Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3942Visninger
AA

21. Brand new me

Harrys synsvinkel:

Hun var ude af døren så hurtigt, at man ikke engang kunne tælle til 5. Tilbage i døren stod vi. Louis og mig. Hendes grædende stemme var ikke at tage fejl af. Hun var virkelig ked af det. Men det var nok ikke det eneste. Måske en smule såret. Eller ikke en måske.. Hun var såret, og det var ikke kun en smule.

Karma havde virkelig givet mig bagslag på den udtalelse. Jeg vil altid være her for dig-ik’ en skid. Og det vidste jeg jo godt.

Mærkede en hånd på skulderen og fangede Louis’ blå øjne. Han så virkelig ked ud af det. Mere end bare en lille smule. Og jeg kan da heller ikke skjule de salte tårer der modvilligt banede sig vej ned over mine kinder.

Jeg må jo nok indrømme, at hendes ord havde ramt mig. Hun havde fortalt mig, nærmest skåret det ud i pap, at hun følte noget for mig. Hun troede jeg havde udnyttet hende som hævn over Taylor, hvilket overhoved ikke var tilfældet. Ja, jeg var måske en smule hurtig, men det var nu altså bare sådan jeg var. Jeg kunne jo ikke lave mig om på mindre end 3 uger. Kunne jeg?

Men jeg må indrømme at jeg var ramt af hendes ord. Bare måden sorgen stod ud af hende, fik mig til at krympe en smule. At jeg så havde påført hende endnu mere smerte, havde hun ikke behøvet. Men.. Det var de skide billeder! Jeg skulle ikke have et nyt rygte.. Lige så meget for drengenes skyld. Men det gjorde ondt. Det gjorde virkelig ondt! Og det må Lou da også kunne se. Både på mig, men i hvert fald også på Aimee. Det var tydeligt. Sukkede engang da Louis gav min skulder et lille klem.

,,Hun kommer over det, Harry,’’ og begyndte at vende sig rundt for at gå ind. Dog stoppede han og vendte hovedet mod mig. ,,Og det gør du også.’’

Jeg rystede svagt på hovedet og tørrede tårerne væk. Hun var en af de første jeg havde haft det sådan med. Bare hendes smil fik mig til at smile. Og når så hendes sorg var så stor, havde jeg svært ved at håndtere det. At Lou kunne tage det så roligt gik mig faktisk lidt på.

Men jeg ville ikke vise det. Han havde jo ret.. Det var dumt at give hende det løfte. Det var rigtig rigtig dumt. Men hun ville jo heller ikke have mig når vi nu skulle på tour lige om lidt. Så ville hun ikke have mig alligevel. Hvad tænkte jeg på?

 

Aimees synsvinkel:

Det var svært. Rigtig svært. Egentlig havde jeg allermest bare lyst til at smide mig i sengen og aldrig rejse mig igen, men nej. Jeg ville ikke virke svag. Jeg havde overlevet sådan noget her før. Bortset fra det med Sun…. Og jeg håbede at det kun ville ske én gang i mit liv. Ellers ville jeg sku ikke kunne håndtere det.

Stod foran spejlet og studerede mit ansigt, i det hele taget mit udseende. Havde jeg taget på? Løftede op i blusen. Hm.

Man kunne stadig se de svagt optegnede mavemuskler. Alligevel tog jeg trøjen over hovedet og skiftede til sportstøj. Jeg kunne løbe noget af sorgen væk!

Jaer, det troede jeg så. Umuligt. Det stikkede i mit bryst og jeg var forpustet. Lod ryggen støde mod væggen, og gled ned langs den. Mærkede hvordan kroppen blev slap, og mine tanker fik frit spil.

Slog øjnene op og rejste mig øjeblikkeligt. Tog blusen af og stod nu kun med sportsbh’en på. Løsnede mit hår af den knold jeg lavede hjemme ved… Harry. Mærkede hvordan håret faldt mig kildende om kroppen indtil det lagde sig glat. Gik beslutsomt mod køkkenet og fandt i en skuffe, en sølvgrå saks. Åbnede den forsigtigt, og mærkede en tåre glide ned over den ene kind. Jeg var ligeglad. Jeg havde alligevel ikke mere at leve for.

Klemte øjnene sammen, og gik mod det store spejl i hall’en. Betragtede mit spejlbillede endnu engang. Endnu engang fyldtes de blå øjne med tårer da jeg førte den lille sølvgrå saks op til spidserne af mit hår. Tog fat, lukkede øjnene og klippede. Nu var det for sent at fortryde. Så på den tot lyse hår der lagde på gulvet. Kiggede herefter på Suns pandelok, der lagde på kommoden foran spejlet. Så beslutsomt i spejlet igen og fortsatte. Snart var mit lange lyse hår blevet 15 cm kortere og gik mig nu til lige under skulderbladene. Så ned. Gik fra spejlet og så beslutsomt mod døren. Tog fat i min bluse og tog den på igen. Løb ud af døren, uden at feje det lyse hår væk. Nej… Det kunne jeg ikke…

 

2 timer efter var mit hår ikke længere lyst. Tog fat i Suns sorte pandelok og holdte den sammenlignende op mod mit eget hår.

Perfekt.

Dog var der noget der ikke var perfekt. Mine håndled var dekoreret med røde streger. Men det hjalp. Fik mig til at tænke på noget andet. Og I tænker nok, at jeg er ufattelig dum overhoved at begynde på sådan noget lort, og ja. Det synes jeg også.. Men det er det eneste der hjælper når jeg ikke har andet eller andre. Jeg kunne ikke få mig til at bevæge mig ned i stalden. Så jeg havde fået landstræneren til det. Han var alligevel ved hans egen heste.. Ikke på vilkår om jeg skulle derned. Finde Suns boks helt tom, åååh…

 

Husholdersken havde fjernet det lyse hår, hvilket jeg var taknemmelig for. Dog var det ikke nok med en ny frisure. Klemte en tårer væk og sukkede engang.

 

Og der stod hun. Hende der forlod mig på hotellet. Hun var anderledes. Hendes øjne var matte og små rander lagde under dem, men jeg var ligeglad. Dog var hendes hår stadig smukt.

Lod et hulk passere mine læber, og hun rakte armene ud. Så helt trist ud. Jeg gik over mod hende, og klemte hende ind til mig. Hun gengældte med et lille klem og trak mig med sig.

,,Shhh, A..’’ hviskede hun. ,,Jeg er her for dig lige meget hvad der sker. Altid Aimee! Jeg mener det!’’ dog havde jeg svært ved at tro på det. Det var jo ikke første gang jeg havde fået det at vide.

 

Prøvede at skjule mine håndled. Men.. Jeg kunne ikke skjule noget for Luce. Hun tog hårdt fat om det ene, og jeg vred mig under hende. Urgh, det gjorde ondt!

,,Luce, slip… please!’’ næsten græd jeg. Hun slap, men kun for at stoppe og tage ved lidt længere oppe på armen. Hendes øjne blev store.

,,Aimee, hvad er det her?!’’ - ,,Ikke noget…’’ hviskede jeg og trak hånden til mig. Hun så skeptisk på mig. Og dog. Smilede hun? Nej, det måtte være noget jeg bildte mig ind. Ingen ville smile over det lort. Og jeg var selv skyld i det.

Og I spørger nok hvad mine forældre ville sige.. De er her fucking aldrig! Altid er de ude at rejse.. Når jeg manglede dem allermest, var de her ikke. Når jeg manglede en trøstende stemme, og en smule omsorg, var de her ikke. Nej. De var her aldrig når jeg havde brug for det.

 

Hvis jeg da forhelved bare havde været hjemme i går! Så var Sun ikke… død..

Sorry, skal lige vænne mig til tanken..

 

Lucys synsvinkel:

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne holde smilet inde, men det var kort. Ganske kort. Hun skulle jo nødig tro at jeg var glad over hendes små.. sår.

Hendes hår var sort, og utrolig meget kortere, hvilket faktisk skræmte mig en smule. Hun lignede et vrag. Et vrag fyldt med tårer. Og jeg vidste lige hvordan jeg skulle få hende længere ud. Hendes små cutting-numre var ikke nok for mig.

Nej, hun skulle helt ud hvor hun ikke kunne bunde. Hvor hun til sidst blev så ødelagt at jeg til hver en tid var mere end hende. Det var slut med at stå i skyggen af hende!

 

,,Lov mig at du aldrig gør det igen!’’ sagde jeg med påtaget bekymring. Hun nikkede ganske kort, inden hun tog min hånd og gik hen mod hendes værelse. Trak mig efter sig. Hendes hånd fandt vej til hendes hoved, og hvis jeg havde ret, så var hun nødt til at tørre en tåre væk.

Undskyld men… Jeg frydede mig altså over at se hende så ødelagt. Og at jeg var grunden gjorde jo det hele en del bedre!

Det kan godt være at det lyder ekstremt ondt og misundeligt, og jeg indrømmer det gerne; jeg var PISSE jaloux på hendes fantastiske perfekte liv! Og hvis så tilmed begyndte at se Harry fucking Styles som lidt mere end bare en ven, såååeh.. Det var lisom det der gjorde udslaget.

 

Kan I huske da jeg på hotellet sagde, at jeg muligvis kunne bruge Hans player-rygte mod ham? Det havde jeg så sandelig også gjort! Man kan så være enig eller uenig i min beslutning, men altså.. Det var da nemt? Giv mig lige ret her! Det var da nemmere at fælde dem og specielt Aimee end JEG havde regnet med.

Et bump lød og trak mig ud af mine triumferende tanker. Hun stod nu med en hånd for panden, og et lille fnis forlod mine læber.

,,Så helt forandret er du alligevel ikke, hva?’’ grinede jeg kort, og hun kunne heller ikke lade være med selv at grine svagt over det, haaaah!

Hun tog i håndtaget og trak ned i det. Derefter gik hun målrettet mod sit klædeskab.

,,Luce…’’ begyndte hun inden hun vendte sit smadrede ansigt mod mig - ,,Jeg har altså brug for at glemme de her dage… Vil du med i byen?’’ hun sagde det sidste med blikket i jorden. Jeg placerede mine hænder på hendes kinder og trak hendes hoved op. Derefter klaskede jeg et falsk smil op for at virke bare lidt troværdig.

,,Aimee, jeg vil gøre alt for dig! – Men hvis du vil i byen, har jeg en du skal møde!’’ hendes blik blev lidt blødere og jeg slap hendes kinder. Derefter så hun spørgende på mig. Himlede kort med øjnene over hendes blondine-dumhed.

,,Jeg har fået en kæreste,’’ endte jeg så med at sige, da der var helt blankt i øverste etage.. Typisk..

Hun lyste op i et stort smil. Jeg kunne dog ikke se om det var falsk..

,,Ej, tillykke, Luce!’’ sagde hun med begejstring i stemmen, ,,Ham vil jeg glæde mig til at møde!’’ hendes blik lå direkte i mine øjne, og jeg er næsten sikker på hun mente det.

 

Et par timer var vi klar. Aimee havde en helt sort og meget kort kjole på der matchede hendes sorte hår, og tårnhøje sorte stilletter. Hvis jeg ikke vidste at det var for Sun, ville jeg næsten ro hun var en slags emo.. Det var virkelig gennemført det sorte look der.. Men.. Ja, der er jo altid det skide men.. Hun så fuldstændig fantastisk ud! Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, var det knaldsorte hår utrolig pænt til hende..

Tænk at jeg lige tænkte det….

 

Rystede tanken væk, og gjorde et kort kig ned over min egen krop. En kort mørkeblå kjole, høje stilletter – dog ikke så høje som Aimees – og en del smykker. Aimees selvfølgelig, hæh! Og resten af outfittet var faktisk også hendes, men altså… Man må sku udnytte det lidt!

 

***

Vi ankom til klubben arm i arm. Aimee skulle bare kigge på dørmanden, og hun fik lov til at gå ind uden at betale. Hendes sukkersøde smil var klistret til hendes farvede læber. Lige til at brække sig over.. Men ja… Vi havde drukket lidt, og ja.. Hun blev så fuld af selvtillid når hun var fuld. Typisk.. Jeg kunne dog ikke mærke alkoholens kraft indtræde endnu, men jeg vidste at jeg havde behov for noget klart mere stærkt for at kunne overleve en hel aften med hende.. Og jeg vidste lige hvor jeg skulle finde det!

 

Hviskede til hende at vi skulle gå om bagerst i lokalet ti baren, og hun nikkede ivrigt..

Stak armen ind under hendes og trak hende med igennem den store menneskemængde. Flere gange måtte jeg stoppe fordi hun liiiiige havde tiltrukket sig nogle af de ret så lækre fyres opmærksomhed, og jeg kunne så småt begynde at mærke hvordan irritationen begyndte at boble. Hendes sukkersøde grin lød i mine ører og jeg stoppede op. Vendte mig rundt, og så på en ret cute fyr, der havde lagt en arm om hendes liv.

Sukkede irriteret og gik hen og fjernede hans arm. Klemte et irriteret smil ud, og vinkede provokerende. Han slap hende, og sendte hende et smil før hans havde lagt en seddel i hendes hånd. Derefter mimede han sku ’’call me’’, nikkede flabet og blinkede til hende.

Himlede med øjnene og tog papiret ud af hendes hånd. Det var ikke meningen hun skulle have en at støtte sig til. Det var MIG der havde den tjans. Basta!

,,Den får du ikke brug for,’’ sagde jeg måske en smule hårdt, men hun bed ikke mærke i det. Okay.. Hun var måske lidt mere end bare en smule beruset.

Himlede igen med øjnene over hendes utrolige svage alkoholgrænse. Hold nu kæft den var lav.. Der skulle jo ingenting til..

 

Straks skimtede en velkendt person mit blik. Et smil voksede. Og ikke et af de falske der. Nej, denne gang var det sku rigtigt. Justin stod i det ene hjørne af baren og grinede over et eller andet.

Jeg læssede Aimee af ved en af hans venner, der synes at hun virkelig interessant at se på. Specielt hendes bryster.. Årh, spar mig dog!

Gav ham dræberblikket og en løftet pegefinger for ligesom at understrege at han skulle holde fingrene væk.

Jeg fangede hans øjne, og det så ud som om han fattede min hentydning. Fedt!

 

Sneg mig om på den anden side af Justin, og lagde armene omkring hans hals, bagfra, og kyssede ham en enkelt gang på kinden. Han vendte ansigtet og fangede mine øjne hvorefter han lyste op i et smil.

,,Hey, babe,’’ - ,,Sweetie? – Har du noget til mig?’’ jeg gav ham mit mest sukkersøde smil og så afventende på ham. Han smilte kort og stak hånden ned i lommen og fandt 2 små piller med en stjerne på hver af dem. Hvis jeg huskede rigtigt var det ecstasy. Det bedste på markedet!

Da jeg så dem, gled jeg ind over hans skød, tog fat om hans nakke og lænede mig ind mod ham for at presse mine læber mod hans.

,,Tak, skat!’’ hviskede jeg kort i hans ører, hvorefter jeg ufrivilligt kiggede efter Aimee. Hun var kommet i snak med Justins ven, og hendes sukkersøde grin fangede Justins opmærksomhed.

En af hans venner hviskede noget i hans ører. Dog blev han nødt til at råbe-hviske for den bass-boostede musik lød for fuld knald i baggrunden, og så var det jo ikke svært at høre hvad han sagde. Idiot.

,,Du Justin. Hvem er den lille hottie der? Kender du hende?’’ Typisk drenge at snakke sådan om hende. Men ja.. jeg indrømmer det da. Hun så lækker ud med sit smukke ny sorte hår, dybblå øjne og så den kjole og de stilletter.

Årh, hvor jeg hadede hendes udseende! Jeg kunne kaste hende i havet hvis jeg havde chancen lige i dette sekund.

Fnyste irriteret og tvang mig selv til at smile da jeg fik Justins opmærksomhed.

,,Det er Aimee Watson, MIN bedsteveninde,’’ sagde jeg med et påtaget grin i stemmen. Drew som drengen ved siden af hed mumlede et ’no way!’ ,,Har hun ikke lyst hår?’’ spurgte han så, og bed sig i læben. Rejste mig fra Justins skød, og gik truende hen mod ham.

,,Du rører hende ikke, Drew! Hun er MIN! Fatter du det? MIN MIN MIN!’’ Okay jeg overdrev måske en smule, men igen.. Hun skulle kun have mig. – Han bed sig endnu engang i læben. ,,Og du skal ikke engang tænke den tanke!!’’ hvæsede jeg af ham, så hans opmærksomhed nu lå på mig.

,,Rolig nu, babe, jeg kigger bare,’’ sagde han hvilket fik mig endnu mere op i det røde felt. Der var kraftedeme ikke andre end Justin der skulle kalde mig babe!

Dog mærkede jeg en hånd stramme til omkring mit håndled og vendte mig rundt og så ind i Justins blå øjne. ,,Babe, rolig!’’

Hans stemme fik mig til at slappe lidt mere af. Tog en dyb indånding, og vendte rundt lige inden jeg gik over til min såkaldte bedsteveninde. - ,,Du rører hende ikke!’’ sagde jeg advarende. Han smed forsvarende begge hænder op foran sig.

,,Jeg mener det!’’ - ,,Eeeasy! Jeg kigger bare.’’

 

Fnyste af ham, og gik hen og overtog hende fra ham venen jeg ikke lige kunne huske navnet på. ,,Hihihi, Luuuuuuce?’’ fniste hun inden hun gik utrolig overbevisende lige på sine tårnhøje stilletter. ,,Mhm?’’ svarede jeg ligegyldigt - ,,hvem er ham der du kyssede?’’ spurgte hun nysgerrigt. ,,Min kæreste, Justin,’’ sagde jeg med et påtaget smil.

Hun lyste op i et smil, ,,Fuck, han ser godt ud!’’ sagde hun så og gav ham elevatorblikket. Hvis ikke det var fordi jeg vidste hun var fuld, havde jeg givet hende en på lampen!

,,Helt sikkert!’’ grinte jeg falskt.

 

Stoppede op foran hende, hvilket fik hende til at se lidt skeptisk på mig. Og da jeg så holdte den ene pille frem mod hende, så hun overrasket på mig, og så næsten helt ædru ud. Viste hende den anden pille, og puttede den ind i munden og skyllede den ned med et tilfældigt glas på baren ved siden af. Ja, jeg ved sku da godt at det er farligt, men her står jeg og sluger en pille helt frivilligt, så kan det sku være ligemeget hvad fanden der er af sjove ting i de glas der.

 

Hun så overrasket på mig. - ,,Kom nu Aimee, det er skægt! Jeg lover dig, at hvis du prøver den her, så forsvinder sorgen, smerten, alt!’’ holdte en pause. ,,Ja, selv billederne af Harry og dig i tv og i alle bladene.’’ Prøvede jeg lokkende. Hun tog tøvende den lille pille. Studerede den, men gjorde så ikke mere. Hun kiggede på mig, og jeg nikkede ivrigt.

,,Luce, jeg ved ikke helt…’’ sagde hun tøvende. ,,Kom nuuuuu, Aimee! Vi skulle glemme alt det lort, og have det sjovt! Har du glemt det?’’ Og med de ord så hun mere beslutsomt på pillen i hendes håndflade. Nu varede det ikke længe! Det kunne jeg mærke! Og det var også det der fik et ondskabsfuldt smil til at brede sig på mine læber. Dog diskret, men det var der, og det var ikke at tage fejl af. 

____________________

 

Ååh nej! Tager Aimee pillen? Hun er efterhånden ved at være så langt nede, men gør hun det? Kan hun få sig selv til det? Hun har jo allerede skåret en smule i sig selv, men var det kun én gang det skete eller er det noget der bliver ved? 

Lad mig vide hvad I synes? 

 

Jeg undskylder igen for manglende aktivitet, men min skrivelyst har ikke været helt i top, sorry!

 

Like for endeligt at have fået et nyt kapitel? x.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...