Talk that talk (1D)

Året er 2018 og One Direction er ikke længere et band.
Harrys liv ser ud ad helvedes til, One Night stands og for meget arbejde måske trænger han bare til kærlighed ?
Liam er begyndt at få det dårligere og dårligere, Danielle er den eneste der er der for ham.
Får Danielle nogensinde modet til at opsøge drengene, bare for Liams skyld ?
Alle synes Zayns liv virker fantastisk, men med One Direction var det fantastisk, ikke alene, og når Perrie er der, men alting går galt,hvad sker der så ?
Louis liv er på ydre siden normalt, men når man har været med i et af de største boybands er man jo ikke ligefrem normal vel ?
Allerede inden bandet gik i opløsning gik Niall ned med depression, alle drengene var ligeglade. Så da Niall havde aller mest brug for dem, var de der ikke, hans psykologs datter var den eneste der var der for ham.

Alt ser ud til at gå dårligt men finder de nogensinde en løsning ?

25Likes
64Kommentarer
1425Visninger
AA

7. Untouchable

Zayns Synsvinkel

 

"In the midle of the night when i`m in this dream, i wanna feel you by my side"

 

Untouchable, Taylor Swift.

 

 

” Så stopper vi for i dag” råber Jim, hvilket ville sige at jeg nu skulle hjem til min altid sure kæreste Perrie.

Det er ikke for at lyde ond eller noget, jeg elsker hende som den hun nu engang er.

Det er bare irriterende at jeg ikke kan få noget fritid, uden hun altid skal være der, bortset fra at jeg så heller ikke har nogen at tilbringe den med, hvis jeg nu endelig for noget.

Jeg smækkede døren så hårdt jeg overhovedet kunne, da jeg kom ind i vores lejlighed, så hun vidste jeg var kommet hjem, selvom hun nok allerede godt ved det.

”Skat” kunne jeg høre en blid pige stemme kalde inde fra stuen af, og jeg vil gætte på det er Perrie ellers så er det nogen af de andre piger, men de kalder mig da ikke ”Skat”.
”Jeg er hjemme” svarede jeg hende sukkende, egentlig var det ikke meningen at sukke af hende jeg ved jo hvor såret hun bliver af det, engang blev hun væk i en uge på grund af det.

Selvom jeg godt kan være ond over for hende, så ønsker jeg virkelig ikke at såre hende på nogen måde, hun er stadig min lille engel, og min første store kærlighed, hun er bare den hun altid har været hvor i mod jeg har ændret mig meget siden dengang for snart 10 år siden.

Jeg ønsker heller ingen anden end hende, selvom jeg nok ikke viser det, i hvert fald ikke længere.

Det har bare altid været svært for mig at vise hvordan jeg har det, men siden drengene og jeg gik hver til sit er jeg bare blevet værre, og gud hvor lyder det her dumt, men jeg er virkelig ikke god til at beskrive hvordan jeg har det, jeg elsker hende jo for pokker, og det er jeg sikker på.

Ingen anden end hende ville være god nok, for mig, ingen anden for mig til at føle at jeg er værdsat nu, hun er der lige meget hvad.


 

Mit blik glider op og undersøger hendes trætte ansigt, hun trænger til ferie.

Jeg har jo ferie i morgen, så hvorfor ikke inviterer hende på ferie ?

Hun smiler blidt af mig, hendes smil er træt og falmet, hun ligner en der ikke har sovet i en uge.

”Zayn, hvorfor kommer du så sent hjem?” Siger hun småsurt.

”Perrie, vi skulle have taget de sidste scener så jeg kunne få ferie” Svarer jeg hende blidt.

”ENDNU EN FERIE DU VIL BRUGE PÅ DIG SELV” Skriger hun mig op i hovedet.

”Undskyld, undskyld Zayn, jeg kan ikke gøre for det” Nu græder hun så, hvad fanden sker der ?

”Jeg ville faktisk tage dig med til Tokio, ligesom du altid har drømt om men jeg ved ikke helt nu!” Siger jeg hårdt, hun sidder bare og græder, hvad fanden er der galt med hende ?

”Undskyld Zayn men jeg kan ikke flyve” Hun kigger på mig gennem tårene.

”Der er noget jeg ikke har fortalt dig Zayn, noget jeg skulle have fortalt dig for 5 måneder siden”

Jeg kigger spørgende på hende.

”Hvad er det Perrie?”


 

Perries synsvinkel:


 

Jeg flyver op fra den hvide sofa da Zayn kommer ind, han smækker hårdt med døren.

”Skat” Siger jeg blidt, han skulle nødigt blive sur igen.

”Jeg er hjemme” Siger han efterfulgt af et suk, hold kæft hvor er han sur i dag.

Mine øjne glider næsten i da han endelig for taget sig sammen til at komme ind i stuen, jeg for aldrig sovet om natten på grund af den.

Det er så skideirriterende for jeg kan sgu da ikke fortælle ham det, eller kan jeg ?

Mit blik glider op på hans ansigt, jeg elsker ham jo for pokker, hvorfor kan jeg ikke fortælle ham sådan noget?

Han er træt efter arbejdsdagen, det er tydeligt, klokken er jo også næsten 23, for mig er det sent, men tydeligvis ikke så sent for ham.

Jeg er vant til at være alene i en uge og når han endelig kommer hjem plejer han at tage i byen,

gud hvor jeg savner drengene til at tage sig af ham, jeg kan sgu da ikke holde øje med hvad han laver hele tiden.

Mine øjne glider ned på min mave, han siger at jeg burde spise mere salat, problemet er at det gør jeg men det er ikke er det der er problemet.

 

Jeg smiler blidt af ham, jeg er træt men gør det af ren refleks, jeg vil bare i seng.

”Zayn, hvorfor kommer du så sent hjem?” Siger jeg lidt surt, jeg ved jo godt hvorfor men jeg vil bare høre det.

”Perrie, vi skulle have taget de sidste scener så jeg kunne få ferie” Svarer han mig blidt, for pokker Zayn !

”ENDNU EN FERIE DU VIL BRUGE PÅ DIG SELV” Skriger jeg ham op i hovedet, jeg er så træt

af ham, ham og hans byturer.

”Undskyld, undskyld Zayn, jeg kan ikke gøre for det” Nu græder jeg virkelig meget, fuck mit liv!

”Jeg ville faktisk tage dig med til Tokio, ligesom du altid har drømt om men jeg ved ikke helt nu!

” Siger han hårdt, jeg sidder bare og græder, hvad fanden er der galt med hende ? Tænker han sikkert, han ved det nok ikke men der er faktisk en god grund til det.

”Undskyld Zayn men jeg kan ikke flyve” Jeg kigger på ham gennem tårene, jeg tager en dyb indånding og tager mig sammen.

”Der er noget jeg ikke har fortalt dig Zayn, noget jeg skulle have fortalt dig for 5 måneder siden”

Han kigger spørgende på mig, jeg møder hans blik.

”Hvad er det Perrie?”

”Lover du ikke at gå?” Spørger jeg ham stille, han kigger på mig.

”Ja Perrie det gør jeg” Hans blik flakker hen på mit ansigt igen.

Jeg tager en dyb indånding og lader hans hænder hvile blidt på min mave.

”Zayn... Jeg er gravid”

 

 

---------------------------------

Så kom Zayn kapitlet endelig.

Vi er neget kede af at i har måttet vente men vi havde begge to en skriveblokering.

Nu er vi så endelig kommet over den og har fået skrevet kapitlet her.

For at gøre det lidt nemmere at få skrevet noget skriver Who do you think? (mig) for Niall og Liam, OneChance! Skriver så for de resterende.

Jeg glæder mig allerede til at udgive næste kapitel !

 

XoXo

Who do you think? Eller Ellen.

 

 

 


 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...