Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3905Visninger
AA

23. It's a simple sentence

Aimees synsvinkel:

Jeg vågnede op med en dunkende hovedpine, klistrende mascara og virkelig ondt i ryggen… og i mine håndled der var blevet brutalt misbrugt af de nedgørende tanker. Grunden til hovedpinen var nok alkoholen, og mascaraen måtte være alle de tårer der ufrivilligt havde forladt mine øjne.. og ja.. Ryggen vidste jeg sku ikke…

Åbnede øjnene og blev en smule overrasket over hvor meget mine vipper egentlig klistrede sammen. Adr jeg hadede den følelse. Føj. Blev dog mindst lige så overrasket over hvad jeg så. Hvor fanden havde jeg sovet? Satte mig op, og lukkede øjnene og tog mig til panden da det hele begyndte at køre rundt for mig. Langsomt begyndte episoden fra i går at komme frem i min erindring, og det var ikke just en episode jeg ville huske på.. Dog havde jeg ikke noget valg, for hun havde satme sørget for at få det brændt fast.

Klemte tankerne ud af hovedet, da det begyndte at dunke mere end nødvendigt. Åbnede øjnene og kiggede rundt. Den lille sølvgrå saks lå ved siden af mig. Dog var den ikke helt så sølvgrå som den havde været inden jeg fik fat i den i går. Tog mig til håndleddet inden blikket søgte derhen.

Det så forfærdeligt ud. Der var kommet flere sår, og de var blevet en del længere end de foregående. Jeg sukkede og kiggede jeg rundt for at finde ud af hvor jeg befandt mig.

Til min overraskelse var jeg stadig på badeværelset. Var jeg faldet i søvn på gulvet? Ej.. Seriøst… Var jeg virkelig så langt væk at jeg ikke engang kunne finde mig selv til at gå ind i seng? Åbenbart..

Sukkede af mig selv, og himlede med øjnene. Rejste mig langsomt fra det flisebelagte gulv, og gik hen til spejlet. Sukkede igen, og tændte for vandet i bruseren. Jeg havde brug for at få vasket tårerne af. Så kunne det også være, at jeg ville holde op med at græde hele tiden. Jeg hadede at græde. For det første fik man det grimmeste ansigt, og for det andet fik man en uovervindelig hovedpine af det.. Og når det så var blandet med tømmermænd fra alt det jeg fik at drikke i går, så tror da fanden, at jeg havde hovedpine.. Så nej. Det var ikke ligefrem det der stod øverst på min favoritliste. Langt fra.

Fik med besvær den langærmede sorte kjole af, hvorefter resten af diverse smykker og lignende fik samme tur. Stod nu kun i undertøj og betragtede de små røde streger endnu engang. Jeg måtte satme til at stoppe med det der.. Der var ikke godt.. Det var dumt, og ja, jeg ved godt at det er ar for livet, men smerten i mit hjerte overvandt altså alt andet lige på daværende tidspunkt.

Hvis jeg nu lovede mig selv at stoppe, kunne det være at jeg kunne begynde at få mig et liv igen. Og det var en mulighed jeg så meget tiltrækkende! Det måtte jeg indrømme.

En brummen afbrød min diskussion med mig selv, og jeg så henkastet hen på den hvide iPhone hvis display lyste op. En enkel besked fra en person jeg helst ville glemme, stod på tværs hen over skærmen. Selvom jeg ikke havde lyst til at læse beskeden, var et kort uddrag af den allerede afsløret. Sukkede og tog fat om den, hvorefter jeg med en let bevægelse fik låst skærmen op og var trykket ind på beskeder.

#Jeg er ikke færdig med dig Aimee. Hvis du tror du slipper så nemt kan du godt tro om igen! Jeg mente det jeg sagde!# Jeg smed mobilen fra mig, og bakkede mod væggen. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere og hurtigere og jeg kunne mærke varmen i øjnene sprede sig. Et hulk forlod mine læber, og jeg bøjede mig forover i en form for grådkvalt skrig, inden jeg gemte ansigtet i hænderne, hvorefter jeg vendte mig rundt for at løbe ud fra lokalet. Hun skræmte mig.. Skræmte mig mere end noget andet!

Dog nåede jeg ikke så langt, da jeg stødte ind i noget, der forskrækkede mig tilpas meget, så jeg fjernede mine hænder, og gloede dumt og forskrækket op i et par alt for velkendte grønne øjne.

En trang til at skubbe ham væk og knalde døren i var stor, men jeg beherskede mig. Også fordi jeg kun stod i undertøj, men jeg havde ikke noget imod det. Han havde set mig sådan før, så det var ikke det der fangede min opmærksomhed.

Jeg kunne se sorgen stå ham ud af øjnene og det fik mig til at stirre. Aldrig i mit liv havde jeg troet at man skulle se ham sådan der. Han så fuldstændig ødelagt ud og hans øjne var røde. Lige præcis som mine. Jeg cuttede øjenkontakten ved at slå blikket i jorden og bide mig nervøst i læben. Han var dog hurtig til at tage blidt fat om min hage og tvang således mit hoved op. Jeg så ham direkte ind i øjnene. Han havde samme udtryk som mig, og han lignede rent ud sagt noget katten havde slæbt med ind. Han havde i hvert fald ikke gjort noget ud af sig selv.

På en måde gav det mig et stik i hjertet at se ham så smadret og ked af det. Dog afledtes min opmærksomhed fra hans øjne, da jeg kunne mærke ham føle over mine håndled. Jeg krympede mig en smule, lukkede øjnene og tog hånden til mig, hvorefter jeg trådte et skridt væk fra ham, og lukkede døren ind til badeværelset. Vendte mig med ryggen mod døren, og lod tårerne få frit løb. Sank ned og trak benene op under mig.

 

Jeg ved ikke hvor længe jeg sad der, men i sidste ende fik jeg mig rejst op og havde taget et bad. Hvad jeg så ikke lige havde regnet med var, at han havde ventet på mig. Han sad med ryggen op af væggen med lukkede øjne og et tungt åndedrag på den anden side da jeg havde åbnet døren. Lige så snart han hørte mine skridt rejste han sig op.

Da jeg ikke havde taget hverken andet tøj eller undertøj med inden jeg gik i bad, stod jeg kun med håndklædet omkring min krop. Jeg stivnede da han gik hen mod mig.

,,Harry, stop,’’ jeg slog blikket ned, og så ham stoppe ud af øjenkrogen. Begyndte at gå med tunge skridt mod mit værelse hvor jeg lynhurtigt havde fundet noget nyt undertøj og et par sportsshorts og en langærmet bluse. Skyndte mig at tage det på, og trådte ud af døren til mit værelse. Han stod der hvor jeg havde bedt ham stoppe, og så såret efter mig. Hvis det ikke havde været fordi jeg stod så langt væk og ikke kunne se ham ordentligt ville jeg tro at han græd.

Jeg stirrede på ham, og til sidst slog han blikket ned. Jeg bed mig igen i læben, og kiggede samtidigt ned. Dog mærkede jeg straks den fandens hovedpine komme igen, og det fik mig til at synke ned langs væggen. Gemte mit ansigt i hænderne og lod dem støtte til mine knæ.

Jeg må have siddet i mine egne tanker for jeg hørte ham ikke, før jeg mærkede en varm hånd mod min kind, og en beroligende stemme.

,,Shhhh,’’ hviskede han hvilket bare fik mig til at hulke en enkelt gang der straks blev til flere. Hvorfor ved jeg ikke. Der fløj bare så mange forskellige følelser rundt i kroppen på mig. Jeg var ulykkeligt forelsket i en berømt femtedel fra verdens største boyband, og min bedsteveninde havde stukket mig noget så forfærdeligt i ryggen. Og det gjorde ondt.. Det gjorde det virkelig..

Blev revet ud af mine tanker, da jeg mærkede ham tage fat om mine håndled. Så med det samme op, og så direkte ind i nogle øjne der sagde mere end hvad jeg havde brug for. Han var såret. Lige så vel som jeg selv var. Stivnede kort og slog blikket ned på hans hænder da han begyndte at føle på mine håndled uden på blusen. Havde virkelig den største lyst til at trække hænderne til mig, men lod ham gøre det, og bed mig igen i læben. Han trak en smule op i blusens ærmer og studerede ligefrem de lange røde streger der kun var blevet værre siden i går. Vendte blikket væk fra ham, da han så op på mig.

,,Harry,’’ hviskede jeg, og sukkede svagt. Han nikkede. Jeg kunne se det ud af øjenkrogen. ,,Er du ikke sød.. at lade være med det der,’’ det sidste sagde jeg med øjenkontakt. En tåre trillede ned over min kind. Gud, hvor jeg skammede mig over at være sunket så dybt. Det var ikke kun en lille smule.

Han kiggede på mig. ,,Aimee, hvad er der sket med dig? Du er slet ikke.. den samme mere,’’ han hviskede det sidste, hvilket fik mig til endnu engang at bide mig i læben og se ned. ,,Du ville ikke kunne forstå det,’’ hviskede jeg. ,,Så forklar mig det,’’ - ,,Du ville ikke kunne forstå det!’’ selvom jeg prøvede at lyde stærk kom mine ord ud som en hvisken. Skrøbelig og sårbar. Han sukkede og jeg så op.

,,Try me,’’ han smilede svagt, og det smittede en smule af. Jeg sukkede engang og han så tålmodigt på mig.

Tog en dyb indånding før jeg begyndte at snakke. ,,Det.. Det ved jeg ikke,’’ sukkede jeg, da jeg virkelig ikke vidste hvad jeg skulle sige. Det var virkelig svært for mig det her. Han skulle ikke rodes ind i mine problemer. Han sukkede svagt. Det ville jeg nok også gøre, men nej.. Han skulle ikke påtvinges mere skade end højst nødvendigt. Det gjorde ondt nok i forvejen.

Jeg tog mig selv i at se direkte på hans læber, men jeg kunne ikke modstå tanken.. Han måtte føle et eller andet for mig, når han havde bekymret sig sådan om mig og i det hele taget så så forfærdelig ud.

Jeg rev armene til mig, men kun for at placere dem om hans nakke og trække ham ind til mig. Da mine læber blev presset mod hans var det som om en bombe der sprang. Alle følelserne fløj rundt i kroppen på mig, og en tåre trillede ned over kinden på mig. Årh, jeg havde savnet ham! Jeg havde savnet hans læber mod mine, ja bare hans nærvær. Og jeg er ikke bange for at indrømme det. Spørgsmålet er bare om han følte det samme for mig.

Blev dog hurtigt overbevidst, da han ivrigt udviklede kysset, og jeg kunne ikke lade være med at grine imod hans læber, hvilket fik ham til at trække sig væk og kigge forvirret på mig. Han lagde hovedet en smule på skrå og studerede mit ansigt.

,,Har du virkelig savnet mig SÅ meget?’’ måske en smule flabet, men jeg var lige i humør til det! Et smil bredte sig på hans læber.

,,Øøh.. Jaer,’’ sagde han og rullede med øjnene som om jeg var dum. Grinede endnu engang og daskede ham blidt på skulderen. Sikke et godt humør jeg kom i? Det må være ham der gør det! Jep.. Det kan vi takke min dejlige krøltop for! - ,,Du ved ikke hvor meget jeg har savnet dig,’’ hviskede jeg inden jeg trak ham helt tæt på igen. Smilede en gang inden jeg per automatik lukkede øjnene og følte hans læber mod mine igen. Endnu engang faldt en tåre ned over kinden, men denne gang var det ikke negativt. Jeg havde ham. Han ville være her for mig. Det vidste jeg han ville. Og lige præcis dét, elskede jeg ham for! Og nej. Det er jeg heller ikke bange for at indrømme.

,,Jeg elsker dig,’’ ordene kom som en hvisken men jeg hørte hvert et ord. Slog blikket direkte ind i hans grønne øjne. Smilede først hvorefter jeg lagde en hånd på hans kind. ,,Jeg elsker dig!’’ endte jeg med at sige, inden han havde hjulpet mig op fra gulvet, og nu stod jeg presset op mod væggen. Typisk.. Det sker altid for mig. Eller… er det bare en ting Harry har. Det der med at skubbe mig op mod en væg. Men jeg havde intet imod det. Det gjorde mig så forbandet tryg!

 

***

Vi var gået en tur. Flere gange var min mobil lyst op med truende beskeder fra en hvis person. Dog bed jeg ikke mærke i dem. Jeg havde Harry. Jeg vidste han aldrig ville lade hende gøre mig noget, og det gjorde mig tryg selvom jeg nok ikke burde være det. Med en som Lucy vidste man aldrig.

Blev revet ud af mine tanker, da Harry løsnede sit greb om mine skuldre, for derefter at tage min hånd og flette sine fingre ind i mine. Jeg smilede svagt, og slog blikket ned. Han stoppede pludselig, hvilket fik mig til at se tilbage på ham. Hans blik lå på noget bag en busk. Derefter smilede han, og trak mig ind foran sig.

,,Vil du være min pige, babe?’’ han hviskede. Jeg så uforstående på ham indtil sætningen gav mening i mit hoved. Derefter lyste jeg op i et stort smil og trak ham tættere på mig og pressede mine læber mod hans.

,,Er det svar nok?’’ jeg løftede et øjenbryn, og så afventende på ham. ,,Jeg er overbevist!’’ smilte han glad, og jeg trak ham ind i et kram. Jeg vidste jeg havde ham 100 % nu. Eller mere end 100 % og det gjorde mig ufatteligt tryg! Og ikke nok med det havde jeg 4 andre drenge, og skulle snart møde 3 piger der delte status med mig. Kæreste til en af de verdenskendte drenge. Mit liv syntes snart at blive ryddet op i igen! Dog gjorde det mig stadig ked af det at tænke på Sun og på den måde Lucy satte hans død i værk. Jeg hadede hende for det! Jeg hadede hende! Skrid til helvede og kom aldrig tilbage! Hun fortjente ikke bedre!

Kom ud af mit tankespind da min mobil brummede for 7. gang. Denne gang kunne Harry også mærke det. Han stod helt klods op ad mig. Et undrende blik kom fra ham, da jeg ikke gjorde tegn til at ville se hvem der ville have fat i mig. Derfor endte han selv med at stikke sin hånd i min lomme og fiske min mobil op. Og jeg var alt for langsom til at få den ud af hænderne på ham, inden han havde læst de uddrag af de beskeder hun sendte mig. Han så chokeret på mig.

,,Aimee, hva-’’ - ,,Det er Lucy. Hun prøver at skræmme mig,’’ afbrød jeg ham i et lidt anspændt toneleje. ,,Men det er ligemeget! Hun tør ikke gøre noget når hun finder ud af, at jeg er sammen med dig.’’ Jeg gik tættere på ham, og så ham direkte ind i øjnene. Han så lidt mistroisk på mig.

,,Jamen så lad hende vide at vi er sammen, så du ikke skal have sådan noget lort i dit smukke ansigt hver gang du kigger på din telefon,’’ sagde han med et lille anspændt smil. Hvorfor ved jeg ikke, men han var nok bare bekymret for hvad hun kunne finde på, og tro mig. Det var jeg også. Selvom jeg ikke helt ville indrømme det overfor ham.

Han fiskede sin egen telefon op, og kørte fingrene over skærmen i lette bevægelser. Han bad mig om at smile, så det gjorde jeg. Jeg havde heldigvis insisteret på bare at se lidt præsentabel ud når nu han ville have mig med ud i den park.

Han smilede mens han øvet kørte fingrene hen over skærmen og viste mig hans tweet inden han tweetede det. Jeg smilede kort, og kunne mærke varmen stige mig til hovedet. Slog blikket ned for at skjule det lidt. Han tog ved min kæbe. Siden hvornår var han gået så tæt på mig? Blev en smule forskrækket, men smilede da han placerede hans hånd om min lænd.

Jeg vidste han aldrig ville forlade mig. Jeg vidste det med 220 % sikkerhed!

 

____________________________________

Jaaaaa! Nu begynder det ENDELIG at gå den rigtige vej for den kære Aimee! Det er sært, for jeg er faktisk helt glad på hendes vegne haha! 

 

Like for nyt kapitel?

Og ja! TAK TIL ALLE JER DER HAR LIKET OG FAVORITISERET! Jeg bliver altid så glad når der kommer nye! I er fantastiske!xx

 

Ja, og så skrev jeg jo sidst at jeg havde en idé til en ny movella. Og ja.. Det har jeg stadig, og jeg publicere den i løbet af i aften! I får prologen og 1. kapitel hvis I er heldige! Hvis I har lyst, så bliv fan af mig, for så kan I se når jeg publicere den! Det ville gøre mig OVERHAPPY! Og ja, som lovet har jeg lavet en trailer! Min første af slagsen, og jeg er faktisk ret godt tilfreds med den haha!xx 

LINK: http://www.youtube.com/watch?v=r3M1P5b-0aU

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...