Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3904Visninger
AA

7. Jealous?

Hun stod måbende foran mig. Hendes skeptiske ansigtsudtryk bevidnede at hun ikke troede på mig. 

,,Du har hvad?" Var det eneste hun fik sagt. Jeg smilte af hendes kommentar. Altså helt ærligt. Var hun døv? 

,,Jeg. Har. Fået. Harry. Styles'. PRIVATE!. Mobilnummer.''- og så endda af ham selv. Sagde ordene med en stemme der næsten blev kvalt i glæde. Hun stod bare og så dumt på mig. ,,Eehm.." Var det eneste hun havde sagt. Hvilket faktisk undrede mig lidt. Der var ikke engang et smil på hendes læber. Hm pyt. Hun var nok lidt chokeret. Det ville jeg nok også blive hvis hun kom med sådan en nyhed der altså...

 

Lucys synsvinkel: 

 

Jeg så forstenet på hendes smukke ansigt og nærmest forbandede hendes kønne ydre! Hendes smukke meget lange blonde hår, hendes øjne, hendes krop, alt bare ALT var perfekt på hende, og for første gang følte jeg et stik af jalousi. Hun havde fået et mobilnummer af en fyr. Men ikke hvilken som helst fyr. Harry fucking Styles! Hvorfor var det ikke mig? Jeg var da lige så perfekt som hende. Var jeg ikke? Hvorfor havde jeg det sådan? Jeg burde være glad på hendes vegne. Hun havde muligvis fået kontakt med en af verdens største stjerner, og det var jo utrolig fedt for hende! Men jeg kunne ikke føle den medglæde der altid var mellem os. Hvis medglæde overhoved er et ord? Vi plejede at være som 2 dråber vand, og nu synes vi at være så fjerne som ild og vand? 

Jeg var ikke vant til denne følelse og blev revet brutalt ud af mine spekulationer, da A's stemme brød stilheden. ,,Er du slet ikke glad på mine vegne?" Spurgte hun med sin fantastiske stemme. Årh det var da til at brække sig over, så perfekt hun var! Lod de mørkebrune øjne fange øjenkontakten og lyste op i fake smil. ,,Selvfølgelig er jeg det A, jeg skal nok bare lige vænne mig til tanken om at min bedste veninde har en celebretys telefonnummer." Jeg mente ikke et ord af det jeg sagde og det skræmte mig, at jalousi kunne gøre så meget ved forholdet mellem mig og Aimee...

Hvis de nu kom godt ud af det sammen, ville jeg jo bare blive ditchet. Og så kan det godt være at Aimee ikke troede på det, men jeg er næsten sikker på at det er det der kommer til at ske. Et lydløst suk blev skjult under endnu et faked smil. 

Jeg burde være glad. Det burde jeg virkelig.. Men hold kæft det var svært! Jeg var vant til at beholde hende for mig selv. Hun havde jo ikke haft noget med nogen i flere måneder. Og det måtte gerne fortsætte sådan! 

 

Aimees synsvinkel: 

 

Hun stod der bare. Sagde ingenting. Stod der bare. Så på mig med et tomt blik. Der skete intet. Var hun slet ikke glad på mine vegne? Hvorfor kunne hun ikke glæde sig lidt over min succes? Hendes falske smil var nemme at gennemskue. Det havde jeg kendt hende for længe til. Hun kunne ikke skjule noget for mig! Eller kunne hun? Jeg følte mig pludselig usikker på hende. Jeg kunne ikke finde rundt i situationen. Men det var vel ikke noget nyt. Stod stift og så på hende, men valgte at slå tankerne ud af hovedet. Selvfølgelig var hun glad på mine vegne! Tsk Aimee!! Du er sku da en dårlig veninde hvis du tænker sådan om din bedste veninde! 

Løsnede hestehalen og rystede hovedet en smule. Det smukke platinblonde hår, der gik mig til hofterne, faldt pænt om skuldrene. Tykt, ja. Men gosh jeg elskede det! 

,,Synes du jeg skal ringe til ham? Skrive måske? Årh Luce! Hjælp mig!" Så på hende med de største hundeøjne jeg kunne lave.

Et smil bredte sig, og denne gang var det ikke falsk. ,,RING DA TIL HAM!" Havde hun nærmest halvråbt. ,,Nu?" Min stemme lød mere overrasket og træls end jeg havde håbet på. Du skal da også bare udstille dig selv som dum, Aimee.. Jaja, det gør du bare... No problem.. Du er efterhånden ret øvet i det der… 

,,Nej sku da! Vent til imorgen! Lad ham leve i uvisheden!" Havde hendes stemme lydt med en lusket bagtone. Haaaah! Dét var en god idé! 

Grinede kort, og faldt hende om skuldrene i et kram.

 

Harrys synsvinkel: 

 

Så var det gjort. Hun havde fået mit nummer. Og så kunne jeg bare vente i spænding. Ville hun overhoved ringe? Var det skræk eller overraskelse jeg havde set i hendes smukke øjne da hun havde opdaget noten med mit mobilnummer? Hmm..

Svært at sige.. 

Begyndte at gå tilbage mod VIP tribunen og straks da Niall så mig, rakte han en hånd i vejret. Hilsende. Jeg smilte bare og straks var alle drengenes blikke på mig. Fulde af forventning lyste deres øjne af nysgerrighed. 

De stirrede næsten, men jeg sagde intet.

,,Harry!!" Lød Louis' stemme, - ,,Mhm?" - ,,Mødte du hende?" Hans stemme var spændt. Excited. Jeg lod blikket hvile på ham. ,,Hvis man kan kalde det det," svarede jeg lettere mystisk. ,,Harry, kom nuuuu!" Bad Niall. ,,Lad mig sige det sådan, at hun faldt direkte for mig." Drengene så forundrede på mig. ,,Jeg hjalp hende op at stå, okay? Hun var gået ind i en væg." Sagde jeg, og den sidste sætning fik dem til at grine. 

,,Var hun ikke også blondine?" Spurgte Lou med latter i stemmen. ,,Jo. Meget blond." Men jeg kendte jo stadig ikke til hendes personlighed endnu, så det ville være en overraskelse. Hun kunne enten være total blondinedum, spille blondinedum men faktisk være rimelig klog, eller også kunne hun var en af de der psyko kloge tøser med for meget hjerne. Jeg troede nu mest på nummer 2. Helt klog kunne hun jo ikke være hvis hun var gået ind i den væg der. 

Jeg glædede mig til at høre fra hende! Hvis hun altså valgte at ringe til mig, og ikke bare havde smidt nummeret ud....

Jeg ventede den aften med telefonen i hånden. Spændt. Kunne ikke rigtig tænke på andet, og det var sært da jeg ikke var vant til denne følelse….

 

Lucys synsvinkel:

Godt nok havde jeg givet hende et ægte smil, men dette blegnede da hun havde slynget sine arme om skuldrene på mig. Hvorfor skulle jeg være jaloux? Godt nok havde hun et liv i den ypperste overklasse, men hun delte jo dette liv med mig. Hvordan kunne jeg føle det her, når hun havde været så sød at spørge om jeg ikke ville flytte med hende ind i hendes nye hus, for knap 3 måneder siden. Hun havde jo givet mig alt jeg kunne drømme om, og som betaling skulle jeg bare hjælpe hende i stalden. Hvad mere kunne jeg forlange?

Intet….

Hvordan kunne jeg tillade mig selv den følelse her? Hun havde jo aldrig været sådan overfor mig. Hun havde altid trøstet mig, og så når hun render ind i en stjerne, der tilfældigvis giver hende hans mobilnummer, kan jeg ikke engang glæde mig over det? Hvad var jeg for en type?

I don’t know..

Men i hvert fald en af dem, der ikke kunne tåle lidt medgang for de bedste mennesker om sig. Suk…

Jeg var ikke værdig som Aimees veninde… Var jeg?

 

________________________

 

Okay først og fremmest havde jeg lovet jer et nyt kapitel igår, så her får I altså 2!!

 

Og for det andet, så er det her kapitel lidt kedeligt, men det skulle altså bare med!! Det er simpelthen et must!

 

xx J

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...