Auraer

Pi: Pi lever i storbyen Mexico City. En dag da hun har gjordt et vellykket arbejde går hun på restaurant, men efter hun har blundet et par øjeblikke, vågnet hun op i en fremmed piges hus. Pigen bor i Danmark og på mystisk vis kan Pi forstå hvad alle siger til hende. Hvad værre er, at hun ligner pigen på en prik og de har den samme farv aura.

Mai: en mystisk person skriver til Mai en aften hvor hun sidder foran computeren. Personen fabler om noget der hedder skæbnekontrol og matrix. For sjov spiller Mai med, men ender pludselig - og helt uventet - i en storby, hvor folk jager gadebørn og ikke vasker sig. Mais eneste ønske er at slippe væk fra dette mareridt og finde hjem.

7Likes
20Kommentarer
779Visninger
AA

3. En guld aura

Pi

"De penge er falske! Hvad fanden bilder du dig ind, sådan at prøve at snyde mig, din horreunge!" Tjeneren stod med en af stolene over hovedet og stirrede rasende ned på mig. Jeg kvækkede forskrækket... Og hele verden forsvandt, blev presset sammen, havet ud og snurret rundt på en gang. En forfærdelig kvalme overvældende mig og jeg skulle lige til at tømme min maves indhold ud, da verden holdt op med at opføre sig underligt.

Jeg sad i en sort kontorstol foran en MacCoputer som var åbnet på en facebook-profil. Profilen tilhørte en pige ved navn Mai Victoria Rosenlund. Pludselig sagde computeren 'pling' og der dukkede en ny besked op på den chat pigen havde åben. Nysgerrigt lænede jeg mig frem og læste beskeden.

Pi - Velkommen til dit nye liv Pi! En lille gave der vil hjælpe dig... 

Forskrækket stirrede jeg på beskeden. En der hed Pi havde skrevet en besked til pigen... Nej, til mig. Der stod ikke tillykke Mai, der stod tillykke Pi. Nye liv? Jeg kiggede rundt i værelset og så en masse postkort adresseret til Mai, men hvor var hun? Og vent! Hvordan kunne det lade sig gøre at jeg sad på hendes værelse når jeg for få sekunder - gik jeg da ud fra - havde siddet på en kro og var ved at få smadret hovedet med en stol?

Jeg tog et postkort op og så at der stod:

Mai Rosenlund
Stærevej 14 
3450 Allerød
Danmark

Danmark!? Var jeg i Danmark!? Det kunne jo ikke lade sig gøre. Så vidt jeg huskede lå det et sted i Europa og jeg havde lige befundet mig i Mexico. Jeg fattede virkelig ikke en brik. Jeg læste beskeden igen. En gave? Hvad for en gave? At befinde sig på en anden piges værelse i Danmark? Jeg rullede op for at se hvad pigen ellers havde skrevet med denne anden Pi:

Pi - Hej, det er Pi. Jeg lever :-)!

Hvad mente den anden Pi med hun lever? Når hun skrev den besked kunne hun jo ligesom ikke være død? Mærkelig info...

 Mig - Ja, ja, den er god. Hvem er du?

Hvorfor tror hun ikke på at det er Pi? Kender hun hende?

Pi - Pi fra Mexico ;-)

Sjovt, jeg havde aldrig mødt en anden der hed Pi... Men Mexico var jo stort. Og vent, hvordan kendte de to hinanden? Havde Mai været været på ferie i Mexico eller omvendt?

Mig - Fuck dig!!! Jeg har skrevet hele dagen og er træt. Hvem er du?

Gadvide hvad hun havde skrevet?

Pi - Jeg er Pi, og du skriver på min historie :-)

Skrev Mai en bog om Pis liv? Kunne man det? Vidste Mai det så at hun skrev om Pis liv?

Mig - Ja, ja og jeg er Lady Gaga i lyserødt.

Nej hun vidste det helt klart ikke!

Pi - Jeg har brug for din historie. Derfor har du fået min skæbnekontrol. Har jeg ikke et fedt liv, her i Mexico?

Ville Pi nu have lov at skrive om Mais liv?

Mig - What! Kvajhoved!!!???

Det ville Mai vidst ikke særlig gerne have...

Pi - Hey, det er altså rigtigt! Gør nu bare som jeg siger...

Nå, men hvad var det der var rigtigt? At hun var Pi? Og hvorfor ville hun have Mais historie?

Mig - Ja, ja, ja flopper. What’s next?

Hvorfor skrev Mai dog det? Hvis det havde været mig havde jeg med det samme lukket beskeden ned...

Pi - Mexico er en matrix. Danmark er en matrix. Jeg kunne godt tænke mig at prøve din.

Hvad var en Matrix? Og hvad betød det at Pi gerne ville prøve en Danmark som Matrix var det en slags Computerspil?

Mig - Wallah moses. Fed fantasi til fantasy...

Troede Mai ikke på at Matrix fandtes? Så måtte det enden være et nyt computerspil hun ikke kendte til eller være...?

Pi - Ja ikke; og det her er ikke bare en spøg. Du behøver ikke vente længe…

Vente på hvad?

Mig - OK, du er fjong. Hvor trykker jeg like?

Hvorfor ville hun tykke like?

Pi - Du har brug for min historie. Derfor skal jeg have din skæbnekontrol. Jeg vil hellere have dit liv i Danmark.

Hvad?! Have dit liv i Danmark!? Hvad betød det lige? Man kan da ikke bytte liv...? Og hvad var en skæbnekontrol?

Mig - Ja, ja – og hvad gør jeg så, for at give dig den der kontrol...?

Mai vidste ikke hvad den der skæbnekontrol var, så hvorfor overhovedet bytte den? Havde hun en?

Pi - Vent lidt. Jeg skriver lige på din historie. Om lidt lægger du dine briller på bordet. Dernæst holder du ”shift ctrl home end” nede. Mens du stadig holder på tasterne lukker du øjnene og tæller ned fra 10.

Skriver på din historie? Så Mai brugte briller? Hvordan kunne Pi vide det? Og hvorfor i al verden skulle hun trykke shift ctrl home og end, ned? Og så tælle ned fra ti? Det var wierd!

Mig - Jeg begynder at kunne li' det her. Hvem er du, fjocker?

Var det bare en leg?

Pi - Pi fra Mexico ;-)

Hun hævdede altså stadig at være fra Mexico selvom at Mai ikke troede hende.

Mig - Ja, ja, go’ joke. Nu gør jeg, hvad du siger, og så skriver du, hvem du er, ik’… 10, 9, 8, 7, 6, 5…

Så hun var altså parat at gøre som Pi sagde for at få at vide hvem Pi var?

Pi - Ok boddy. Pi stod for Papadocs. Jeg er nu…

Pi står altså for Papadocs? Navnet rørte på et eller andet, jeg ikke lige kunne sætte fingeren på, inden i mig.

Mig - 4, 3, 2, 1

Pi - Guld Mai!

Guld Mai? Hed hun ikke kun Mai? Hvorfor så kalde hende Guld Mai?

Så kom den underlige besked, hvor der stod Pi - Papadocs - skrev til Pi - mig? - og sagde at Pi havde fået et nyt liv; en gave...

Jeg rejste mig hurtigt op. Jeg måtte finde denne Mai og spørge hende hvorfor jeg lige pludselig var på hendes værelse. Jeg åbnede døren og befandt mig på en gang der førte ned til en trappe. Jeg smuttede ned at den og kom ned i en stue med en masse lædermøbler. Det lignede noget fra de blade der stod i kioskende på torvet i Mexico.

En kvinde med en æblegrøn tiltagende aura dukkede frem i døren til ud til et mindst lige så stilet køkken. "Nå, der er du Mai. Du skal i seng nu. Det er skoledag i morgen." Hun vendte sig om for at gå ud i køkkenet igen, mens jeg bare stod som frosset fast til gulvet. Hun troede jeg var Mai? Hvordan kunne det lade sig gøre? Jeg åbnede munden og skulle lige til at fortælle hende at jeg altså ikke var denne Mai som hun troede, men stoppede så. Mit blik var landet på et lille familie fotografi af kvinden to piger og en mand. De så alle glade ud og smilede ind i kameraet.

Manden havde en smule skægstubbe i en mørkebrunfarve ligeså hans hår. Hans aura - jeg havde fundet ud af, for et par år siden at jeg også kunne se auraer på billeder - havde en hyggelig karamelbrun farve. Kvinden fra døren der troede jeg var Mai, var en smule mere brun i huden og hendes hår en smule mere lyst end det var nu. Den yngste af pigerne havde sin fars mørkebrune hår og hendes mors lysende grønne øjne. Hendes aura var i en smuk kongeblå farve. Den ældste af de to piger havde lysende blå øjne, langt rødt hår og en lille næse. Hun lignede mig på en prik. Men det var ikke det eneste. Hendes aura var guldfarvet. Min aura var guldfarvet. Jeg havde aldrig mødt nogen med en guld aura. To gange havde jeg mødt nogen der havde sølv og fem gange nogen med bronze. Men aldrig guld. Kun mig.

Her var måske grunden til at Papadocs havde kaldt hende Guld Mai.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...