Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3894Visninger
AA

20. I say it again. Why?

Aimees synsvinkel:

Hans arme omkring mig da han forsigtigt bar mig ud af bilen, fik mig til at føle mig så forbandet tryg. Og nu da jeg alligevel havde indrømmet at jeg havde følelser for ham, så blev det da ikke just bedre da han så valgte at give mig dét blik. Jeg kunne ikke holde til det! Ikke engang i små mængder.

Goddamn, det var indtrængende. Fik mig næsten til at glemme min sorg.

Men det tog ikke lang tid før den tunge følelse igen lagde på mine skuldre. Suk..

 

Han bar mig hen til døren og bankede på. Jeg lagde hovedet hvilende mod hans skulder. Hvad der fik ham til at banke på ved jeg sku ikke. Jeg vidste ikke engang hvor vi var.

Han satte mig ned, og tog min hånd og gav den et lille klem, hvorefter mine øjne søgte hans. Jeg kunne stadig mærke tårerne prikke. Ubehagelig følelse..

Så hurtigt væk, og klemte totten i den anden hånd. Mærkede en tåre glide ned over kinden.

Snart blev døren åbnet, og jeg så op i et pr blå øjne.

,,Heeeeeeej A! Hvad laver du he-’’ han afbrød sit glade udbrud da han så mine øjne. Jeg så ned. Mærkede hvordan et stik af smerte skød gennem mit hjerte. Kunne se ham udveksle blikke med Harry ud af øjenkrogen, og valgte så at se op. Hans øjne udstrålede forvirring og undrelse.

Jeg trak min hånd ud af Harrys og gned tåren på kinden væk.

,,Heeeeey…’’ lød Louis’ stemme, hvilket mig til at se op. Han stod med udtrakte arme, og jeg benyttede straks chancen til at smide mine arme omkring halsen på ham, mens et ukontrolleret hulk slap ud. Han klemte mig ind til ham. Aede mig på ryggen. Hvis da ikke det var Harry der gjorde det.

Jeg havde hørt ham flytte på sig.

Det blev mig der trak mig væk, og jeg mærkede Louis’ hænder på mine skuldre, men så ned.

,,Det skal nok gå, A!’’ – Det kunne han sagtens sige! Han vidste ikke hvad jeg havde været igennem…

Jeg så op.

,,Så det mener du?’’ startede jeg bebrejdende og spydigt, ,,Så du mener altså at det nok skal gå?’’ jeg trak mig væk fra ham, og kunne se hans blik ændre sig en smule.

,,Jeg har fucking lige mistet min bedsteven.’’ Han spærrede øjnene op, og så bebrejdende på Harry, der bare stod helt mundlam og så på mig.

,,Sku da ikke ham, din spade!’’ nærmest råbte jeg mens tårerne gled ned over mine kinder.

Tørrede dem arrigt væk og fortsatte.

,,Mit liv er slut! Completed, done, færdig!’’ Jeg holdt en pause for at få vejret. Det var altså virkelig hårdt at råbe så meget.

,,Sun er fucking død! Og så siger du at det hele nok skal gå? Hvordan kan det gå? Jeg kan ikke mere! Det r slut, Louis, SLUT! Med store fede bogstaver, S-L-U-T!!’’ råbte jeg igen, og bøjede min krop forover af gråd og smerte blandet med vrede. Var ligeglad med det sårede blik han kom med.

Vendte ryggen til dem, og så ned i jorden.

Hvad fanden var der lige sket? Han havde prøvet at hjælpe mig ovenpå, og så havde jeg bare givet ham sådan en sviner lige i fjæset? Hvad sker der med dig Aimee.

Et hulk forlod mine læber, og jeg så ned. Stadig med ryggen til dem.

Vendte mig rundt og faldt ham om halsen igen. Han stod lidt stiv i kroppen hvilket var forståeligt.

,,Undskyld!’’ hviskede jeg, og da ordet var sagt lagde han armene om mig.

Han var klart min bedsteven. Altså lige efter Harry jo. Med Harry var det bare noget andet.

Denne gang var det Harry der rømmede sig lidt, som fik mig til at løsne grebet om Louis’ skuldre og se op på ham. Det måtte være rimelig akavet at være ham lige nu. Jeg trak mig væk fra Louis, og stillede mig foran Harry.

Prøvede at smile, og han fangede den og gengældte det ganske kort inden han tog min hånd igen.

 

Med ét så jeg over på Louis igen.

,,Lou, må jeg ikke godt sove her?’’ bad jeg og håbede virkelig på det bedste. Han smilede svagt og nikkede så.

,,Bare det der ikke gentager sig. Jeg blev sku næsten helt bange for dig,’’ sagde han med et smil der ikke kunne andet end at få mig til at grine. Og Harry med. Det var nyt for mig i dag. Jeg kunne grine. Finde glæde midt i al sorgen. Dog kom følelsen hurtigt igen og jeg så ned. Harry fattede det og placerede en arm omkring mine skuldre og gav et lille klem, hvorefter han pressede lidt og fik mig til at gå ind gennem døren til en utrolig flot hall.

Dog kiggede jeg ikke så længe. Faktisk kiggede jeg kun ganske kort. Mit humør var ikke til det.

Jeg havde kun spist ganske lidt. Også selvom de virkelig prøvede at få mig til at spise. Men jeg kunne ikke. Jeg var ikke sulten og hullet i min mave var for stort til at jeg overhovedet kunne tænke på andet.

Louis og Harry boede åbenbart sammen. Det var en flot lejlighed, det var slet ikke det. Jeg havde bare ikke humøret til at studere den yderligere.

 

***

 

Jeg lagde ved siden af Harry. Med hans arm omkring mig. Kunne mærke hans hjerte slå. Endnu en tåre gled ned over kinden, og inden jeg selv kunne nå at tørre den væk, havde han allerede tørret den væk for mig, og trykkede mig længere ind til sig.

En underlig trang bredte sig i kroppen og overvandt sorgen. Jeg klemte mig ind til ham, og mærkede først nu hvor hurtigt hans hjerte egentlig slog. Vendte blikket mod ham, og han bed sig kort i læben.

Sig mig. Lagde han lige nu og.. EJ! Seriøst! Styr da lige dit behov, dreng!

Jeg trak mig lidt væk.

,,Ja, undskyld, men det er fanme svært når du skal være så fandens sexet, babe!’’ svarede han til sit forsvar.

Hov. Sagde jeg det højt? Hm. Ligemeget. Så havde han da fundet ud af hvad jeg synes om det.

Dog påvirkede hans lyst mig, og lige så snart jeg fandt hans grønne øjne i mørket glemte jeg sorgen for en stund. Lige nu var det Harry.

Harry der var midtpunkt.

Utroligt jeg kunne sige det.. Det var ikke mere end 4 timer siden jeg måtte sige farvel til min bedsteven, og nu lagde jeg her for anden gang i dag.. I hans arme…

Men jeg hadede at være ked af det. Hadede at græde. Egentlig trængte jeg bare til omsorg. Og Harry vidste hvordan han formåede at f mig til at glemme.

Hans grønne øjne var hypnotiserende og det var da også derfor jeg smækkede et skævt smil i fjæset på ham. Han gengældte det, inden jeg mærkede hans arme blive lagt omkring mig igen. Himlede kort med øjnene over hans ivrige tag, hvilket fik ham til at grine kort. Mærkede lysten skyde frem i mig, da hans mørke øjne borede sig ind i mine.

Årh forhelved da Aimee. Styr dig selv!

Jeg lagde en hånd på hans mave, og kørte den op og ned over hans veltrænede overkrop. Goddamn, den dreng havde muskler! Totalt unfair!

Mit næste træk var så at læne mig blidt ind over ham og sætte et ben på hver side af ham. Satte mig på hans mave, og lænede mig ned over hans ansigt, så det blonde hår faldt ham i ansigtet. Jeg må nok sige.. Jeg elskede at have kontrollen. Han viftede det en smule irriteret væk, hvilket fik mig til at smile kort.

Jeg lænede mig det sidste stykke ned og mærkede mine læber mod hans. Han kyssede ivrigt med, og samtidigt gled hans hænder ned over min ryg og endte ved min røv, hvilket fik et lille grin til at undslippe mine læber mod hans.

Han må have bemærket det, da han langsomt smilede tilbage i kysset. Han udviklede kysset, da jeg var for langsom. Skilte mine læber med hans tunge, og jeg lod ham gøre det.

Lod mine hænder finde vej til hans hår, da han langsomt vendte rundt så jeg lagde nederst.

Han afbrød kysset, hvilket fik mig til at sukke svagt.

Dog gik der ikke lang tid før han pressede sine læber mod min hals, og fik mig til at udstøde et kort støn.

Vippede nakken let bagover mod den pude der lagde under mit hoved, og mærkede ham stoppe hvilket fik mig til at slå øjnene op og se forvirret på ham.

Han lagde en hånd for min mund, og tyssede på mig.

,,Shhh, babe..’’ jeg nikkede kort, og trak mig selv op ved at tage ham om skuldrene og løfte mig op på den måde. Han grinte kort, inden han fjernede sin hånd og lod mig presse mine læber mod hans.

Langsomt begyndte han at køre hånden kærtegnende frem og tilbage over mit inderlår. Og jeg stoppede ham ikke.. Tvært imod. Jeg nød den opmærksomhed han gav mig!

Jeg må nok indrømme det før eller siden.. Han kunne vel sno mig om sin lillefinger.. selvom det var mig der plejede at stå med den rolle. Men til mit forsvar: Jeg kunne ikke modstå hans grønne øjne! De var så fængende.. Suk!..

Og alt det her sidder, eller ligger, jeg og tænker på, mens jeg har et eller andet seriøst i gang med Harry omkring 4 timer efter Sun lå livløs i sin boks..

Du er godt nok hurtigt videre da Aimee.

 

Mærkede tårerne rende ned af mine kinder, og et hulk passerede mine læber. Harry havde i mellemtiden igen fundet vej til min hals. Han stoppede og tørrede tårerne væk. Hans øjne fangede mine, og han flyttede sig ned på siden af mig og viklede armene omkring min halvnøgne krop. Jeg trykkede mig ind til ham, og gjorde ikke skjul på den sorg der langsomt men beslutsomt indtog mine tanker igen.. Jeg havde mistet ham.. For altid.. Jeg ville andre se ham igen… høre ham vrinske igen, eller se hans livsglade øjne igen. Kort sagt, jeg ville aldrig i mit liv kunne mærke livet stråle i hans velmuskulære krop. Han var væk. Væk for altid.

 

Den nat græd jeg mig i søvn i Harrys arme. På et tidspunkt mærkede jeg faktisk en tåre der ikke var min egen, og opdagede Harrys blanke grønne øjne. Forfærdeligt.

 

***

 

Jeg vågnede op ved lyden af et fjernsyn og nogle stemmer. Satte mig op i sengen og tog mig til hovedet. Hvordan var det muligt at græde så meget? Nuugh mit hoved gjorde ondt. Jeg trængte til vand.

Rejste mig, og viklede lagnet omkring min halvnøgne krop. Durh, Louis skulle jo lisom ikke se mig i undertøj, vel? Og jeg orkede altså ikke lige at tage mit tøj på..

 

Stoppede da jeg hørte mit navn i stuen. Men det var ikke fra en af drengene. Så på skærmen.

#Vi har fra en anonym kilde modtaget et tip om Aimee Watson. Det rygtedes at hende og verdenskendte Harry Styles fra boybandet One Direction, har gang i mere end hvad der ligner et normalt forhold mellem venner, trods Harrys nylige brud med kendte Taylor Swift.# Jeg var lamslået. Et billede poppede op på skærmen mens de talte videre i baggrunden.

Harry sad med ansigtet skjult i hænderne. Louis sad med en hånd på hans skulder og så trist ud.

Og som jeg troede det ikke kunne blive værre blev et billede af en død Sun i på en båre smidt på skærmen.

#Trods Aimee Watson og Harry Styles’ ukendte forhold ser det ud til at Aimee Watson må indstille karrieren.#  

Det sidste var for meget for mig. Et højlydt hulk tiltrak begge drenges opmærksomhed, og jeg gjorde ikke skjul på de løbende tårer. Trådte et skridt tilbage og gled ned af væggen. Gemte endnu engang ansigtet i hænderne.

Hørte hvordan skridt kom nærmere og med ét var et greb om hver min arm på sin plads og jeg blev støttet ind til sofaen hvor de satte sig ned på hver side af mig.

Dog faldt mit blik på noget der lignede et sladderblad. Modvilligt kom jeg til at læse ordene på forsiden.

#Aimee Watson’s secret# stod der med store blokbogstaver, og det samme billede hvor Harry planter et kys på mine læber pryder det meste af forsiden. Og billedet af Sun i et hjørne…

 

Endnu engang fyldes mine øjne med tårer, og jeg vil da ikke ligge skjul på at jeg virkelig ikke kunne forstå det.

Hvem kunne være så ond at sende sådan nogle billeder til pressen?

Jeg trykkede mig ind til Harry, der hurtigt lagde et par arme om mine skuldre. Louis sad og kørte en beroligende hånd frem og tilbage over ryggen på mig.

Hvorfor skulle alle ulykkerne ramme mig på én gang? Hvorfor?

 

Jeg hørte en kort rømmen, og først der gik det op for mig, at begge drenges blik havde ændret sig. Jeg trak mig lidt fra Harry, men kun for at møde et par sørgmodige grønne og herefter blå øjne.

,,Hvad er der?’’ stemmen var lille. Nærmest skrøbelig og svag. Lød ikke som jeg ville have den til. Jeg skiftedes til at kigge på Louis og Harry, da stilheden bredte sig.

,,Så sig da noget!?’’ – De kiggede kort på hinanden og Harry slog blikket ned. Derfor hvilede mit forvirrede og grådkvalte blik nu på Louis der rykkede uroligt på sig.

 

,,Jamen så sig da forhelved hvad der er galt!’’ blev jeg forvirret ved. Harry tog min hånd, og derfor hvilede mit tårefyldte ansigt på ham.

,,Aimee,’’ begyndte han hvorefter han udstødte et suk og fortsatte så: ,,Jeg kan ikke være sammen med dig mere.’’ Lige så snart det så var sagt, trak jeg hånden til mig, og kunne endnu engang mærke tårerne presse sig på. Jeg rejste mig straks hvilket fik Louis til at fortsætte: ,,Aimee, han har jo ikke noget valg! Se da på dem! De udstiller for fanden jer begge 2!’’ Han havde rejst sig og gik efter mig. Og Harry med.

Jeg løftede en hånd som en pæn hentydning til at han skulle stoppe med at tale.

,,Nej-nej, jeg har fattet det. Jeg er bare ikke god nok. Er jeg vel Harry? Var Taylor bedre, huh?’’ Som disse ord var sagt mærkede jeg et greb om håndleddet.

,,Ikke på vilkår, om Taylor var bedre!’’ Harrys blik skræmte mig. Han pressede mig op af væggen velvidende at Louis stod og kiggede men jeg var ligeglad, og det tror jeg i bund og grund også Harry var..

Tog mod til mig og skubbede ham væk, dog forgæves.

,,Det må hun åbenbart være siden du bare dropper mig sådan. Som om jeg ikke har problemer no-’’ - ,,Kan du ikke se det, Aimee?! Jeg er lige kommet ud af Taylors og mit forhold og her står jeg 2 uger efter med en ny pige.. Jeg var jo forhelved lige kommet af med det fandens playerrygte!’’ - ,,Så jeg er bare en tilfældig pige du liiiiige synes du skulle udnytte? – Tillykke! Det lykkedes dig mere eller mindre! Hun er i hvert fald faldet for dig, men det var måske ikke det du ville? Du ville måske bare bruge mig, huh?’’ – Han sukkede og jeg skubbede endnu engang forgæves.

Ordene må have gjort ham mundlam så jeg fortsatte. ,,Du sagde du ville være her så længe jeg behøvede det, har du glemt det?’’ hviskede jeg næsten. Tårerne stod i stride strømme ud af øjnene på mig.

Louis lagde en hånd på hans skulder og så alvorligt på ham. ,,Passer det Harry?’’

Han nikkede. Et suk lød fra Louis og han vendte sig rundt og tog begge hænder til hovedet. Var jeg virkelig så forkert?

Skubbede endnu engang, og denne gang lykkedes det mig at skubbe ham væk. Jeg gik beslutsomt mod værelset.

,,Aimee vent nu li-’’ - ,,Bare drop det Harry!’’ løftede afvisende en hånd og sukkede. ,,Jeg troede du var anderledes.’’ Hviskede jeg hvilket fik flere tårer til at springe ud af tårekanalerne. ,,Men der tog jeg fejl,’’ sagde jeg bestemt og forsvandt ind på hans værelse.

Fik hurtigt samlet mit tøj sammen, og tog det på.

Redte hurtigt mit hår igennem med fingrene og satte det op i en rodet knold med den ene hårelastik jeg havde om håndleddet. Tørrede arrigt tårerne væk. Så mig i spejlet og sukkede. Men jeg kunne ikke gøre noget ved det nu, og i bund og grund var jeg faktisk fuldstændig ligeglad.

 

Åbnede døren og smækkede den, hvorefter jeg målrettet satte kursen mod hoveddøren.

,,Aimee, je-’’ - ,,Spar mig, Harry!’’ sagde jeg afvisende. ,,Hvis din mission var at få mig til at falde for dig, så tillykke! For det er jeg helt sikkert, og det er den største fejltagelse i mit liv!’’ nærmest råbte jeg efter ham da jeg vendte mig med fronten mod ham. Louis stod ved siden af. Så helt lamslået ud.

Han stod og så på mig, og jeg var næsten helt sikker på at jeg så en tåre glide ned over hans kind.

Mærkede selv hvordan mine øjne nærmest dunkede. Urgh..

Lukkede øjnene og holdte afvisende en hånd frem for mig da han skulle til at gå hen mod mig. Et hulk forlod mine læber, og jeg satte endnu engang kursen mod døren.

,,Jeg finder selv transport hjem. Det skal sådan nogle som jer da slet ikke tænke på!’’ vrissede jeg med en tårevældet stemme efter dem, inden jeg bevidst smækkede døren i efter mig.

Jeg løb ned ad det fortov der lagde lige ud til lejlighedskomplekset. Tudende.

Vinkede en taxa ind til siden, og rev døren op.

Et spørgende blik faldt på mig fra chaufføren, men jeg rystede afvisende på hovedet. Han skulle ikke inddrages i mine problemer, og han fangede vidst hentydningen for han sagde ikke mere.

Fortalte ham hvor han skulle køre hjem, og foldede benene op under mig og gemte ansigtet ved mine knæ. Hvorfor skulle alt det her komme på én gang?! Hvem havde jeg nu? Overhovedet ingen! Lucy var væk, Sun var død, Harry.. var ude af mit liv og Louis var udelukket. Resten af drengene vidste ikke det med Sun, medmindre de havde set det i tv eller læst det i bladet her til morgen hvilket ikke undrede mig hvis de havde, og mine forældre var på verdensomrejse.. Så dem havde jeg i hvert fald ikke som støtte.. 

Lod et hulk bryde stilheden i taxa’en og lænede hovedet mod ruden.

 

Det føltes som en evighed inden vi var hjemme. Bare ét enkelt blik på stalden, og jeg var færdig af tårer. 

 

_______________________________

 

Nu gik det hele vidst galt... Hvordan tror I Aimee vil reagere når hun nu ingen har at være sammen med? Ingen der kan hjælpe hende med sine problemer? 

 

endnu engang undskyld for manglende aktivitet, men min skrivelyst har bare været i minus. Sorry<3xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...