Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3905Visninger
AA

5. Sick and tired of being so damn nervous!

Aimees synsvinkel: 

Så var det i aften.... I aften jeg fik mit livs største oplevelse! Vildt.. 

Gik nervøst frem og tilbage på staldgangen. Sun stod og var ved at blive gjort fin af Luce, mens han fulgte mine bevægelser med hovedet. 

Årh! Jeg var nervøs! Og det kunne Luce nok også godt mærke..

,,Slap nu af, A" sagde hun med en sådan ro i stemmen der var lige til at gøre mig total bims.. Hvordan kunne hun være så rolig? Jeg fattede det ikke!?

,,Men hvad nu hvis vi ikke engang går gennem dyrlægen?!" Blev mit svar, mens jeg stoppede op, og så på hende med et nyttesløst glimt i de flotte blå øjne. Hun rejste sig fra jorden, hvor hun havde været i færd med at vikle transportudstyr på Suns dyre ben. 

Jeg sukkede opgivende og begyndte igen at gå rundt. Jeg havde efterhånden flere små buler i panden af at gå ind i den forbistrede dør!.. Årh! Kan I fornemme det? Fornemme min inderlige kærlighed til den dør der? Nej? Det kan jeg da ikke forstå! Jeg elsker den! 

Not....

Pludselig mærkede jeg dog en hånd på min skulder, og jeg vendte mig øjeblikkeligt om. Der stod Luce med de mest rolige øjne og så på mig. Jeg lod armene falde hende om halsen, og hun strøg mig trøstende på ryggen. ,,Det skal nok gå, A!" Startede hun sætningen, og klemte mig hårdere ind til sig, ,,Jeg er her for dig!" Hendes mumlende rolige stemme fik mig til at slappe lidt mere af. Hun lød så overbevisende. Og det var bestemt hvad jeg havde brug for.

Tog en dyb indånding og begyndte så at løsne taget om hendes skuldre. 

Hun smilte og jeg smilte tilbage. - tog dog endnu en dyb indånding inden jeg roligt gik over mod Sun for at hjælpe med de sidste ting. 

 

,,Er det hele klart?" Halvråbte jeg over gården foran stalden til Lucy der kom gående med en sidste pose. Hun vendte tommelfingeren i vejret, og jeg smilte tilbage som tak. 

Trods OL-stalden ikke var så langt væk, havde jeg stadig besluttet at vi skulle tage den store sorte hestetransporter. Mest bare fordi jeg kunne være HELT og aldeles sikker på at det hele var med. Jaer, jeg ved det. Jeg kan godt lide at have overblik og kontrol. Sorry, men sådan er jeg altså bare. Kontrol + overblik er ofte = kaos.. Yup.. Og det frustrede mig, at jeg ikke altid havde det hele hvor jeg ville have det. 

Tog endnu en dyb indånding, da jeg så Luce gå med Sun op ad rampen i det kamera der var sat op i selve transportrummet. Nu var der ikke mange minutter til at vi skulle afsted.. Med hænderne plantet på rettet i den store lastbil, så jeg nu hvordan Luce roligt og selvsikkert lukkede rampen. Nu var der ingen vej tilbage, og jeg drejede nøglen i monstrummet, og ventede nu blot på at Luce ville åbne døren til passagersiden. Hun var virkelig god for mig at have, når jeg var så nervøs. Hendes rolige ydre påvirkede mig positivt. 

Dog kom det lidt bag på mig, det ikke var passagersiden der blev åbnet til. Roligt og selvsikkert tog hun fat i min hånd og trak mig roligt ned fra førersædet. Et forvirret udtryk lyste uhæmmet ud af de smukke blå øjne, men hun grinte kort og snart bevægede hendes læber sig. Dog kom der ingen lyd.. Snart var det hele sort, og det sidste jeg mærkede var et par gribende hænder inden mit hoved ramte jorden. 

 

En usædvanlig stram hovedpine fulgte mig da jeg slog øjnene op. En motor lød svagt i baggrunden, og snart opdagede jeg hvor jeg var. Lyden, følelsen, usikkerheden alt. Jeg bed mig kort i læben, inden jeg roligt rejste mig op. Dog ikke roligt nok, da jeg mærkede et slag i hovedet. Tog øjeblikkeligt begge hænder til hovedet og klemte begge øjne sammen, da jeg lagde mærke til en hylde der sådan set sad hvor den altid havde siddet.. Auuv!! 

Åbnede langsomt det ene øje og skulede til hylden. Hvis du vil beholde bare lidt af dine hjerneceller må du hellere holde op med at slå hovedet ind i alting, Aimee.. Husk lige at se dig for næste gang! 

Mærkede hurtigt den samme hovedpine snige sig ind på mig igen med fornyet kraft inden en stemme lød i førerkabinen: ,,Er du okay, A?" Jeg nikkede, men stoppede hurtigt igen. Dumt Aimee.. Hun kan jo ikke engang se dig!.. Så dum du er!

Begyndte at gå mod førerkabinen og åbnede 'døren' derudtil, dog stadig med begge hænder plantet på det nu ømme sted.. Næste gang Aimee.. Så tager du altså en hjelm på!!

Åbnede døren, og følte et kortvarigt blik på mig. ,,Næsten.." Blev mit svar, og et smil mødte mig. Lyden af lastbilens motor gjorde mig nervøs.. 

,,Hvad skete der?" Fik jeg tvunget mig selv til at spørge selvom hver og en bevægelse fik mit hoved til at trække sig sammen af smerte. Lukkede kort det ene øje og klemte det hårdt sammen. ,,Du besvimede." Lød et roligt svar. Mhm.. Og? Havde jeg lyst til at spørge, men gjorde det ikke da det ville forårsage for meget smerte. 

Men som den tankelæser hun var, svarede Luce bagefter: ,,Og slog hovedet mod jorden." Hendes stemme lød en smule bekymret, og hendes blik ligeså. Dog holdt hun blikket på kørebanen, hvilket jeg var taknemmelig for.

Lod nu en hånd køre gennem det blonde og uredte hår. Mærkede kort en tør skorpe. Tog øjeblikkeligt hånden ned og kiggede på den, mens en rød væske langsomt fordelte sig mellem de mange hudceller. Kvalme begyndte at trænge sig på, inden jeg egentlig begyndte at indse hvad det var. Spærrede øjnene op og så bare på det røde væske indtil jeg stormede ud til mikroskopiske spejl der var i living-delen i lastbilen. 

Et forfærdeligt syn mødte mig. Jeg havde jo blod i hele panden!? Jeg stod paralyseret et par sekunder inden jeg mærkede hovedpinens snigende virkning.. 

Årh hvor havde jeg det bare dårligt! Med blod i fjæset, hovedpine og uglet hår. Fik hurtigt fat i en hårbørste og startede det sted. 

Satte pænt det blonde hår op i en løs hestehale inden jeg fandt en klud og vaskede det indtørrede blod væk fra panden. 

Åh okay! Heldigvis var der intet at se. Hvilket jeg var utrolig taknemmelig for! Det var trods alt i aften jeg skulle gå ind som en af de første i selve indmarchen. 

Bare tanken gjorde mig svimmel. Satte mig ned på en skammel der stod ved siden af spejlet, og lagde en hånd på min pande. Brændende varm.

Hvorfor havde jeg det sådan? Hvorfor var det så svært for mig at glemme min nervøsitet. Ligesom jeg plejede. Jeg havde jo startet store stævner før. Hvorfor var det her anderledes?

 

Rejste mig langsomt fra skamlen, og begyndte med små skridt at gå ud til Luce, det kørte forholdsvist langsomt i forhold til trafikken. Men hun var heller ikke helt vant til at køre med så stort et køretøj selvom hun havde kortet til det. 

Et lidt bekymret smil havde klistret sig til hendes læber. 

,,Er du okay?" Hendes stemme summede i mit hoved. Den varme stemme hun havde, blev bare til en smerte i mine ører. 

,,Ikke rigtig..." Svarede jeg hende, og blev en smule overrasket over hvor hæs min egen stemme havde lydt. ,,Så gå ind og sov igen, A" havde hun sagt. ,,Vi er fremme ved OL-byen om omkring en times tid."  Nikkede kort og lukkede øjnene af smerte. 

 

Eftervirkningen på det her besvime-noget blev meget tydelig da jeg havde lagt mig ned i den seng, jeg vågnede op i. Måske skulle jeg lade være med at slå hovedet ind i alting? Hm... God plan! Og så bare slippe af med den her trælse nervøsitet! Tog en pude, og pressede over mit eget hoved, og blev straks lidt mere klar i hovedet, da mørket samlede sig om øjnene.

Roligt blev tankerne svagere og til sidst faldt jeg da også i søvn. 

 

Harrys synsvinkel:

 

Så var det idag. Idag drengene og jeg skulle udføre en live performance for utrolig mange mennesker fra alle dele af verdenen. Utroligt at tænke på at introceremonien ville blive fulgt af næsten hele verdenen.. Pyh. Sommerfugle begyndte at flyve rundt i maven ved tanken. 

Dog formede et smil sig af den ene mundvig, da jeg tænkte på den lyshårede pige, Aimee Watson, jeg havde fundet meget mere ud af via nettet. Jaer okay. Jeg var måske lidt stalkerlike, men fuck det! Hun var, og er sikkert også, utrolig smuk. Især på det billede jeg havde vist drengene. 

De gik da også rigtigt og drillede mig en smule med det. Specielt Lou. 

En hovedrysten gjorde det ud for min mening om dette, da jeg nu gik med drengene ned ad en tilfældig gade for sidste gang, inden vi skulle på scenen. Lod roligt en hånd kører gennem håret og satte det som det skulle. Vi blev da også opdaget af et par fans på gaden, der spurgte om autografer og et billede. Det var vel heller ikke så svært at overse os, som vi kom gående i en samlet flok. Smilte ved tanken, men blev revet ud af dem, da Liams mobil ringede. 

Han tog den. Det var åbenbart vores manager der bad os gå tilbage til hotellet og gøre os klar. Klokken var nu også snart 6 og vi skulle på kl 23, og hvis vi alle 5 skulle nå at gøre os klar, ville det da også tage tid. Smilte til Liam da han, som den første, vinkede en taxa hen. Snart mærkede jeg en arm i siden, og så op i et par blå øjne. 

,,Hvad tænker du på?" Lød Lous stemme, og et bredt smil bredte sig på hans læber. 

,,Ikke noget," startede jeg. ,,Jeg er bare spændt på i aften," sagde jeg og smilede. Godt nok var det jo ikke helt det jeg tænkte på, men hvordan jeg tilfældigvis med vilje kunne rende ind i denne kønne pige. Men det behøvede han jo ikke at vide. Hæh.

Dog mødte der mig et skeptisk blik, inden et grin brød det. ,,Haha, ja den er god med dig!" Udbrød Lou, inden han viftede endnu en taxa hen. Jeg grinede med ham, og tog fat i dørhåndtaget på taxaen. 

 

Aimees synsvinkel:

 

Jeg vågnede op med et sæt. Sveden drev af mig, og det var næsten mørkt udenfor. Dog var der lys på den anden side af døren. Vi holdt stille, og jeg kunne høre lyden af et fjernsyn. 

Sukkede kort inden jeg roligt lagde mig tilbage i sengen igen. Snart kom hovedpinen igen snigende, og jeg dækkede hovedet med puden for anden gang. Dog ikke særlig længe før det gik op for mig hvor det egentlig var jeg lagde, og hvad det egentlig var jeg skulle. 

Rejste mig op fra sengen så hurtigt, at det svimlede for mig endnu engang. Satte mig ned og tog mig til hovedet. Auv.. 

Lukkede øjnene, og åbnede dem langsomt igen, før jeg tog mig sammen og gik hen mod døren. 

Tog fat i håndtaget, og trak ned. På den anden side sad Luce klar til ceremonien. Hun ledte sin opmærksomhed væk fra det kørende fjernsyn, og så på mig. Dog fik hun er forskrækket ansigtsudtryk da hun så hvilken tilstand jeg var i. ,,Har vi ikke nogle panodiler?" Lød min stemme. ,,Jeg har det virkelig dårligt." - Som om jeg var blevet sparket i hovedet af en hest. Kender I den talemåde? For det gør altså ondt! Eller.. Jeg har ikke selv prøvet det, men har set andre blive sparket i hovedet, og det ser bestemt ikke rart ud.. Auv! Aimee, du tænker for meget til hvad dit lille hoved kan rumme.. Årh mit stakkels hoved! - ,,Jov, selvfølgelig, A!" Blev hendes svar, og hun styrtede ud mod badeværelset - ,,Jeg forresten installeret Sun i hans stævneboks og sørget for ham," sagde hun idet hun kom tilbage med et pilleglas og et glas vand. ,,Taak Luce!" - ,,Ingen problem!" Hun prøvede at smile lidt, og jeg gengældte det kort, før hovedpinen tog rigtig fat igen. Men jeg ville ikke droppe ceremonien! Den oplevelse vil jeg sku ikke være foruden! Og sådan er det fanme bare!! INTET kunne holde mig fra den oplevelse. Om jeg så skulle bæres hele vejen rundt, så VILLE jeg med!!

,,Hvad er klokken?" Spurgte jeg efter jeg havde slugt pillerne. Den bitre smag af syntetiske piller fik mig til at rynke lidt på næsen. Føj! 

,,Kvart i 6," Svarede hun med et smil på læben. ,,FUCK!!" - jeg havde travlt! Faktisk ikke kun lidt travlt, men RIGTIG RIGTIG RIGTIG meget travlt!! Faktisk så travlt at-... Bare stop dig selv og kom igang ffs!! 

 

Rejste mig øjeblikkeligt fra stolen, og glemte alt om hovedpine, nervøsitet , Luce, ALT!. Jeg styrtede ud på badeværelset og skruede øjeblikkeligt rundt på brusernes blandingsbatteri. Kunne høre en latter i baggrunden, og smilte bare. Jeg havde skisme travlt! Smed alt tøjet, og skulle lige til at gå ind i badet, da en smerte bredte sig midt på panden. Årh forhelved!! ,,Aauv!!" Skreg jeg og tog mig til panden. 

En stemme brød mine små vredesudbrud. ,,A, er du okay?" Lød Luces bekymrede stemme. Hvad tror du selv, havde jeg virkelig lyst til at råbe, men det ville være ekstremt uhøfligt, så i stedet kom jeg bare med kommentaren: ,,Forbistrede væg!!" nærmest som en råben, og kunne nu høre en latter fylde hele bussen! Eller.. Bus var det jo ikke, men det er vidst også en talemåde.. Tror jeg, ja jeg gør! Eeh.. Never mind..

For helvede Luce.. 

Kunne da heller ikke selv lade være med at grine, og lod nu hænderne falde ned langs siden, mens jeg nu fandt vej til bruserens åbning. Læg lige mærke til at jeg denne gang, IKKE gik ind i en væg!! HÆH!! Mental skulderklap til moi! 

 

Da jeg var færdig, suste jeg ud og redte mit hår, satte det op i en høj, men løs hestehale. Selvom jeg havde sat håret op, gik det mig stadig til midt på ryggen. Åååårh jeg elskede det hår! Hurtigt, men sikkert lagde en hurtig makeup. Lidt mascara og lidt rouge måtte kunne gøre det. Jeg ville jo ikke ligne en total skinnede Barbie, hvis jeg nu skulle være så heldig at rende dem! Og jeg tror godt, at i ved hvem dem er. Blink! Hihihiii!! 

Stop Aimee.. Bare stop.. 

- Sorry..

 

Snart var jeg da også klar med det tøj alle britiske olympiadedetalgere skulle have på til ceremonien. Ikke fordi det var noget særligt, så jeg havde gjort lidt ved sammensætningen, så det kom til at se lidt mere stylet ud. Hvid t-shirt med Union Jack på ryggen og mit navn lige over brystet. Og et par mørkeblå bukser der matchede den softschell-jakke der ligeledes havde Union Jack på ryggen, og mit navn lige over brystet. Jeg havde brugt en blå elastik til håret, bare for at få lidt kontrast, og wupti!! Lige i skabet du! 

,,Wauw!" Udbrød Luce da jeg kom gående ud fra mit værelse i lastbilen. Smilte stort til hende, og drejede en gang rundt. ,,Hvis det ikke havde været fordi jeg vidste bedre, ville jeg tro du skulle imponere nogen!" Hun smilte og jeg gengældte det. Men hun vidste jo heller ikke hvad jeg havde tænkt mig. Jeg skulle gøre indtryk! Indtryk på One Direction som jeg nok tilfældigvis med vilje godt kunne 'komme til' at rende ind i. Der er jo en bagtanke med det hele! Hæh!

Smilte ved tanken, inden jeg tog Luce under armen, og snart var vi afsted mod den arena selve ceremonien fandt sted i. En taxa holdt og ventede på os, da staldene lagde forholdvis langt fra arenaen, men det gjorde mig ikke noget. Sommerfugle begyndte at flyve rundt i min mave, og jeg smilte ved tanken. Nu ikke noget med dumme blondinekommentarer når du nu render ind i dem, vel Aimee?! Lov dig selv det!! Hihi! Lig lige mærke til jeg sagde NÅR og ikke HVIS! Ej, men det ville være like a dream come true, hvis det skete! Nu måtte jeg jo nok hellere bruge hovedet, og tænke inden jeg snakker. Tror I ikke også at det ville være en pænt god idé? Arh, underordnet Aimee! De gider sku da ikke høre på dig og dine små samtaler med dig selv. Hih! Bare stop det... Fnis.. - Sorry.. Igen..

 

Det ville blive stort det her. Helt uforglemmeligt!

 

______________________________

 

Håber virkelig I synes om min fortællerteknik! Giv gerne en kommentar om hvad I synes indtil videre! Det ville gøre mig rigtig glad! Og så lige det næste kapitel der.. Det kommer imorgen, for jeg ooooorker simpelthen ikke skrive mere idag, men det kommer! Det lover jeg!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...