage på sædet.

Han sendte mig et svagt smil, men igen kunne jeg ikke få mit ansigt til at reagere. ÅRH! HOLD OP!! Jeg ville virkelig smile, det ville jeg virkelig!

Prøvede så godt jeg kunne, og fik da min mund til at gøre et eller andet.. Dog var det et ret akavet smil, hvilket fik Harry til at grine svagt, før han tog fat i selen og lænede sig ind over mig, som et lille barn der ikke kunne spænde sin egen sele.

Men det kunne jeg heller ikke. Jeg kunne ikke noget.

Man skulle tro mine øjne var en slags vandpumpe, for jeg mærkede hvordan langsomme varme tårer gned mascaraen endnu mere ud.

Kneb øjnene sammen, og tørrede dem irriteret væk, efter Harry havde rejst sig for at lukke døren og gå over på den anden side af bilen. Der ar stilhed et splitsekund, og det fik mig til at huske den sorg og de ord der hele tiden kørte på replay i mit hoved.

Kunne igen mærke den slørrede fornemmelse, og tørrede dem arrigt væk idét Harry åbnede døren til den anden side. Han satte sig ind, og så forskrækket på mig, som jeg sad der og gned virkelig hårdt i mine øjne.

Han tog ved min hånd, hvilket fik mig til at hulke.

,,Schh..’’ hans beroligende kropsprog fik mig til at holde op med at kæmpe mod tårerne, og snart gled de bare ned over kinderne. Uberørte.

 

Mærkede bilens motor starte, og lænede hovedet mod ruden. Mine øjne var varme, og jeg var træt. Og jeg havde hovedpine.. Nok fordi jeg havde grædt så meget. 

For første gang slog jeg blikket ned på mine knoer. Dem jeg havde slået så kraftigt med. Knoerne på højre hånd var helt blå og flossede.

Jeg havde virkelig slået hårdt, men det var ligegyldigt.. Smerten forsvandt ikke.

En knude i mit bryst voksede og udviklede sig til endnu et hulk, og snart gemte jeg ansigtet i hænderne.

Mærkede en hånd tage fat i min og så ind i et par grønne øjne. Vi var holdt ind på en resteplads et eller andet sted midt ude i nowhere.

At fange hans øjne fik mig et øjeblik til at glemme mine tanker og sorgen, for at blive erstattet af varme. Men følelsen var hurtigt væk igen.

Jeg så ned i mit skød, og mærkede mine øjne blive varme. Snøftede engang inden jeg mærkede en hånd dreje min kæbe.

Mine øjne var fulde af tårer, hvilket fik mig til at blinke engang. Han var tæt på, og jeg kunne mærke hans ånde mod mit ansigt. Lukkede øjnene. Han skulle ikke pådrages den sorg der brændte i mit hjerte. Han strøg en tåre væk, og jeg klemte kinden mod hans hånd.

Ja, jeg kan nok ikke komme uden om det mere..

Jeg var nok begyndt at få følelser for Harry. Mere end hvad godt var, for han var en popstjerne og jeg var bare en almindelig pige. Måske havde Suns død sat alle mine følelser i gang. Det føles lidt som om de er blevet forstærket. Specielt sorgen… Men det kommer vel ikke bag på nogen..

 

En rar fornemmelse skød gennem kroppen, og rev mig ud af mine tanker. Hans læber presset mod mine. Mærkede pulsen stige, og løftede den ene hånd, og placerede den over hans, på min kind.

Åbnede mine øjne da han trak sig lidt væk.

,,Jeg vil altid være her for dig Aimee! Husk det! Altid!’’ det sidste blev en svag hvisken. Et ægte smil fremtrådte på mine læber.

,,Tak Harry!’’

Han smilede, og startede bilen igen.

Imens vi kørte indhentede sorgen mig igen, og endnu engang mærkede jeg tårerne presse sig på.

Sun var død, og jeg kunne intet gøre for at få ham tilbage.

Åbnede langsomt min knugede hånd, og lod blikket falde på det sorte hår.

Tog en dyb indånding for ikke at græde, men det hjalp intet. Svage hulk forlod mine ellers så stille læber.

,,Schhh, Aimee.. Det skal nok gå,’’ lød hans stemme. Jeg tog mig sammen. Holdte vejret. Kvalte gråden. Hvor var det svært for mig det her..

 

Lucys synsvinkel:

Jeg sad med kameraet. Klar til de kom ud. Jeg havde dog ikke troet han ville være her, men Hallie havde sladret noget om, at hun skulle til London tidligere i dag, og jeg så derfor mit snit til at ligge vejen forbi. Jeg vidste jo godt hvad hun skulle.. Sikkert være sammen med sin nye bedsteven..

Jeg hadede ham. Harry Styles..

Han havde berøvet mig min bedsteveninde, mit lækre liv og ikke mindst alle hendes penge jeg fik lov at bruge.

Svin!

Jeg hadede ham virkelig!!

Ja, I spørger sikkert så; Jamen, vi troede du elskede Aimee!

Ja.. I har ret.. Jeg elskede Aimee. I datid. Lig mærke til det!

Jeg hadede hende mindst lige så meget! Perfekte møgso!

Hendes liv var perfekt! Og ja. Det var vel også derfor jeg ville have hende ned med nakken. Jeg ville have hende til at føle sig som verdens laveste person. Ja faktisk.. Jeg ville gøre hende modbydelig.

Hun skulle mærke den smerte hun selv havde påført mig, ved at vælge mig fra. Og tilfældigvis i morgen, ville det her komme ud, og så vil jeg stå klar som hendes bedsteveninde for at stikke hende i ryggen. Tage hende med i faldet! Det var det hun skulle! Langt ned!

Og hun skulle fanme heller ikke op igen! Ikke engang Harry ville kunne gøre noget. Nope, nix. Never!

Planen var gennemtænkt. Og jeg elskede den! Hæh!

 

Nu skulle jeg bare vente. Vente til hun kom ud.

Jaaa, jeg kan vel godt indrømme at Suns lille skade nok skyldtes mig. Hov. Eller nej.. Jeg brækkede sku ikke benet på det kræ, men hva’ fa’en.. Det ville få hende længere ned endnu at han var død.

Hvor jeg ved fra at han var død? Duurh, jeg så jo lisom den skide lastbil smide ham op i containeren, right? Tsk. *At himle med sine øjne* Så dumme I er! Bitches!

 

Jep. Jeg havde ændret mig. Kommet ud i alt muligt, men jeg elskede det! Bad girl.. That’s me! Og jeg ved præcis hvordan jeg skulle få min såkaldte bedste blonde veninde med på idéen.

Hæh! *At grine ondskabsfuldt* Ej, undskyld, men det er sku lidt sjovt! Hendes liv bliver aldrig det samme igen.

 

***

De trådte ud på gårdspladsen. Underligt nok havde hun svunget benene om hans liv. Hm, what the fuck! Det ville blive godt det her billede! Helt perfekt til pressen! HAH!

Kameraet klikkede engang. Billedet var gemt. Endnu et. Han satte hende ind i SIN bil. Hva’ fanden?

Kald mig jaloux, jeg er ligeglad, for det er jeg ikke! Jeg har en kæreste! En dejlig en! En der får mig til at glemme mine problemer, så luk røven!

Durh!

Bilen startede. Hvor skulle de hen?

Lagde mig hurtigt ned i mit skjul i en rusten spand til bil, og ventede på de var kørt forbi. Satte mig herefter hurtigt op og kørte efter dem. De drejede ind på en resteplads, og jeg valgte at holde ind til siden, da Han nok parkede bilen. Ja.. Han er, I ved nok.. Ham der starter med H.. Ja.. Jeg kan ikke udstå hans navn!

Sprang ud af bilen med kameraet om halsen og spurtede hen til nogle træer jeg hurtigt gemte mig bag. Heldigvis for mig parkerede han bilen lige ude foran mit træ.

Jamen, Harry, jeg kunne give dig et kys! Du er en skat! Gør mit arbejde meget nemmere!

 

De sad sammen. Hun græd. Jeg var ligeglad. Stod og studerede dem gennem linsen og ind gennem forruden.

Klik

BILLEDET!!!! HAH! Det var perfekt!! Ville helt sikkert give ham problemer og hyle hende ud af den. Jeps. Perfekt.

Studerede det lidt. Hva Saaaatan? Kyssede de?! VAR DE SÅ?!

BAAM! Endnu bedre!

Frydede mig ved mit perfekte mesterværk og bevægede mig tilbage til rustbunken og satte nøglerne i.

Jeg glædede mig til at se forsiderne på alverdens blade i morgen! HAH!

At ramme Aimee var mit mål.. Men at ramme Harry var klart en bonus jeg ikke ville sige nej til! 

____________________________________

 

Først og fremmest: UNDKSYLD!!!! for ALT for lidt aktivitet! Sorry, sorry, sorry! Men har haft en del at se til, så derfor kommer der et nyt kapitel nu. UNDSKYLD!

Jeg lover jer, at der ikke vil være så meget inaktivitet igen! Sorry!

 

et lidt kort kapitel, men jeg skal lige igang igen. Hvad synes I om Lucys plan? Og vil det lykkedes hende at trække dem begge med i faldet? Når hun overhoved at sende billederne til pressen?

Let me know!

Hope you like!xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...