Uncover | One Direction (14+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Aimee Watson er 18 år og bor i udkanten af London på et kæmpe stutteri hun har fået af sine rige forældre. Da hun, som den yngste, skal ride OL i London i dressur, støder hun tilfældigvis ind i en af stjernerne fra det mest kendte boyband, One Direction. - Harry Styles.
Aimee og Harry render flere gange ind i hinanden og på den måde begynder et venskab. Langsomt begynder der at være mere end bare venskab mellem dem, men Aimee afviser ham blankt. Der er ikke tid sådanne fornøjelser, når man rider på det officielle landshold. Heller ikke selvom hun gerne ville. Harry begynder derfor at kæmpe for Aimees hjerte, hvilket faktisk ikke er så svært, men hun kan ikke få sig selv til at svigte sine landsholdsteam mates.
Men da flere ulykker rammer den kun 18-årige pige, falder hun falder hun dybt ned. Kan Harry redde den Aimee han kender? Og vil hun nogensinde blive den samme smilende pige igen??

47Likes
11Kommentarer
3902Visninger
AA

3. Blondie? Yearh, I know...

Aimee's synsvinkel:

 

Det var aften. Luce og jeg sad i den kæmpestore stue i det stuehus der havde kostet mine forældre en helvedes masse penge at bygge. Samt staldene... Og ridehuset... Og Sun... 

Specielt Sun.. Mange penge. Rigtig ma- nej, stop dig selv! De har fattet det okay?! 

 

En amerikansk serie kørte et maraton på en kanal jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Men serien var 'Bones'!! Verdens bedste krimi! Den indeholdt alt! Mord, kærlighed, spænding, bare alt! Og både Luce og jeg var helt betaget af skærmen. 

 

Dog rev jeg mig løs af min stirren på fjernsynet da de fleste afsnit var nogle jeg havde set før. Hvilket egentlig ikke gjorde noget, men spændingen var ligesom gået lidt tabt. 

Jeg lod derfor de dybblå øjne stirre på Luce der sad med blikket limet til skærmen. ,,Hvad laver du?" Spurgte hun med undring i stemmen, dog uden at værdige mig ét enkelt blik. 

,,Tænker," svarede jeg hende kort forundrende. 

Denne gang løsrev hun blikket fra skærmen og kiggede dumt på mig. Hun løftede det ene øjenbryn, og sagde med et forundrende smil: ,,Dig? Tænke?" Hun holdte en pause inden hun flækkede af grin og fastgjorde så sit blik til skærmen igen, stadig grinende.

,,Ey!! Jeg har faktisk en høj IQ!" Halvråbte jeg stolt, inden jeg daskede hende irriteret på skulderen over hendes spydige kommentar. 

Hun så forbavset på mig, dog med et drillende glimt i øjet. ,,Mhm sikkert," mumlede hun næsten så svagt jeg ikke kunne høre det. Fuck da hende!

,,Jeg har faktisk en meget høj intileg.. Intilege-.. Årh for helved! Du ved hvad jeg mener!" Hun så på mig med store forstenede øjne. Pludselig brød hun ud i en totalt ukontrolleret latter. Jeg fik så stort et chok af hendes pludselig udbrud, at jeg nær var hoppet halvanden meter op i luften, hvilket bevirkede at hun grinede endnu mere. I må da også give mig ret i, at det godt kunne blive være ret skræmmende! Ikke? Det har I måske ikke prøvet? Hm...

Gav hende et surt blik, og mumlede så: ,,Ja, det er jo li'som ikke alle der kan være så kloge som dig!" 

Lod hurtigt en hånd glide det lange platinblonde hår. Og Lucy blev bare ved og ved med at grine. 

Dog fik jeg en spas idé, da jeg fik øje på en af puderne der lagde ved siden af den lækre sofa vi sad i. Den sofa jeg havde haft den mest fantastiske se- nej, det behøver I ikke lige vide. Ahah, nej okay.. Dumt Aimee, DUMT!! Men det var godt.. Det kan jeg godt sige jer! 

Stop dig selv... Men betrækket er renset, så det var da ikke så klamt igen, at vi egentlig sad os 2 i den sofa der? Eller måske? Hm.. Fisk.. I don't know! 

Hah! Fik I den?! Fisk! Hihihiii, nej.. Stop.. For tredje gang..

Men i hvert fald tog jeg puden ganske roligt, og Luce fattede jo ingen mistanke, da hun stadig næsten blev kvalt i sit grineflip. Og nej.. Det var ikke spor sjovt. 

SMAK!

Puden jeg havde i hånden, havde nu lavet et rødt mærke i hele Lucys ansigt, og nu var der helt stille. Kun lyden af fjernsynet i baggrunden kunne høres. 

Chokeret og rød i fjæset gloede hun vantro på mig, hvilket bevirkede at jeg begyndte at fnise hysterisk. Og nu var det altså min tur til at grine! Vippede helt hovedet bagover og kunne ikke stoppe igen. 

Lige indtil jeg mærkede et hårdt SMAK i mit eget hoved. Fnisende sad Luce og så på mit chokerede ansigt. 

Hvis det skal være på den måde.. Et lumsk smil formede sig hurtigt i mundvigen, og herefter blev der ellers dømt pudekamp. Imens mig og Luce, eller.. Luce og jeg for at være totalt grammatiske korrekte, sad og grinede og slog uhæmmet på hinanden med de bløde puder, ringede min mobil pludselig, og straks holdte grinene op. Hvem ringede så sent? Klokken var snart 3. Om natten vel og mærke. Hvis I ikke allerede havde regnet den ud, haaah.. Så kloge er I ikke! Tror jeg ikke i hvert fald.. 

Jeg så Lucy dybt i øjnene, hvorefter jeg tog min stadigt ringende telefon. Det var landstræneren. Kl. 3 om natten? Ej, vel..

 

Jeg tog røret og sagde stille: ,, Heej?" - ingen stemme lød som svar. Tog mobilen ned fra øret og kiggede underligt på den.. Virkede den ikke? 

Sad og nærstuderede den grundigt for fejl, inden en vred stemme lød i højtaleren der gav mig sådan et chok der nærmest havde fået mig til at tabe den. Luce holdte et grin inde, men udstødte dig et højlydt fnis. 

,,Schhh!!" Tyssede jeg på hende, mens jeg roligt tog mobilen til øret. ,,Jaaa?" - ,,Aimee Watson. Hvad fanden i helvede laver du oppe så sent?" Ja, jeg kunne jo spørge dig og det samme. Kunne jo ikke bare sige at jeg lagde jeg lå og sov, for han havde jo åbenbart set mig oppe.. Eller.. Det havde han jo ikke... Formede et kært smil og lød så så søvnig jeg kunne. ,,Jeg sov alts-...." - ,,Hvorfor er det så lige, at jeg kan se lys i dit stuehus?" afbrød han mig. Årh pis! Jeg havde jo lige glemt at han sådan set var min nabo, og havde sine egne heste stående i min stald. Ups.. ,,Øøøhm" lød det usikkert fra mig. ,,Gå. I. Seng." lød en kold stemme i den anden ende. ,,Jeg er på vej!" Sagde jeg hurtigt og lagde røret på. ,,Sure gamle skid," røg det ud af mig, og jeg slog hurtigt hånden for munden og spærrede de kønne dybblå øjne op, idét jeg havde sagt ordene. ,,Det hørte jeg godt!" Lød en stemme, og det var i hvert fald ikke Lucys. Kiggede forskrækket ned på displayet på den hvide iPhone jeg sad med. FUCK!! Jeg havde glemt at lægge på! - hurtigt og impulsivt trykkede jeg febrilsk på den røde knap nederst. 

Så skræmt op på Lucy der sad og var ved at blive kvalt i sine indeholdte grin. 

Bare kom med det.. Jeg ved det.. Blondine nummer 1. 

Snart fyldtes hele stuen af en højlydt fjantet latter. 2 forskellige stemmer. Mig og Lucy.. - grammatisk forkert, but WHO cares?! - ,,Blond-ine num-mer - 1!" Fik hun kæmpet ud gennem latteranfaldene. Hah, jeg ved det. ,,Du er bare misundelig på min intelge-.. Intellegi-.." SUK! Jeg giver op! ,,Intelligens," rettede hun hurtigt og så grinende på mig. Jaja whatever?!

Hun trillede ned af sofaen af grin, og stoppede en smule chokket med at grine, indtil hun kom sig over det, og grinede videre! Og jeg grinede med, selvom min intelligens ikke var så god som jeg gik troede.. EY! Læg lige mærke til at jeg faktisk kan stave det! Det er bare det der med at sige det, det ikke går så godt.. Heeh..

 

Der var gået lang tid siden jeg sidst havde haft det så sjovt! - sidste gang var med Chris. En ex-kæreste jeg prøver at glemme. Det var vare så svært! Det var blandt andet ham der gav mig- nope.. End of story. Den får I på et andet tidspunkt. Men hvis jeg siger sofa, kan I vidst godt selv regne det ud. 

Stop dig selv Aimee! Klamt.. 

- sorry..

 

Men det var faktisk lang tid siden jeg havde haft en kæreste, og faktisk havde haft fa- hyggelige stunder om aftenen. Blink.  

Heeh Ja.. Mange uger siden.. Måneder.. Hvordan overlevede jeg det mon? Det var hvad Luce havde spurgt mig om. Hm. I don't know, and I don't care, havde jeg sagt.. Hun havde set skeptisk og opgivende på mig. Hah! Men jeg har altså ikke tid til at det fjanten rundt! Jeg har hvad jeg skal bruge og han står i stalden. 

Okaaay, nej.. Den lød forkert.. Meget forkert! Adr.. 

Just pretend like you didn't heard that! 

Pinligt... I misforstod den ikke, vel? Ahah! I don't hope so! Hvis I gjorde, så se at få banket de vamle tanker ud af jeres hoveder! Jeg rider ham jo bare! Min elskede hest! Hjerte<3

 

Noooo.. Not again!! Okay. Jeg tror bare jeg tier stille nu.... Smil. Hih.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...