Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3913Visninger
AA

4. SMILE! 1 more week!

Ja! Yayayayayay!!! KUN ÉN UGE TILBAGE!!? Om jeg er spændt, neeeej da.. Hvor har du den tanke fra? 

Mit glædesudbrud? Ahah! Det tænkte jeg nok! 

Men jeg er ikke spændt.. Jeg er HERRE nervøs! Åh Gud.. Hov.. Nu ham igen?.. Jeg må stoppe med at blande ham ind i det her. Han er jo li'som bare en fiktiv person nogle kloge mennesker fandt på for et par 1000 år siden. Tsk! Ikke andet! Eller.. 

UNDSKYLD GUD! Jeg mente ikke et ord af det der! Tilgiv mig, og straf mig ikke! 

 

Hvad er det jeg laver? Taler med mig selv? Hele tiden? Hvor er Lucy? Hvor er jeg? Hm?. 

 

Bliver hårdt og brutalt hevet ud af mine weirdo tanker, da jeg endnu engang er en smule uopmærksom, og vader lige ind i muren, omkring 25cm fra der hvor døren reelt set sidder.

Træder et skridt tilbage og ømmer mig lydløst over smerten. ,,Forbistrede murstensvægge!" mumlede jeg kort. Dog med lukkede øjne og stampende fødder for at få smerten hurtigere væk. Men hvorfor er det lige man gør det? I don't get it? Det er jo li'som ikke fordi smerten forsvinder fordi man hopper lidt rundt som en kylling uden hoved. Heeh. Underlig tanke der...

Får dog en underlig fornemmelse , da jeg kan mærke et blik i nakken og vender mig langsomt rundt. Lucy står der, med et stort flabet smil. Hun skal lige til at åbne munden med en spydig kommentar, men jeg kommer hende i forkøbet.

,,Don't!" Stemmen er hård. Hårdere end jeg egentlig ville have den til. Hov. Skævede kort til Lucy der stadig stod med et bredt grin. ,,Ja, det gjorde ondt!" Forsikrede jeg hende om og så igen ligeud, inden jeg ømt støttede panden mod murstensvæggen. Min bedste ven! Hm, not! Hvorfor kunne den rådne dør ikke også bars være lidt bredere!? Aaaauv, ffs!! Dumt Aimee, dumt!

Du er bare en skovl! Endnu en bule, og den er du selv skyld i. Igen.. Suk

Forbistrede lortedør! HVORFOR?! Trælst altså. 

Kneb øjnene endnu mere sammen, da jeg endnu engang gik ind i væggen af ren hysteri, og denne gang fik jeg overbalance og satte mig lige lukt på brostenene. Aaaauv for helvede!! 

Denne gang kom Luce mig da også til undsætning.. Dog havde det været lidt mere trøstende hvis hun ikke havde været så flad af grin. 

,,Ved du hvad, A?" Spurgte hun halvtkvalt i sine latterudbrud, mens hun hjalp mig op igen, ,,Du kan gøre en hver dag perfekt!" 

Godt nok havde jeg ekstremt ondt i hovedet, men jeg stirrede nu vantro på hende. - Dog med begge hænder placeret på panden. Jeg burde bære en hjelm konstance for ikke at komme til skade. 

,,Og hvad mene du så med det?" Spurgte jeg med lettere smerte i stemmen. Hun lyste op i et smil efter slutningen på hendes latterudbrud, hvilket jeg bestemt ikke synes var særlig sjovt.. 

,,Dig og dit blonde hår.. Du er vidst en af grundene til at blondiner holder deres image," svarede hun smilende. 

Hm, tak... I guess?

Dog gengældte jeg hendes smil og gik med hende ind i stalden. Og ja! Denne gang gik jeg IKKE ind i den lorte dør! 

Skulderklap til moi!

 

Rystede kort håret løst af den mellemhøje hestehale jeg havde sat op, og lod det lange blonde hår falde mig rodet over skuldrene. Det var næsten helt ned til kanten af mine ridebukser. Meget langt.. Og lyst.. Og ikke farvet.. Og så uredt. Og ja.. Jeg ELSKEDE det! Et kort smil fadede hurtigt ud, da jeg nu mærkede eftervirkningen efter min lille hovedrystning. 

Ååårh.. En hovedpine trængte sig på. Gjorde det svært for mig at tænke. Lukkede det ene øje og prøvede at 'klemme' smerten væk. 

Men med et øje ser man altså ikke så godt, og selvfølgelig snupler man over en strigle der lagde på gangen lige uden for Suns boks. Typisk! Nu så jeg jo dum ud igen! Det var da utroligt. Kiggede mig rundt efter Lucy, men hun var ikke at se.. Pyyh.. Det så hun heldigvis ikke. 

Det er nok nervøsiteten der spiller mig et puds. Men jeg burde jo snart være vant til det. Burde jeg ikke? Hm.. Det synes jeg, at jeg burde. Ej, stop. Du tænker for meget..

 

Magen til blondine... Altså helt ærligt.. Måske burde jeg farve håret brunt! Så snød jeg dem lidt i hvert fald, men så nej alligevel.. Det ville nok bare være lidt trælst at se på i længden og,- 

Et puf stoppede de evindelige tankebaner. For et par store mørkebrune øjne så nu uskyldigt på mig. Og jeg kunne ikke lade være med at smile. En mule strejfede min kind, og inden jeg vidste af det, havde Sun nu taget fat i min tynde softschell-jakke og hevet mig over til sig. - Sødt!!

Jeg krammede hestens store sorte hoved, og gav først slip da en tiggende mule søgte mig mine lommer. Hah! Sun din bisse! 

Lod hurtigt hånden dykke ned i en af de mange lommer i den lysebrune Wellensteyn-jakke og fandt et stykke sukker. Han tog glædeligt imod, og tiggede blot efter mere, da Luce kom gående hen ad gangen, mod mig. 

 

Harrys synsvinkel: 

 

Der var nu mindre en enkel uge tilbage til det store show i stadionet til OLs store åbningsceremoni og jeg glædede mig. At være her sammen med mine bedste venner, var det bedste jeg vidste. Også selvom 3 af dem havde damen med. Lou, Liam og Zayn. Men det gjorde mig nu ikke så meget. De var jo så søde alle sammen. Og utrolig smukke! Men schh! Det siger vi ikke til nogen. Blink.

Men jeg var ikke den eneste uden dame. Niall sad, som mig, helt selv. Eller.. Vi sad ved siden af hinanden. Zayn sad i den ene ende af den ene sofa med Perries kønne ansigt kiggende op på sig. Hun havde lagt hovedet i hans skød. Lou sad hånd i hånd med Eleanor og kørte roligt og kærtegnende tommelfingeren frem og tilbage over hendes hånd, mens hun lænede hovedet mod hans skulder, og Danielle sad på gulvet mellem Liams ben, men hans arme hvilende over begge hendes skuldre. 

Suk.

Jeg savnede at have en pige at holde tæt, men det var bare ikke lige for tiden. Single igen. Hm. 

Niall tænkte nok det samme. Så jeg var da i det mindste ikke alene om tanken. 

Slog dog mig selv ud af tankerne og focuserede på fjernsynet der kørte i baggrunden. MTV.. Reklamer.. Wee...

Not..

 

Rejste mig fra sofaen og hentede programmet for selve ceremonien vi havde fået af OL-komitéen. Vi skulle på omkring kl 23. Sent, men derfor ville det stadig blive fedt! 

Lod hurtigt blikket skimme de engelske deltagere. Dog faldt blikket over en person hvis alder ikke var som de andres. Aimee Watson. Jeg havde hørt efternavnet før, men fornavnet var mig ukendt.

Nysgerrigt lod jeg blikket skimme hvilken sportsgren og disciplin hun skulle udøve. Det kom mig dog som et chok da der stod at hun var 'Equestrian - Dressage'. Overhoved ikke noget jeg havde sat mig ind i. Var det ikke noget med heste? Hm, spænende!

Lagde programmet fra mig, og fandt min telefon frem. Låste hurtigt den sorte iPhone op, og straks var Safari åbnet. 

I søgefeltet blev der skrevet Aimee Watson. Jeg ville finde ud af mere om denne deltager. Hun var trods alt snart 17 år yngre end de andre i hendes disciplin. 

Billeder af en smuk lyshåret pige dukkede op. Nej, ikke smuk. Man kan ikke beskrive hendes ydre. 

Jeg gik videre og fandt en artikel om hende og hendes passion. - Sin nye hest, der åbenbart bar navnet Sunset. Eller ny og ny. Det var nok en gammel annonce. 

Spærrede dog de flotte grønne øjne op, da en ca.-pris var opgivet i artiklen. De havde næsten givet 1 million euro for hesten. ,,Hooold da op!" Udbrød jeg uden at tænke over at alles opmærksomhed med ét var tilfaldet mig. 

,,Hvad så?" Spurgte Niall interesseret og lænede hovedet ind over min telefon og læste navnet, ,,Aimee Watson... Hvorfor siger det efternavn mig et eller andet?" Straks begyndte drengene, og pigerne for den salgs skyld, at diskutere hvor navnet var fra. Jeg sad bare og læste videre på artiklen. Hun var åbenbart ret god. Udtaget til Olympiaden efter blot 1 års samarbejde. 

 

Pludselig stoppede deres diskussion, og Niall så på mig med et skeptisk blik. ,,Hvorfor kiggede du egentlig på det?" Spurgte han med et drilagtigt smil. Og de andre stemte i. 

,,Ja, prøv da lige at se på hende man!" Svarede jeg til mit forsvar, og viste ham det billede jeg selv var faldet over. ,,Holy..." Var det eneste der brød hans læber. Og straks ville alle se. Efter billedet var nået hele vejen rundt, sad alle bare og stirrede på mig. 

 

,,Hazza, helt seriøst.. Hvorfor sidder du og glor billeder af hende?" Spurgte Niall igen, og de andre sad og så interesseret på mig. Afventende..

,,Eeehm.." Startede jeg. ,,Hun skal repræsentere UK ved olympiaden" svarede jeg kort. 

,,Oooog?" Lød Zayns stemme. 

,,Og hun er tilfældigvis kun 18 år." Et smil formede sig ud af en trækning i den en mundvig, da de bare nærmest åndede lettet op. Hvilket forvirrede mig lidt. ,,Og selvfølgelig skulle du lige tjekke hende ud," lød Lous stemme, dog hurtigt fulgt af et grin, som de andre delte med ham. 

,,Selvfølgelig! Hvad havde du regnet med?" Og så grinede de alle sammen, inklusiv mig, endnu engang. 

Det kunne godt gå hen og blive spændende det her. Hende måtte jeg møde! Udseendet fejlede i hvert fald ikke noget. Nu var det så bare om personligheden var iorden og ikke bare sådan en bitch der ikke gik efter andet end Fame og penge. Men hvorfor skulle hun det, når hun sandsynligvis havde penge nok? 

 

Som den tankelæser han var, udbrød Niall pludselig: ,,Ja, nu må vi se hvem der er hurtigst til at fange hendes opmærksomhed!" - ,,Hvis I overhoved støder ind i hende" brød Liam drillende ind. 

Men det kunne han lige tro. 

Jeg så frem til at møde hende. Der var bare en uges spænding inden det var aktuelt. Og det skulle jeg nok sørge for det blev!

 

______________________

 

Det er nok lidt kedelige kapitler her i starten, men det de skal lige rende ind i hinanden, og det skal bare sidde lige i skabet! Hæh. 

Kom gerne med konstruktivt!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...